Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Træ.
899
Træ.
træ, Gavntræ og Brændeved. Ved Byg-
ningstræ forstaar man egentlig kun det Træ,
som er bestemt til Husbygning, men hertil
kan dog ogsaa medregnes Træ til Skibsbyg-
ning. Gavntræ inddeles efter dets Bestem-
melse i Snedkertræ, Dreiertræ, Hjulmager-
træ, Bødkertræ etc. og kommer som bekjendt
ligesom Bygningstræ i Handelen i Form af
Bjelker, Spirer, Planker, Bræder, Staver,
Finerer etc. af de mest forskjellige Dimen-
sioner.
Brændeved bestaar af Stammerne og de
tykkere Grene, som afsauges efter Landets
Maal i Stykker og kløves, indtil de have den
forønskede Størrelse. I Danmark har Bøgens
Ved ,mest Betydning som Brændsel; Stam-
merne sauges sædvanlig i Stykker af 2 Fods
Længde, og de tykkere Stykker kløves da i
2, 4 eller flere Dele og kaldes Kløvebrænde,
imedens de tyndere Stykker af 3—6 Tom.
Diameter beholde deres runde Form og sæl-
ges under Navn af Fagotter. Brændevedet
opstables sædvanlig paa Skovningspladsen i
Favne af 12 Fods Længde, 3 Fod 2 Tom.
Høide og 2 Fods Bredde; Topenderne, Kvi-
stene og de tynde Grene under 3 Tom. Dia-
meter lægges i regelmæssige Bunker, bereg-
nede paa at indeholde et Læs, og Alt sælges
da i Eegelen ved Auction. Ligesom man
nu har Maskiner til Træernes Fælding, saa-
ledes har man ogsaa til at sauge og kløve
■Brændet flere Slags Maskiner, der sædvanlig
bestaa af en Rundsaug og et Faldværk til
Kløvningen. Da Brændet kun brænder paa
Overfladen, har man størst Nytte deraf, naar
det er gjort meget smaat; det brænder da
hurtigere og varmer mere, end naar det be-
nyttes i større Stykker. Brændets større
eller mindre Fugtighed har selvfølgelig en
stor Indflydelse paa dets Brændværdi, og da
Fugtigheden er størst paa den Tid af Aaret,
da Saftløbet er livligst, bør Træet helst
fældes om Vinteren. Paa denne Tid kan det
dog endnu indeholde henved 50 pCt. Vand,
men ved Henliggen i Lufttræk i kløvet Til-
stand kan Fugtigheden under gunstige For-
hold formindskes til 20—25 pCt.; imedens
saaledes frisk Bøgebrænde omtrent indeholder
Halvdelen af sin Vægt Vand, kan Mængden
ved god Tørring i Luften dale til omtrent
en Femtedel af Vægten. At tørre Brændet
fuldstændigt kan kun ske ved en høiere
Varmegrad af 130—150° C., men Træet er
ha saa hygroskopisk eller vandbegj ærligt, at
det alene ved Henliggen i Luften om Vin-
teren kan optage omtrent en Femtedel af
dets Vægt Vand. Hvor man derfor i Fabri-
ker for at faa en høiere Temperatur anvender
stærkt tørret Træ, brænder man det strax
efter Tørringen. — Af stor Betydning er
Brændets Evne til at udvikle megen Varme
eher at det, som man kalder det, har en høi
Brændværdi. Denne maales i Praxis ved
den Mængde Varmeénheder, som det kan ud-
vikle ved sin Forbrænding, naar vi tænke os,
at det brænder fuldstændigt, altsaa uden at
udvikle uforbrændt Røg eller efterlade Kul,
ug at al Varme kommer til Nytte. Ved en
Varmeénhed forstaar man den Mængde Varme,
som behøves for at opvarme 1 Vægtdel Vand
1 Grad, og naar altsaa t. Ex. Stenkullenes
Brændværdi sættes til 8,000, vil man med 1
Pund af samme kunne opvarme 80 Pund is-
koldt Vand til 100° C., altsaa til Kogepune-
tet. Ved Forsøg og Beregninger har man
bestemt Brændværdien for Brænde til 3,400.
Brænde sælges nu vel efter Favnemaal, men
da Vægten af en Favn er forskj ellig efter
Træets Art og Alder og efter den Maade,
hvorpaa det favnsættes, og da Brændværdien
bestemmes efter Vægten, maa der tages vel
Hensyn hertil ved Værdiberegningen. For
en Favn storslaaet, 25—26 Tom. langt, luft-
tørret Bøgebrænde varierer Vægten imellem
2,600 og 2,700 Pund eller i Gjennemsnit
104 Pd. pr. Tomme af Brændets Længde; 2
Fods Birkebrænde veier fra 1,900 til 2,300
Pd., 3 Fods indtil 3,500 Pd. eller 90 Pd. pr.
Tomme, og 3 Fods stort Fyrrebrænde 2,700-
3,000 Pd. eller c. 80 Pd. pr. Tomme. 1 Favn
Bøgebrænde vil i Brændværdi omtrent svare
til 1 !/6 Favn Birk, 4/s Favn Fyr, 21 Tdr.
god Tørv, 7,4 Tdr. Cinders, 5,6 Tdr. born-
holmske Kul, 3,4 Tdr. skotske Kul og 3,2
Tdr. Newcastle-Kul. — Under Forbrændingen
forholde de forskjellige Træarter sig for-
skjelligt; Lærk, Gran, Eg og Birk knitre
stærkt paa Grund af den Mængde Luft, som
de indeholde, Fyr gjør det i mindre Grad,
imedens Bøg og Hvidbøg forbrænde ganske
roligt og stille. Hvad Løvtræerne angaar,
da er Brændet af middelgamle Træer mere
brandkraftigt end af meget gamle Træer,
imedens det Modsatte er Tilfældet for Naale-
træernes Vedkommende. Brændkraften hos
Ved, der er flaadet, er ikke fuldt saa stærk
som hos Ved, der ikke er transporteret ved
Flaadning, men Forskjellen er dog kun ringe,
naar Vedet er blevet godt tørret efter Flaad-
ningen. — Danmark indførte i Aaret 1881 af
Brændeved 35,402 Favne og i 1882 41,554
Favne; i Femaaret 1877—81 var den gjen-
nemsnitlige Indførsel 39,519 Favne aarlig.
Ifølge anstillede Beregninger er det aarlige
Forbrug af Bøge-Favnebrænde alene i Kjø-
benhavn c. 50,000 Favne.
Handelen med Tømmer og Træ kan egent-
lig kun med Fordel drives i det Store i
skovrige Egne ved at forsende det tilvands,
idet Landtransporten vilde være for bekoste-
lig; i ikke altfor store Afstande benyttes dog
ogsaa undertiden Jernbanerne dertil. Det
nordlige og østlige Europa tilligemed Tysk-
land besidde de skovrigeste Egne, hvorfra
der udføres en stor Mængde Træ af alle
Slags til Holland, Frankrig, England, Spa-
nien etc., og for mange Egne ved Østersøen
og ligeledes i det Indre af Tyskland er Træ-
handelen af stor Betydning. Paa Floderne
bliver Træet som oftest flaadet, idet man
enten kaster det løst i Vandet eller sammen-
binder flere Træstammer til Flaader, der da
styres af Mennesker ligesom et Skib. Det
første finder kun Sted paa de smaa Floder
og Aaer og mest med det i bestemte Læng-
der overskaarne Brændeved; men der flaades
57*