Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Uld.
929
Uld.
tion og udfører megen uf'orarbeidet Uld til
Udlandet, navnlig til England. I Aaret 1876
fandtes der her i Landet 1,719,000 Eaar,
hvoraf omtrent do tre Fjerdedele i Jylland.
Hovedmængden af den danske Uld er almin-
delig Landuld, som klippes 2 Gange om
Aaret og hvoraf Størstedelen produceres i
Jylland, hvor ogsaa endel deraf bliver for-
arbeidet til de saakaldte Husflidsartikler, som
sælges hele Landet over ved omvandrende
Handelsmænd. Desuden forbruges der ogsaa
meget af Landets Klædefabriker, og navnlig
forarbeider den kongelige Militairfabrik paa
Usserød aarlig flere hundrede tusinde Pund
jydsk Uld alene til Fabrikation af Militair-
klæde. Uldproductionen i Danmark synes
imidlertid i den nyere Tid at aftage efter-
haanden som større Arealer af Hedejord og
andre magre Strækninger kultiveres og dra-
ges ind til Agerjord, hvilket giver et langt
større Udbytte end Faareavlen. Af Merinos-
uld produceres der vel endnu endel her i
Landet, men denne Production er aftagen
meget; imedens saaledesProductionen af'Me-
rinosuld, som hovedsagelig finder Sted paa
Sjælland, Lolland og Falster, men kun und-
tagelsesvis paa de andre Øer og i Jylland,
tidligere hvert Aar kunde bringe Kjøben-
havns Juni - Uldmarked en Tilførsel af c.
200,000 Pund, have Tilførslerne i de seneste
Aar kun andraget c. 60,000 Pd., hvilket tyder
paa en betydelig Nedgang i Faareholdet. —
Af Lammeskind afklippes temmelig betydelige
Kvantiteter Uld i uvasket Tilstand, som sor-
teres i 3 Numere og forbruges baade i Ind-
og Udlandet. Yed Fabrikationen af Handske-
skind hos vore indenlandske Hvidgarvere,
hvortil anvendes lette Lammeskind, erholdes
Kalkulden, som næsten udelukkende forsendes
til England, hvor denne Sort Uld undertiden
er meget efterspurgt. — Danmarks Ind- og
Udførsel af Uld i de senere Aar vil findes
angiven nedenfor.
Paa Island findes der en betydelig Faare-
avl, navnlig paa Nord- og Østerlandet, og en
Bonde kan her ofte have 6—800 Stykker
Paar. Om Vinteren komme Lam og Malke-
faar i Hus, imedens derimod de golde Faar
og Bederne mest maa gaa ude og selv søge
deres Føde. Om Foraaret drives de op paa
Fjeldene, hvorfra de igjen drives ned i Sep-
tember, og enhver Eier maa da kjende sine
Faar efter de Mærker, som de ere forsynede
med i Ørene. Ulden bliver ikke klippet af,
men om Foraaret løsner den sig og en ny
skyder frem, og man maa derfor passe nøie
paa forinden at plukke den gamle Uld af
Paaret, da den ellers ikke kan vindes uden
ved Klipning. Man kan inddele den islandske
Uld i Foraarsuld, som plukkes af Faarene i
Mai og Juni, og Efteraarsuld, som er den
sommergamle Uld, der klippes af Skindene
om Efteraaret, naar Faarene blive slagtede;
den er let at kjende derved, at den er kor-
tere og ligesom klam eller fedtagtig. Største-
delen af den islandske Uld er blandet med
lange, stride, gulagtige Haar, der ligne Hunde-
haar; den egentlige Uld, som bestaar af
öoget kortere, sølvglinsende Haar af Middel-
J- Hjorth: Varelexikon.
godhed, udgjør omtrent 50 pCt. af al Ulden,
imedens en endnu kortere, finere og blødere
Uld udgjør omtrent 40pCt. ; i Handelen fore-
komme imidlertid disse Sorter sædvanlig
sammenblandede. Tilførselen af islandsk Uld
til Kjøbenhavn i Aaret 1882 var c. 1,375,000
Pd., hvilket var c. 75,000 Pd. mere end i
1881. Den directe Tilførsel til England i
1882 anslaas til 358,000 Pd., som gjennem-
snitlig solgtes til 9 à 10 d. Brutto-Pris pr.
Pd. engelsk Nettovægt; for meleret Uld c.
7j/2 d. 1 Kjøbenhavn var Prisen i 1882 paa
islandsk Uld fra 68 til 78 Øre pr. Pd. Brutto
efter Kvaliteten, for meleret Uld 56—60 og
for sort Uld 75 Øre pr. Pd. Brutto. — Paa
Færøerne findes den samme Faareraee; men
Ulden tages her kun én Gang om Aaret af
Faarene, hvilket sædvanlig sker i Juni Maa-
ned, da den er saa løs, at den let kan af-
plukkes. Faarene gaa ude baade Sommer og
Vinter og malkes ikke, da de næsten ere
halvt vilde.
De nordamerikanske Fristaters Uldpro-
duction, som i Aaret 1836 blev vurderet til
42 Mill. Pd. og i 1860 til 147 Mill. Pd.,
udgjorde i 1878 c. 208 Mill. Pd., skjøndt
Faarenes Antal langtfra er steget i lignende
Forhold, men snarere aftaget, saa at den
stigende Production maa have været en Følge
af Kacernes Forædling og en mere rationel
Faareavl. I 1867 havde Unionen 42 Mill.
Faar, i 1880 derimod kun 35 Mill., altsaa en
Nedgang af 7 Mill. Imedens Uldproductionen
siden 1836 er stegen til det Femdobbelte,
har Faareantallet stadig været i Aftagende,
navnlig i alle de ældre Stater. Den samlede
Uldproduction i de forenede Stater androg i
1880 c. 155 Mill. Pd., hvoraf c. 25 Mill. Pd.
kom fra Ohio og 17 Mill, fra Kalifornien,
imedens der i 1870 i Ohio kun produceredes
20 Mill, og i Kalifornien 11 Mill. Pd. Uld.
Af de øvrige Stater i Unionen producerede i
1880 Michigan 12 Mill. Pd., Nevvyork 9, Pen-
sylvanien 8, Missouri 7 og Wisconsin 7 Mill.
Pd. Uld. Texas, som er den største af de
forenede Stater, producerede i 1880 ikke mere
end Wisconsin og Missouri; men det var dog
6 Gange saameget som i 1870. Imedens man
i Aaret 1809 kun regnede 9% pCt. som
Gjennemsnitsudbytte af uvasket Uld fra et
Merinosfaar i Forhold til dets levende Vægt,
var Udbyttet i 1864 steget til 21 pCt. og i
enkelte Tilfælde endog til 27 pCt. Særlig
berømt er Vermont-Bacen, som endog giver
34 pCt. Uld.
Australiens 7 Kolonier besidde for Tiden
c. 70 Millioner Faar, af hvilke Moderkolonien
Ny-Syd-Wales eier de tre syvende Dele eller
over en tyvende Del af Jordens samlede
Faarebestand. Den nævnte Koloni underhol-
der sine Faar paa de naturlige Græsgange,
og saafremt Beboerne vilde drive et mere
rationalt Landbrug, vilde Faarebestanden i
kort Tid kunne fordobles. Allerede i 1797
bleve de første Merinosfaar indførte til Au-
stralien, og senere have Kolonisterne ivrig
bestræbt sig for at forædle den oprindelige
Faarebestand ved at indforskrive Faar fra
Spaniens, Frankrigs og Tysklands bedste
59
;)fl|
. $)>-; ft,
, i j
li-.i !*
■ :é i ■
III