Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Træ. 899 Træ. træ, Gavntræ og Brændeved. Ved Byg- ningstræ forstaar man egentlig kun det Træ, som er bestemt til Husbygning, men hertil kan dog ogsaa medregnes Træ til Skibsbyg- ning. Gavntræ inddeles efter dets Bestem- melse i Snedkertræ, Dreiertræ, Hjulmager- træ, Bødkertræ etc. og kommer som bekjendt ligesom Bygningstræ i Handelen i Form af Bjelker, Spirer, Planker, Bræder, Staver, Finerer etc. af de mest forskjellige Dimen- sioner. Brændeved bestaar af Stammerne og de tykkere Grene, som afsauges efter Landets Maal i Stykker og kløves, indtil de have den forønskede Størrelse. I Danmark har Bøgens Ved ,mest Betydning som Brændsel; Stam- merne sauges sædvanlig i Stykker af 2 Fods Længde, og de tykkere Stykker kløves da i 2, 4 eller flere Dele og kaldes Kløvebrænde, imedens de tyndere Stykker af 3—6 Tom. Diameter beholde deres runde Form og sæl- ges under Navn af Fagotter. Brændevedet opstables sædvanlig paa Skovningspladsen i Favne af 12 Fods Længde, 3 Fod 2 Tom. Høide og 2 Fods Bredde; Topenderne, Kvi- stene og de tynde Grene under 3 Tom. Dia- meter lægges i regelmæssige Bunker, bereg- nede paa at indeholde et Læs, og Alt sælges da i Eegelen ved Auction. Ligesom man nu har Maskiner til Træernes Fælding, saa- ledes har man ogsaa til at sauge og kløve ■Brændet flere Slags Maskiner, der sædvanlig bestaa af en Rundsaug og et Faldværk til Kløvningen. Da Brændet kun brænder paa Overfladen, har man størst Nytte deraf, naar det er gjort meget smaat; det brænder da hurtigere og varmer mere, end naar det be- nyttes i større Stykker. Brændets større eller mindre Fugtighed har selvfølgelig en stor Indflydelse paa dets Brændværdi, og da Fugtigheden er størst paa den Tid af Aaret, da Saftløbet er livligst, bør Træet helst fældes om Vinteren. Paa denne Tid kan det dog endnu indeholde henved 50 pCt. Vand, men ved Henliggen i Lufttræk i kløvet Til- stand kan Fugtigheden under gunstige For- hold formindskes til 20—25 pCt.; imedens saaledes frisk Bøgebrænde omtrent indeholder Halvdelen af sin Vægt Vand, kan Mængden ved god Tørring i Luften dale til omtrent en Femtedel af Vægten. At tørre Brændet fuldstændigt kan kun ske ved en høiere Varmegrad af 130—150° C., men Træet er ha saa hygroskopisk eller vandbegj ærligt, at det alene ved Henliggen i Luften om Vin- teren kan optage omtrent en Femtedel af dets Vægt Vand. Hvor man derfor i Fabri- ker for at faa en høiere Temperatur anvender stærkt tørret Træ, brænder man det strax efter Tørringen. — Af stor Betydning er Brændets Evne til at udvikle megen Varme eher at det, som man kalder det, har en høi Brændværdi. Denne maales i Praxis ved den Mængde Varmeénheder, som det kan ud- vikle ved sin Forbrænding, naar vi tænke os, at det brænder fuldstændigt, altsaa uden at udvikle uforbrændt Røg eller efterlade Kul, ug at al Varme kommer til Nytte. Ved en Varmeénhed forstaar man den Mængde Varme, som behøves for at opvarme 1 Vægtdel Vand 1 Grad, og naar altsaa t. Ex. Stenkullenes Brændværdi sættes til 8,000, vil man med 1 Pund af samme kunne opvarme 80 Pund is- koldt Vand til 100° C., altsaa til Kogepune- tet. Ved Forsøg og Beregninger har man bestemt Brændværdien for Brænde til 3,400. Brænde sælges nu vel efter Favnemaal, men da Vægten af en Favn er forskj ellig efter Træets Art og Alder og efter den Maade, hvorpaa det favnsættes, og da Brændværdien bestemmes efter Vægten, maa der tages vel Hensyn hertil ved Værdiberegningen. For en Favn storslaaet, 25—26 Tom. langt, luft- tørret Bøgebrænde varierer Vægten imellem 2,600 og 2,700 Pund eller i Gjennemsnit 104 Pd. pr. Tomme af Brændets Længde; 2 Fods Birkebrænde veier fra 1,900 til 2,300 Pd., 3 Fods indtil 3,500 Pd. eller 90 Pd. pr. Tomme, og 3 Fods stort Fyrrebrænde 2,700- 3,000 Pd. eller c. 80 Pd. pr. Tomme. 1 Favn Bøgebrænde vil i Brændværdi omtrent svare til 1 !/6 Favn Birk, 4/s Favn Fyr, 21 Tdr. god Tørv, 7,4 Tdr. Cinders, 5,6 Tdr. born- holmske Kul, 3,4 Tdr. skotske Kul og 3,2 Tdr. Newcastle-Kul. — Under Forbrændingen forholde de forskjellige Træarter sig for- skjelligt; Lærk, Gran, Eg og Birk knitre stærkt paa Grund af den Mængde Luft, som de indeholde, Fyr gjør det i mindre Grad, imedens Bøg og Hvidbøg forbrænde ganske roligt og stille. Hvad Løvtræerne angaar, da er Brændet af middelgamle Træer mere brandkraftigt end af meget gamle Træer, imedens det Modsatte er Tilfældet for Naale- træernes Vedkommende. Brændkraften hos Ved, der er flaadet, er ikke fuldt saa stærk som hos Ved, der ikke er transporteret ved Flaadning, men Forskjellen er dog kun ringe, naar Vedet er blevet godt tørret efter Flaad- ningen. — Danmark indførte i Aaret 1881 af Brændeved 35,402 Favne og i 1882 41,554 Favne; i Femaaret 1877—81 var den gjen- nemsnitlige Indførsel 39,519 Favne aarlig. Ifølge anstillede Beregninger er det aarlige Forbrug af Bøge-Favnebrænde alene i Kjø- benhavn c. 50,000 Favne. Handelen med Tømmer og Træ kan egent- lig kun med Fordel drives i det Store i skovrige Egne ved at forsende det tilvands, idet Landtransporten vilde være for bekoste- lig; i ikke altfor store Afstande benyttes dog ogsaa undertiden Jernbanerne dertil. Det nordlige og østlige Europa tilligemed Tysk- land besidde de skovrigeste Egne, hvorfra der udføres en stor Mængde Træ af alle Slags til Holland, Frankrig, England, Spa- nien etc., og for mange Egne ved Østersøen og ligeledes i det Indre af Tyskland er Træ- handelen af stor Betydning. Paa Floderne bliver Træet som oftest flaadet, idet man enten kaster det løst i Vandet eller sammen- binder flere Træstammer til Flaader, der da styres af Mennesker ligesom et Skib. Det første finder kun Sted paa de smaa Floder og Aaer og mest med det i bestemte Læng- der overskaarne Brændeved; men der flaades 57*