Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Faarehjorde. Disse Bestræbelser i Forbin- delse med gunstigt Klima og Jordbund have ogsaa ført til et heldigt Eesultat, idet Faa- rene ere bievne større og Ulden længere, uden dog derved at have tabt i Finhed og Tæthed, saa at de australske Merinos nu høre til de bedste i Verden; navnlig produ- cere Ny-Zeeland, Tasmania og Victoria en fortrinlig Uld af Leicester- Lincolns- og Southdowns-Faar. Den australske Uld egner sig særlig godt til Kamgarn, i flere Hen- seender endogsaa bedre, end den Uld, som i Tyskland sædvanlig har været anvendt der- til, og i den nyere Tid erholde ogsaa mange især sachsiske Spinderier megen australsk Uld fra London for deraf at spinde de næst- fineste Garnsorter; thi de meget fineElectas kunne kun spindes af fin sachsisk og ungarsk Uld. — Alene Ny-Syd-Wales udførte i 1879 en større Mængde paa eget Territorium produ- ceret Uld, der næsten udelukkende gik til England, end dette sidste Land indførte fra alle andre Dele af Verden med Undtagelse af Australien. Den samlede Udførsel af Uld fra Australien udgjorde i 1879 c. 318 Mill. Pd. til en Værdi af c. 16 Mill. £., hvoraf c. 124 Mill. Pd. fra Ny-Syd-Wales, 62 fra Ny- Zeeland, 49 fra Syd-Australien, 48 fra Vic- toria, 23 fra Queensland og 7 Mill. Pd. fra Tasmania. Af de nævnte 313 Mill. Pd. gik c. 288 Mill. Pd. til England, hvortil Indfør- selen af Uld fra alle andre Lande i samme Aar kun udgjorde c. 123 Mill. Pd. I Kaplandet er Uld et af Landets Hoved- producter, og længe før Australien og Ny- Zeeland havde Faar, forsynede Kap landets hollandske Kolonister, de saakaldte »Boers«, ved Siden af Spanien og Sachsen Verdens- markedet med denne Artikel. Kapulden havde dengang ingen fin Kvalitet, da Opdrætterne lagde langt større Vægt paa Productionen af Kjød og Fedt end paa Uldproductionen. Den første Indførsel af ægte Merinosfaar fandt Sted 1812, men den egentlige Forbedring i Uldens Kvalitet skriver sig først fra 1815, da Kapkolonien blev afstaaet til England. I Aaret 1875 fandtes der henved 10 Mill. Me- rinosfaar imod c. 1 Mill. Landfaar. Kaplan- dets Udførsel af Uld var størst i 1872, da den udgjorde over 48 Mill. Pd., men den er senere aftagen betydeligt dels paa Grund af de mindre gode Conjuncturer, men hoved- sagelig paa Grund af Productets omhygge- ligere Rensning; den var saaledes i 1877 gaaet ned til 36 og i 1879 til 32 Mill. Pd. I Aaret 1812 var Kaplandets hele Uldproduc- tion kun 10,000 Pd., i 1827 c. 44,000 Pd., i 1841 c. 1 Mill, og i 1877 som forannævnt over 36 Mill. Pd. Kapulden er dog stadig mindre godt renset, og først i de senere Aar har man slaaet ind paa en mere rationel Fremgangsmaade. Ogsaa Asien har en betydelig Uldproduc- tion dels af Faar og dels af Kameler, Geder etc., og mange Lande i Asien have tillige en omfattende Uldfabrikation. Danmark indførte i Aaret 1881 ialt 1,961,046 Pund Uld, hvoraf 1,104,470 Pd. kom fra Is- land, c. 188 tusinde Pund fra Lübeck, 158 fra Hertugdømmerne, 106 fra Hamborg, 170 fra det øvrige Tyskland, 114 fra England, 44 fra Belgien, 43 fra Sverig, 21 fra Norge, 6 fra Holland og 6 tusinde Pd. fra Frank- rig. — Udførselen i 1881 beløb 4,513,293 Pd., hvoraf 3,573,380 Pd. gik til England, c. 624 tusinde Pd. til Sverig, 212 til Norge, 101 til Tyskland og c. 2 tusinde Pd. til Hol- land. — I Femaaret 1877—1881 har Gjen- nemsnitsindførselen af Uld til Danmark været 1,756,103 Pd. aarlig til en Værdi af 2,169,426 Kr., og Gjennemsnitsudførselen 4,107,810 Pd. til en Værdi af 2,908,632 Kr. — I Aaret 1882 udgjorde Indførselen af Uld her til Landet 2,867,862 Pd., og Udførselen herfra 4,103,886 Pd. Ved at sammenholde Ind- og Udførselen i Triennierne 1878/g0 og 1880/82 viser Indførselen sig at være tiltagen 25 pCt. og Udførselen 10 pCt. Norge indførte i 1881 ialt 891,140 Pd. Uld til en Værdi af 1,170,700 Kr., hvoraf c. 339 tusinde Pd. kom fra Danmark, 297 fra Eng- land, 117 fra Hamborg, 98 fra Island og Færøerne, 21 fra tyske Havne ved Østersøen, 8 tusinde Pd. fra Sverig etc. — I samme Aar udførtes af Landets egne Producter c. 110 tusinde Pd. Uld v. c. 143 tusinde Kroner, og 805 tusinde Pd. Shoddyuld, v. 161 tusinde Kroner. Sverig indførte i 1880 lidt over 3 Mill- Pd. Uld v. 3,8 Mill. Kr., og udførte kim 24,670 Pd. v. c. 37,000 Kr. samt c. 13,000 Pd. Shoddy. Englands Indførsel af Faareuld udgjorde i Aaret 1876 efter Mc. Culloch c. 387 Mill- Pd. til en Værdi af lidt over 23 Mill. £.; af disse Millioner Pund kom c. 264 fra Austra- lien, 42 fra de engelske Besiddelser i Syd- afrika, 24 fra Ostindien, 13 fra Rusland, 9 fra Tyskland, 7 fra Tyrkiet, 4 fra Ægypten, 3 fra Danmark, 3 fra Holland, 3 fra Belgien, 3 fra den argentinske Republik, 2 fra Ma* rokko, 2 fra Frankrig, 2 fra Portugal etc. — I samme Aar udførtes af Landets egen Production c. 10 Mill. Pd. Faare- og Lamme- uld v. 757,832 £., og af fremmed Faare- og Lammeuld c. 173 Mill. Pd. v. 11,3 Mill. £•> af hvilket sidste Kvantum c. 89 Mill. Pd. g$ til Frankrig, 36 til Belgien, 25 til Tyskland, 10 til Nordamerika, 9 til Holland, 2 til Rus- land etc. — I de senere Aar har Indførselen af Uld til England været følgende i MilÜ' oner engelske Pund: 1879 1880 1881 Fra europæiske Lande. - engelske Besiddel- ser i Sydafrika ... - Britisk Indien.... Australien 38.0 45.0 22.1 287,8 18,3 55,6 51,5 29,1 300,2 24,0 31,7 49,4 32.0 329,8 17.1 460,0 - andre Lande Ialt... 411,2 460,4