Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uld. 928 Uld. Landsberg, Kirebheim, Ulm etc. — Antallet af Faar er i den tyske Toldforening anslaaet til c. 11 Millioner Stykker og den aarlige Uldproduction til c. 55 Mill. Pd., imedens Tysklands Forbrug af Uld er beregnet til c. 70 Mill. Pd. aarlig, saa at Indførselen af denne Artikel fra Udlandet ikke er ube- tydelig. England er Hovedmarkedet for Verdens- handelen med Uld. Efterat Faareracerne i de fleste Lande vare bievne forædlede ved Indførselen af Merinosfaar fra Spanien, blev Efterspørgselen fra England om fin Uld rettet til alle Sider under de engelske Fabri- kers samtidige umaadelige Opsving, og der strømmede da saa store Uldmasser til Landet, at Parlamentet i Aaret 1819 for at beskytte den indenlandske Uldproduction lagde en høi Told paa Indførselen af fremmed Uld. Dette blev imidlertid til Skade for Landets mange Fabriker, idet navnlig de billigere Varer ikke kunde bære den høie Told paa Raastoffet, og Tysklands Fabriker fandt derfor Leilighed til at hæve sig under denne Periode, saa at de endogsaa. fratog England endel af Udførselen af Klæde til Amerika og China. Først i Aaret 1824 indsaa Parlamentet Nødvendig- heden af en Forandring i disse Forhold og nedsatte derfor Tolden til en Tiendedel, hvor- efter Fabrikerne atter opblomstrede, saa at England snart igjen fik Overvægten i Uld- handelen over alle andre Markeder. Man skjelner i England imellem kortuldede og languldede Faar; til de fortrinligste Racer høre Teeswater, Lincoln, Dishley og Romney- Marsh, der alle ere uden Horn. Den kort- uldede Race er meget udbredt, saasom South- Downs, Cheviots, Dorset-Hereford og Wilt- shire - Racerne. I 1786 bleve de spanske Merinosfaar indførte i Landet, og man for- søgte da paa at forædle de allerede iforveien fortrinlige Faarehjorde ved Blanding med disse; siden 1820 har man dog efterhaanden tildels ophørt med at lægge Vind paa Meri- nosracerne, og derimod med større Iver søgt at forbedre de indenlandske Racer, idet man anser det for at være fordelagtigere at levere megen Uld og fortrinlige Slagtefaar, end at anvende særlig Omhu for at tilveiebringe fin og god Uld. Der produceres i England uhyre Masser af en langhaaret, blød og elastisk Kamuld, der mest spindes i Landet og ud- føres som Garn eller i Tøier ; men ikke desto mindre indføres der betydelige Kvantiteter Uld til England, navnlig fra Australien, Sydafrika, Sydamerika etc., saaledes som de nedenstaaende statistiske Oplysninger udvise. Faareantallet i Storbritanien og Irland an- slaas til 20 Millioner og den aarlige Uld- production til c. 8 Mill. Pd., imedens Eng- lands aarlige Forbrug af Uld er beregnet til over 150 Mill. Pd. Rusland er det Land i Europa, som har det største Antal Faar, og dets Uldproduc- tion er derfor meget betydelig. Merinosfaar holdes navnlig i det sydlige Rusland, hvor de paa de tørre Stepper og i den rigelige Græsning finde god og tilstrækkelig Næring, imedens det store nordlige Ruslands fattige Græsgange ere Aarsagen til, at Størstedelen af de i Rusland opdrættede Faar høre til de smaa indenlandske Racer, som give en grov og seig, men dog temmelig lang Uld, der kun kan benyttes til de simpleste Tøier eller Skindene til Pelsværk. I det nordlige Rus- land, hvor de egentlige Forbrugscentrer som Petersborg, Moskov, Riga etc. ligge, er Faare- avlen ganske i Hænderne paa Bønderne, som lade sig nøie med deres egne grovuldede, snavsede Faar og ikke tænke paa at forbedre Racen; herfra maa dog undtages Østersø- provinserne, hvor Faareavlen drives paa en mere rationel Maade. — Faareantallet i hele Rusland var i 1880 c. 45 Millioner, hvoraf c. 35 Mill, almindelige og c. 10 Mül. Meri- nosfaar. I Decenniet 1860—70 udgjorde den gjennemsnitlige aarlige Uldproduction c. 120 Mill. Pund, men for Aaret 1880 anslaas den kun til henved 100 Mill. Pd., nemlig 86 Mill- Pd. almindelig indenlandsk og 14 Mill. Pd- fin Uld. En stor Mængde Faar slagtes for Pelshandelens Skyld uden først at klippes, hvilket navnlig er Tilfældet med Romanof- Faarene, ligesom ogsaa mange Lammeskind be- nyttes i Pelshandelon, især Skindene af de. fedthalede Faar, der kaldes »Barachki« og ere en meget søgt Artikel; et saadant sort Skind betales med indtil 5 Rubler. Hoved- markedet for denne Vare er Nischni-Nov- gorod. Hovedstapelpladserne for Uldhan- delen i Rusland ere Charkow, Taganrog og Odessa. Af andre europæiske Lande levere Belgien og Holland en ikke ubetydelig Mængde god Middeluld; i det sidstnævnte Land er den nordhollandske (fianderske, frisiske etc.) den mest ansete. Antallet af Faar i Belgien er kun c. 1/2 Million, hvoraf Productionen af Uld anslaas til c. 2 ’/2 Mill. Pd., imedens Landets aarlige Forbrug er henved 6 Mill- Pd. — Frankrig har mange forædlede Faar, som stamme fra den i Rambouillet opdræt- tede Merinosrace; dog kommer ogsaa Faare- nes Uld i Sydfrankrig den spanske temmelig' nær, og i det nordlige Frankrig leverer is*r Abbeville en god Mellemvare. En stor Mængde Uld indfører Landet, navnlig Fa- brikerne i Elboeuf, fra de argentinske Stater, især fra Buenos-Ayres og Montevideo, lige" som ogsaa fra Algier. Frankrigs Faarebe* stand udgjør c. 45 Mill. Stykker og den aarlige Uldproduction er anslaaet til c. Mill. Pd., imedens Uldforbruget i Landet er beregnet til c. 160 Mill. Pd. aarlig. —• ’■ Østerrig-Ungarn findes der c. 15 Mül. Faar med en aarlig Uldproduction af c. 72 Mid- Pd., hvilket Kvantum omtrent svarer til Lam dets Forbrug. — I Italien producerer det tid- ligere Kongerige Neapel og de romerske Stater en god Uld, som dog staar tilbage for den spanske; i Øvreitalien findes der en be- tydelig Faareavl i Piemont og Lombardier, men Udførselen derfra af Uld har inge!1 Betydning. — Tyrkiet og Grækenland ha^ ingen egentlig Uldkultur og producere iafi fald kun en ordinair Vare, idet Faarene 1 disse Lande mest holdes som Kjøddyr. Danmark har en ikke ubetydelig Uldprod»c'