Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uld. 929 Uld. tion og udfører megen uf'orarbeidet Uld til Udlandet, navnlig til England. I Aaret 1876 fandtes der her i Landet 1,719,000 Eaar, hvoraf omtrent do tre Fjerdedele i Jylland. Hovedmængden af den danske Uld er almin- delig Landuld, som klippes 2 Gange om Aaret og hvoraf Størstedelen produceres i Jylland, hvor ogsaa endel deraf bliver for- arbeidet til de saakaldte Husflidsartikler, som sælges hele Landet over ved omvandrende Handelsmænd. Desuden forbruges der ogsaa meget af Landets Klædefabriker, og navnlig forarbeider den kongelige Militairfabrik paa Usserød aarlig flere hundrede tusinde Pund jydsk Uld alene til Fabrikation af Militair- klæde. Uldproductionen i Danmark synes imidlertid i den nyere Tid at aftage efter- haanden som større Arealer af Hedejord og andre magre Strækninger kultiveres og dra- ges ind til Agerjord, hvilket giver et langt større Udbytte end Faareavlen. Af Merinos- uld produceres der vel endnu endel her i Landet, men denne Production er aftagen meget; imedens saaledesProductionen af'Me- rinosuld, som hovedsagelig finder Sted paa Sjælland, Lolland og Falster, men kun und- tagelsesvis paa de andre Øer og i Jylland, tidligere hvert Aar kunde bringe Kjøben- havns Juni - Uldmarked en Tilførsel af c. 200,000 Pund, have Tilførslerne i de seneste Aar kun andraget c. 60,000 Pd., hvilket tyder paa en betydelig Nedgang i Faareholdet. — Af Lammeskind afklippes temmelig betydelige Kvantiteter Uld i uvasket Tilstand, som sor- teres i 3 Numere og forbruges baade i Ind- og Udlandet. Yed Fabrikationen af Handske- skind hos vore indenlandske Hvidgarvere, hvortil anvendes lette Lammeskind, erholdes Kalkulden, som næsten udelukkende forsendes til England, hvor denne Sort Uld undertiden er meget efterspurgt. — Danmarks Ind- og Udførsel af Uld i de senere Aar vil findes angiven nedenfor. Paa Island findes der en betydelig Faare- avl, navnlig paa Nord- og Østerlandet, og en Bonde kan her ofte have 6—800 Stykker Paar. Om Vinteren komme Lam og Malke- faar i Hus, imedens derimod de golde Faar og Bederne mest maa gaa ude og selv søge deres Føde. Om Foraaret drives de op paa Fjeldene, hvorfra de igjen drives ned i Sep- tember, og enhver Eier maa da kjende sine Faar efter de Mærker, som de ere forsynede med i Ørene. Ulden bliver ikke klippet af, men om Foraaret løsner den sig og en ny skyder frem, og man maa derfor passe nøie paa forinden at plukke den gamle Uld af Paaret, da den ellers ikke kan vindes uden ved Klipning. Man kan inddele den islandske Uld i Foraarsuld, som plukkes af Faarene i Mai og Juni, og Efteraarsuld, som er den sommergamle Uld, der klippes af Skindene om Efteraaret, naar Faarene blive slagtede; den er let at kjende derved, at den er kor- tere og ligesom klam eller fedtagtig. Største- delen af den islandske Uld er blandet med lange, stride, gulagtige Haar, der ligne Hunde- haar; den egentlige Uld, som bestaar af öoget kortere, sølvglinsende Haar af Middel- J- Hjorth: Varelexikon. godhed, udgjør omtrent 50 pCt. af al Ulden, imedens en endnu kortere, finere og blødere Uld udgjør omtrent 40pCt. ; i Handelen fore- komme imidlertid disse Sorter sædvanlig sammenblandede. Tilførselen af islandsk Uld til Kjøbenhavn i Aaret 1882 var c. 1,375,000 Pd., hvilket var c. 75,000 Pd. mere end i 1881. Den directe Tilførsel til England i 1882 anslaas til 358,000 Pd., som gjennem- snitlig solgtes til 9 à 10 d. Brutto-Pris pr. Pd. engelsk Nettovægt; for meleret Uld c. 7j/2 d. 1 Kjøbenhavn var Prisen i 1882 paa islandsk Uld fra 68 til 78 Øre pr. Pd. Brutto efter Kvaliteten, for meleret Uld 56—60 og for sort Uld 75 Øre pr. Pd. Brutto. — Paa Færøerne findes den samme Faareraee; men Ulden tages her kun én Gang om Aaret af Faarene, hvilket sædvanlig sker i Juni Maa- ned, da den er saa løs, at den let kan af- plukkes. Faarene gaa ude baade Sommer og Vinter og malkes ikke, da de næsten ere halvt vilde. De nordamerikanske Fristaters Uldpro- duction, som i Aaret 1836 blev vurderet til 42 Mill. Pd. og i 1860 til 147 Mill. Pd., udgjorde i 1878 c. 208 Mill. Pd., skjøndt Faarenes Antal langtfra er steget i lignende Forhold, men snarere aftaget, saa at den stigende Production maa have været en Følge af Kacernes Forædling og en mere rationel Faareavl. I 1867 havde Unionen 42 Mill. Faar, i 1880 derimod kun 35 Mill., altsaa en Nedgang af 7 Mill. Imedens Uldproductionen siden 1836 er stegen til det Femdobbelte, har Faareantallet stadig været i Aftagende, navnlig i alle de ældre Stater. Den samlede Uldproduction i de forenede Stater androg i 1880 c. 155 Mill. Pd., hvoraf c. 25 Mill. Pd. kom fra Ohio og 17 Mill, fra Kalifornien, imedens der i 1870 i Ohio kun produceredes 20 Mill, og i Kalifornien 11 Mill. Pd. Uld. Af de øvrige Stater i Unionen producerede i 1880 Michigan 12 Mill. Pd., Nevvyork 9, Pen- sylvanien 8, Missouri 7 og Wisconsin 7 Mill. Pd. Uld. Texas, som er den største af de forenede Stater, producerede i 1880 ikke mere end Wisconsin og Missouri; men det var dog 6 Gange saameget som i 1870. Imedens man i Aaret 1809 kun regnede 9% pCt. som Gjennemsnitsudbytte af uvasket Uld fra et Merinosfaar i Forhold til dets levende Vægt, var Udbyttet i 1864 steget til 21 pCt. og i enkelte Tilfælde endog til 27 pCt. Særlig berømt er Vermont-Bacen, som endog giver 34 pCt. Uld. Australiens 7 Kolonier besidde for Tiden c. 70 Millioner Faar, af hvilke Moderkolonien Ny-Syd-Wales eier de tre syvende Dele eller over en tyvende Del af Jordens samlede Faarebestand. Den nævnte Koloni underhol- der sine Faar paa de naturlige Græsgange, og saafremt Beboerne vilde drive et mere rationalt Landbrug, vilde Faarebestanden i kort Tid kunne fordobles. Allerede i 1797 bleve de første Merinosfaar indførte til Au- stralien, og senere have Kolonisterne ivrig bestræbt sig for at forædle den oprindelige Faarebestand ved at indforskrive Faar fra Spaniens, Frankrigs og Tysklands bedste 59 ;)fl| . $)>-; ft, , i j li-.i !* ■ :é i ■ III