Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uld. 927 Uld. idet de kunne betragtes som en Slags For- spind. Førend den pelsvaskede Uld kan spindes, maa den i Fabrikerne undergaa en yderligere Rensning ved den saakaldte Fabrikvask, hvormed Hensigten er at fjerne Resten af Uld- sveden, som danner en Hinde over Uldta- verne og bestaar af fede og sæbelignende Stoffer, der svedes ud af nogle i Huden om- kring Haarrødderne siddende Kjertier. Til dette Øiemed bliver Ulden behandlet med varme alkaliske Vædsker, t. Ex. en Sæbe- eller Sodaopløsning, men navnlig med raad- den Urin, hvis virksomme Bestanddel er kul- sur Ammoniak, der ikke findes i den friske Urin, men først udskiller sig ved Gjæringen. Den gjærede Urin fortyndes med sin fem- dobbelte Mængde Vand, og i denne Vædske opløses eller opslemmes Uldsvedens Bestand- dele. Da dette Yaskevand derved kommer til at indeholde ikke ubetydelige Mængder Fedt og Kalisalte, anvendes det i mange Fa- briker til Fremstilling af fede Syrer, som benyttes i Lys- eller Sæbefabrikationen, lige- som ogsaa til Potaske. Yed denne Vaskning maa Ulden imidlertid behandles forskjelligt efter det Brug, hvortil den er bestemt; i Berøring med varmt Vand miste Uldtaverne nemlig' tildels deres naturlige Spændighed, som de erholde igjen ved en langsom, men ikke ved en hurtig Afkøling. Saafremt man derfor vil have Kamuld, maa Ulden udskylles i koldt Vand strax efteråt den er behandlet med de varme Opløsninger, imedens den til Karteuld bestemte Uld maa afkøles saa lang- somt som muligt og først udvaskes, naar den or bleven aldeles kold. Efter Vaskningen tørres Ulden, hvilket tidligere sædvanlig skete under aaben Himmel og helst i Skygge, hvilket ogsaa er den bedste Tørringsmaade ; ! men da den kræver stor Plads og er afhæn- 1 gig afVeirligst, kan den ikke godt anvendes i det Store. I de større Fabriker fjernes derfor Størstedelen af Vandet ved Hjælp af Centrifugalmaskiner eller ved Presning imel- lem store Valser, hvorefter Ulden tørres fuld- stændig i opvarmede Rum, hvor man tilveie- bringer en stærk Træk ved Hjælp af en Ventilator. Efter Tørringen bliver Ulden farvet, saafremt man ikke foretrækker at farve : det færdige Garn eller Tøi, og derpaa be- i handlet paa en Vulfe af lignende Indretning som den, der benyttes i Bomuldsspinderierue. Bensigten hermed er at løsne den sammen- filtede Uld og derved tillige at fjerne det ! Smuds, som endnu er blevet tilbage efter laskningen. En særegen Behandling af denne Art kræver Uld, der indeholder Frø af tidselagtige Planter, hvilket især er Til- faldet med Ulden fra Australien, Laplata- staterne og Kaplandet, paa hvis Stepper °g vidtstrakte Græsgange saadanne Planter yoxe i stor Mængde, hvorfor ogsaa deres med Bager forsynede Frugter let hefte sig fast i ' Iden paa de omstreifende Faar. Den Uld, s°m skal kartes, bliver derefter indfedtet for blive tilstrækkelig spændig og glat til |kke at sønderrives ved Kartningen. Til finere Uld bruges Bomolie og den Oliesyre, der vindes som Biproduct i Stearinfabrikerne; til grovere Roeolie og Tran, idet Fedtstof- ferne hældes paa Ulden og arbeides godt sammen med denne paa en Vulfe, og naar der skal fremstilles melerede Tøier, blan- des da samtidig Uld af forskjellig Farve sammen. I den større Handel benævne.; sædvanlig Ulden efter de Lande, hvor den er produceret, og man har saaledes: Spansk Uld af begge Racer af Merinos- faaret; den rene Merinosuld kaldes Lana merina, og den af Blandingsracerne Lana metis, som begge igjen inddeles i 4 Sorter, nemlig 1) Retinas eller Prima, den fineste, er Ulden fra Dyrenes Sider, Ryg og Bryst. Hos Merinosfaarene og de meget forædlede Faar udgjør den ofte fra 70 til 75 pCt. af hele Uldmassen, idet Øiemedet for al For- ædling stedse er at forøge Mængden af den fineste Uld saameget som muligt. Ved videre Fabriksortering inddeles denne igjen i Elec- toral, fin Middel og Middel-Prima. Af Elec- toral, som er den allerfineste Uldsort, er i den bedste raa Uld høist 10—15 pCt., i den fine 80 og i Middelulden 30—35 pCt. 2) Finas eller Secundas af Laarenes nederste Dele, Halsen og Underlivet er lidt grovere og tykkere end Primaulden og udgjør hos Merinosfaarene henved 15 pCt. af hele Uld- massen. 3j Terzeras af Laarenes Indersider, Knæerne, Hovedet, Halen og den nederste Del af Brystet er kortere, grovere og mere ujevn end de forannævnte og udgjør fra 8 til 15 pCt. af Uldmassen. 4) Quarta eller Kayda af Benene under Knæerne og andre Underdele, den ringeste Sort, er ofte blandet med mange Urenligheder og udgjør 4 à 5 pCt. af hele Uldmassen. — De Baller, hvori disse Uldsorter forsendes, ere i Regelen mær- kede med Begyndelsesbogstavet af disse Be- tegnelser. Efter de specielle Productions- egne skjelner man ogsaa imellem: Leonosa, Segoviana, Andalusia, Estremadura, Siguenza og Burgalesa, hvoraf den første er den fineste og den sidste den simpleste. Tysk Uld er af stor Betydning, idetFaare- avlen i de fleste tyske Stater i dette Aarh undrede har udviklet sig til en høi Grad af Fuld- kommenhed. Navnlig er dette Tilfældet i Sachsen, som gjorde sig fortjent ved først at indføre Merinosfaarene i Aarene omkring 1770 og derved gav Anledning til Faareav- lens Forædling i hele Tyskland og flere andre Lande. Den sachsiske Uld har allerede i en lang Aarrækkc været bekjendt for at være af saa fortrinlig Kvalitet, at den overgaar de ædleste spanske Sorter, hvorfor ogsaa de sachsiske Producenter for deres Electoraluld opnaa Priser, som ikke betales for nogen anden Slags Uld. I Østerrig har man til Forædlingen anvendt Negrettifaaret, og den fra Blandingsafkommet stammende Uld kal- der man Imperialuld. Ogsaa i Preussen, Baden og navnlig i Würtemberg har man gjort meget for at forædle Racerne; men der produceres dog ogsaa en Mængde Uld i Tyskland af uforædlede Faar. De vigtigste Uldmarkeder ere Berlin, Stettin, Breslau,