Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

ere lettest udsatte for at revne, imedens Tørringen derimod foregaar altfor langsomt, naar Barken ikke fjernes, og man vælger derfor ofte en Middelvei, idet man kun af- skaller Barken hist og her i ringformede eller spiralformede Stykker. Foruden denne almindelige Fremgangs- maade har man endnu mange andre Methoder til Conservering af Træ, hvorved Saften en- ten ganske fjernes eller undergaar en chemisk Forandring, som gjør den uskadelig. Allerede i Oldtiden forstod man baade at udkoge Træet med Vand og at udlude det i rindende Yand, hvilken sidste Behandling imidlertid medtager saa lang Tid, at der udkræves flere Aar, førend Vandet kan trænge helt ind i Træet, og bringes dette senere i Luften, revnet det omtrent ligesaameget som almin- delig behandlet Træ. I Løbet af forrige Aarhundrede begyndte man istedetfor Kog- ning at anvende Vanddampe og opnaaede derved et bedre og hurtigere Resultat, idet Træet ved denne Behandling bliver langt fastere, seigere og mere elastisk, ligesom det heller ikke da bliver ormstukket; denne Frem- gangsmaade anvendtes allerede i 1740 af Skibsbyggerne i Holland. Træet lægges i dette Øiemed i vel tillukkede Rum, hvori Vanddampene indledes, og udsættes for dis- ses Paavirkning i 50—60 Timer, hvorved Saftbestanddelene efterhaanden opløses og bortføres af Vandet. I de første 5 à 6 Ti- mer bortflyder der igjennem Afledningsrøret kun lunket Vand, men senere bliver dette varmere og varmere og bliver mere og mere uklart, slimet og ildelugtende; Operationen fortsættes da, indtil Vandet bortflyder fuld- kommen klart, om ogsaa endnu lidt farvet. Det saaledes behandlede Træ opstables der- paa til Tørring i tørt Lufttræk, og vil man sikkre sig imod, at det revner i Enderne, kan man overstryge disse med Lim eller klæbe Papir derom. Træet kaster sig kun sjelden, og det vil efter et Par Maaneders Forløb være langt bedre tørret, end om det uden denne Dampkogning havde henligget til Tørring i flere Aar. Det kan ogsaa tør- res i langt kortere Tid i Tørrestuer, men det er da mere udsat for at kaste sig. Efter Afdampningen har Træet antaget en mørkere Farvetone og tiltrækker ikke Luftens Fug- tighed; det er derhos blevet betydelig lettere (15—40 pCt.) end almindeligt Træ, har en klar Klang og brækker først over ved x/4 større Belastning end tidligere og da med et meget splintret Brud. Da Træet er ble- vet blødt ved at gjennemtrænges af Vand- dampene, kan man dernæst, imedens det endnu er vaadt og varmt, bøie det og give det en- hversomhelst Form, som senere ikke forandrer sig, naar Træet under Tørringen bar været fastspændt i denne Form. Alle disse Egen- skaber hos det dampkogte Træ have navnlig stor Betydning for Skibsbyggere, Hjulmagere, Instrumentmagere, Snedkere etc. ; som et Exempel paa Meubler, der ere forfærdigede af saadant Træ, kan anføres de saakaldte Wiener-Stole, som forsendes i Mængde til alle Lande. Til Tørring af Træ har man ogsaa med Held anvendt Luftpumpen i Forbindelse med et vel tillukket Tørrekammer, idet Luftfor- tyndelse og Varme i Forening ere kraftige Midler til at fjerne Vandet i Træet. I den nyere Tid har man ogsaa benyttet overhedede Vanddampe af en Temperatur af c. 1500 C.» men denne Behandling maa foretages med Forsigtighed, da Træet let forkuller ved en høiere Varmegrad. Tømmer og Gavntræ bør have en saadan Grad af Tørhed, at det ikke ved sin Fugtighed befordrer Safternes Gj®' ring og Vedets derefter følgende Forraad- nelse, og at det er istand til at forhindre ydre Fugtighed fra at trænge ind deri. Naar Træet er udtørret paa behørig Maade, kan dets Tilbøielighed til at optage Fugtighed af den atmosphæriske Luft tildels modvirkes ved at man overstryger det med Oliefarve, Tjære, Fernis o. dsl. Træ, som skal ned- rammes i Jorden eller anbringes saaledes, at det snart er tørt og snart vaadt, pleier man at brænde eller svide paa det Sted, hvor Fugtighed og Tørhed afvexlende kunne paa- virke det; men førend Træet benyttes, maa de svedne Steder først overstryges et Par Gange med Tjære og bestrøs med Sand- For at forebygge Forraadnelse hos Tømmer og Træ, der skal anvendes til Jernbanesvel' 1er, Telegraphstænger, ligesom ogsaa i den nyeste Tid til Bro- Skibs- og Husbygning) har man imprægneret det med forskj ellig6 chemiske Stoffer, saasom Kreosot, Kobber- vitriol eller andre metalliske Salte, som be- sidde den Egenskab at indgaa uopløselige Forbindelser med de kvælstofholdige orga- niske Stoffer i Træcellerne, hvorved de Ele- menter, som kunne gaa i Gjæring, gjøres uskadelige. Man har ogsaa hertil benyttet Sublimat eller Kviksølvchlorid, men har atter opgivet denne Methode, fordi Sublimat er et meget giftigt Stof og altsaa farligt for Ar' beiderne, ligesom man ogsaa har ophørt at benytte Kreosot dertil, fordi Omkostningerne derved ere for store. Den nu mest anvendte Methode er den saakaldte Burnettske, so® bestaar i at imprægnere det dampkogte Tr$ med Chlorzink eller Zinkchlorid under et Tryk af 8 Atmosphærer, hvilken Operation kan fuldføres i 6 à 8 Timer. Paa Grund al Chlorzinkens hygroskopiske Egenskaber givet den Træfibrene en vis Smidighed, Elasticitet og Seighed og hele Trælegemet en stør® Fasthed. Efter anstillede Forsøg har det t. Ex. vist sig, at Middelvarigheden for Jern- banesveller af Eg i ikke imprægneret Til- stand har været 14—16 Aar, i imprægneret Tilstand derimod 20—25 Aar, for Sveller ® Fyr 7—8 imod 12—14 Aar, af Gran 4"^ imod 9—10 Aar og af Bøg 2 x/2—3 im°( 12—14 Aar. Det med Chlorzink saaledes behandlede Træ angribes ikke af Orm, Svamp eller Boremuslinger; skal det imidlertid hen- lægges paa fugtige og mørke Steder, bø^ det tørres i et Par Maaneder efter Impræg- neringen, da Chlorzinken derved fæstner sir i Trsøøt Efter det Brug, hvortil Træ skal anvendes- skjelner man sædvanlig imellem Bygn|nØ