Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uld. 926 Uld. desto finere pleier den at være; dog maa man ikke forvexle den naturlige og sunde Tint) ed med den saakaldte »Hungerfinhed« (Absetzen), som er en Følge af en sygelig og kraftløs Tilstand hos Faaret, men som dog strax giver sig tilkjende ved at Ulden er tør at føle paa og mangler Holdbarhed. Af Uldens Finhed afhænger under iøvrigt lige Forhold ogsaa den spundne Traads Fin- hed, og Forskjellen er saa stor, at naar et Pund Uld af et walachisk Faar kun giver Traad af c. 600 Meter, kan et Pund Electa- Uld give en Traad af 24,000 Meters Længde. — Blødheden er en af Uldens væsentligste Egenskaber og bedømmes ved Følelsen; jo rundere, glattere og mere eftergivende Træv- len er, desto blødere er Ulden. Denne Efter- givenhed maa dog ikke være saa stor, at Ulden ved at sammentrykkes ikke svulmer ud og indtager sit forrige Volumen igjen, thi isaafald kaldes den »død« og afgiver kun matte Stoffer uden al Elasticitet; men paa den anden Side vil en høi Grad af Spænd- kraft kunne bevirke, at Ulden bliver skjør og haard, og dens Blødhed maa derfor være for- enet med Smidighed, saa at den kan taale vedholdende at bøies i alle Eetninger. — Uldens Styrke viser sig ved den Grad af Modstand, som Trævlerne gjøre, naar man vil rive dem over. Det grove Uldhaar synes vel at være stærkere end det fine, idet det vil kunne bære en større Vægt; men i For- hold til Gjennemsnittet er det dog svagere, saa at lige tykke, spundne Traade ere saa- meget desto stærkere, jo finere de Uldhaar ere, hvoraf de bestaa. Sædvanlig sælges Ulden af Producenterne usorteret, det vil sige i hele Pelse, enten paa de store Uldmarkeder eller udenfor Mar- kedstiden til Uldhandlerne i Byerne eller undertiden ogsaa til Fabrikanterne; de skjeine da kun imellem Lammeulden og den egent- lige Faareuld, eller sortere kun de hele Pelse, naar Faarene i deres Hjord ere af forskiellig Godhed. Kun de urene, gule eller rødbrune Totter, den urene Nakkeuld etc. udsondres undertiden ved Klipningen og sælges sær- skilt; den kaldes i Tyskland »Schäferei- Abrisse«. Naar Pelsene bringes paa Marke- det i sammensnørede Bundter paa 2 à 4 Stykker, kaldes Varen »Bündelwolle«; er den pakket i Sække, benævner man den »Schäfer- band«. Den egentlige Sortering efter Uldens Kvalitet, efter de forskjellige Dele af Pelsen etc., lader Kjøbmanden foretage af særegne Uldsorterere, som maa være meget øvede og have et nøie Kjendskab til Uldhandelen i det Hele taget. Naar efter Sorteringen kun de bedste Dele af en fin Pels blive sammen- pakkede, kaldes denne Uld Pelsuld, imedens de paa Grund af mindre gode Egenskaber udsondrede Dele benævnes Stykuld; Lokker ere det korte Affald fra Klipningen og Sor- teringen, og Udskuds- eller Flokuld kaldes de gule, brune, urene og uensartede Totter. Dels efter Haarenes Længde og dels efter det Brug, hvortil Ulden er bestemt, sorteres den i to Hovedsorter, nemlig Kamuld og Karteuld, som hver har sin særegne Anven- delse. Til Kamulden (T. Kammwolle, Fr. Laine longue, Laine de peigne, Estam, E. long wool, combing wool) henhører den glatte eller forholdsvis kun svagt krusede, længere eller kortere Uld, som anvendes til Fabrikation af glatte Tøier, saasom Shawler, Merinos, Thibet, Uldmusselin etc., i hvilke Vævets Traade ikke skjules af nogen Luv, men ligge aabne og helt synlige paa Over- fladen; den benyttes ligeledes til Forfær- digelse af uldent Strikkegarn. Væsentlige Egenskaber ved en god Kamuld ere en for- trinlig Fasthed og en ikke altfor ringe Længde, mindst 8 à 10 Ctm. Denne Uldsort bliver ikke kartet, men kæmmet, hvorved Uldtaverne lægges parallelt og de kortere Haar, som ellers stritte ud, fjernes, saa at Garnet bliver meget glattere. Kæmningen udføres, efterat Ulden er vasket, tørret og indfedtet, idet man ved Haandkæmning be- nytter to med Haandtag forsynede Kamme, hver med to til fire Eækker lange, spidse Staaltænder, som ere længst i den yderste Eække ; de kunne nærmest sammenlignes med langtandede og kortskaftede Eiver. Kammene varmes først og bruges paa den Maade, at man med den ene Kam kæmmer den Uld ud, som sidder i den anden ; derefter byttes Kam- mene om og saaledes fremdeles, og tilsidst faar man da Ulden som et langt og smalt løst Baand, som behandles paa lignende Maade som Bomulden til færdigt Kamgarn. — Karteulden (T. Streichwolle, Tuchwolle, Fr. Laine courte, Laine de carde, E. short wool, clothing wool) kahles den Uld. som særlig egner sig til Forfærdigelse af klæde- agtige, valkede Tøier, som ved Behandlingen i Valken faa et filtagtigt Dække paa Over- fladen og som i Eegelen ogsaa blive ruede og overskaarne, t. Ex. Klæde, Flonel, Mul- timi, Cassimir etc. Hertil hører al kort, stærkt kruset Uld, hvis Haar ere under 10 Ctm. lange, imedens der dog ogsaa oftere til grove Varer forarbeides en noget længere og kun svagt kruset Uld. Jo kortere og finere Ulden er, desto flere Haarender eller Spidser forekommer der i en lige “Vægt af det deraf spundne Garn, desto bedre filter derfor Vævet i Valken og desto tættere bli- ver den herved fremkommende Luv. Kart- ningen udføres paa Maskiner, som ligne Bom- uldskarterne, kun at der istedetfor det med Tænder besatte Laag findes mindre, med Tænder besatte Valser, som dreie sig rundt og ved at passere Tænderne paa den store Kartevalse bidrage til at kæmme Ulden og lægge Taverne parallele. Ulden passerer efterhaanden to saadanne Maskiner, af hvilke den første afleverer Ulden som et Tæppe af Kartevalsens Bredde, og den sidste enten som 1 Meter lange, fingertykke »Loketter« eller som Væger uden Ende, der trilles lidt, idet de forlade Karten, hvorved de faa mere Sammenhæng og Fasthed. Er der fremstil- let Loketter, blive de forspundne, idet den ene Lokette fæstes til den anden samtidig med at de tilføres Maskinen, og Forspindet herfra bliver derefter finspundet. De trillede Væger blive derimod kun spundne én Gang,