Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uldgarn. 931 Uldgarn. Efter »The Bradford Observer Wool-Tab- les« for 1883 var Antallet af Faar i Storbri- tanien og Irland i Aaret 1882 c. 27 y2 Millioner, imedens det i 1875 beløb sig til c. 33^2 Mill. Productionen afUld i England udgjorde i 1875 c. 161,8 Mill. Pd., i 1881 c. 138,6 og i 1882 c. 129 Mill. Pd., af hvilket sidstnævnte Kvantum 14 M. Pd. udførtes, imedens 115 M. Pd. blev tilbage til Landets Forbrug. Af fremmed og colonial Uld samt Alpaca og Gedehaar indførtes til England i 1875 c. 396 Mill. Pd., hvoraf c. 173 M. Pd. gjenudførtes; i 1881 c. 460 M. Pd., hvoraf c. 265 M. Pd. udførtes, og i de første 11 Maaneder af 1882 c. 482 Mill. Pd., hvoraf c. 239 M. Pd. udførtes. Uldgarn, T. Wollengarn, Fr. Fil de laine, E. Woollen yarn, hvoraf der væves Klæde og andre uldne Stoffer, spindes nu næsten altid paa Maskiner, og kan inddeles i 3 Klasser, nemlig Kartegarn, Kamgarn og Halvkamgarn, til hvilke forskjellige Sorter Ulden undergives en væsentlig afvigende Be- handling, der vil findes omhandlet under Ar- tiklen »Uld«. Den løse Uld farves i Regelen ikke, men sædvanlig det af samme spundne Garn eller de af dette vævede Stoffer; dog afviger man som oftest herfra i de Tilfælde, hvor den Farve, som disse skulle have, er saa ægte, at den vil kunne taale den senere Under Valkningen foregaaende Behandling med skarpe Stoffer, saasom Sæbe og raadden Urin. Det er kun faa af de almindelig be- nyttede Farver, som kunne taale denne Pro- ces uden at blive forstyrrede, og det er egentlig kun Indigo, som med blivende Nytte kan anvendes til Farvning af den løse Uld, hvorfor Indigo ogsaa benyttes som Grundfarve ved Farvningen af Uld til Klæde, som efter Vævningen skal gives andre Far- ver, idet disse derved blive ægte, hvilket ikke vilde blive Tilfældet ved at benytte dem alene uden denne ægte Grund i selve Ulden. Kartegarnet spindes paa Maskiner, der Hgne den under Artiklen Bomuldsgarn om- talte Mulemaskine, men ikke paa den saa- kaldte Water- eller Drosselmaskine. De ved Kartningen af Ulden erholdte Lokker eller Baand opvikles først paa Valser og overgives derpaa til Forspindmaskinen, som giver dem en saadan Snoning, at der kommer omtrent 3 Omdreininger paa en Tomme, hvorved Iraaden ved Maskinens Presning bliver stræk- ket omtrent det sexdobbelte af Længden, og den opvikles derefter paa store Spoler. Fin- spindmaskinen adskiller sig ikke væsentlig fra Forspindmaskinen; dens Spindler dreie sig baade frem og tilbage, saaledes at For- garnet først snor sig og derefter antager den modsatte Retning, hvorved Traadens Stræk- uing bliver kjendelig befordret. Uldtraadens Strækning bevirkes af et Par Valser, af hvilke den nederste dreier sig selvstændig, imedens den øverste virker ved sin Tyngde. Den største Finhed, som er opnaaet, har været 115 Kilometer paa 1 Kilogram, hvilket sva- rer til det engelske Nr. 68 i Bomuld. Kamgarnet spindes paa omtrent lig- nende Maskiner som Karteuldgarnet, efter- åt dog de ved Kæmningen af Ulden frem- komne Baand først paa andre Maskiner have undergaaet forskjellige Forarbeider. Sædvanlig føres de først igjennem Strække- eller Laminerstolen, paa hvilken flere Baand blive strækkede og samlede til et enkelt eller doublerede; derefter vaskes de med Sæbevand og føres over ved Damp op- hedede Kobbercylindre, eller udsættes for Paavirkning afVanddampe i et tillukket Rum. Haarene tabe derved deres Krusning, som er i Veien for den finere Forarbeidning, men vinde derimod i Glans; man kalder dette at dampe Ulden. Derpaa strækkes Baandene endnu mere paa Spindelbænken, doubleres og fortættes ved Snoning. Man skjelner sæd- vanlig imellem to Slags Kamuld, af hvilke den ene er kortere, omtrent 3 Tom. lang, fin, blød og temmelig stærkt kruset, imedens den anden er længere, glat, grov og glin- sende. Den første Slags forarbeides navnlig i Tyskland og Frankrig til blødt Kamgarn, hvoraf der væves Thibet, Cachemir, Merino og andre lignende bløde Tøier, som ere uden Glans, imedens den sidste mest forar- beides i England til stærkt glinsende, haardt Kamgarn, der anvendes til Lasting, Orleans, Damast etc. Finspindingen sker derfor i England mest paa Watermaskinen, i Tysk- land og Frankrig derimod mest paa Mule- maskinen. Med Hensyn til den stærkere eller svagere Snoning skjelner man imellem Weft (Islætgarn) og Warp (Kjedegarn). Det til fine Strømpevarer bestemte Garn faar den svageste og løseste Snoning, som oftest til- venstre, imedens det til fastvævede, svære Stoffer bestemte Kjedegarn snos stærkt og sædvanlig tilhøire. Maskingarnspinderiet fik først Indgang i England ved Anvendelse af Leicester- Faarets lange Uld; i Tyskland blev det først indført af Weiss i Langensalza, som nu har over 300,000 Spindler i Gang og aarlig fabrikerer c. 100,000 Centner Garn. Kamuldgarn fore- kommer hyppigere i Handelen end Karteuld- garn, fordi det foruden til glatte Tøier og- saa anvendes meget til Brodere- Strikke- og Hæklegarn; det sælges enten raat eller far- vet, enkelt eller tvundet. Det éngang tvundne kaldes Harrasgarn, det dobbelt tvundne Rhinskgarn. Det sidstnævnte forfærdiges især af tysk og ungarsk Kamuld og anvendes mest til Possementarbeide og Brodering; de fineste Numere kaldes Zephyrgarn og de grovere Paladineuldgarn, imedens de mel- lemste Kvaliteter forekomme under Navn af berliner, hamborger, engelsk eller fransk Uld- garn. Castorgarn og engelsk Weftgarn er 1, 2, 3 til lOtraadet og forfærdiges mest af australsk Uld; i England skjelner man des- uden imellem Broderegarn (stamed, fil mol) og Tegnegarn (worsted, fil ras). Det engelske Kamgarn leveres enten fedtet (in oil) eller vasket (scoured). — Til Kamgarn lienhører ogsaa Angoragarn og Kamélgarn, som vil findes omhandlet under Artiklen »Kamél- garn«. Ogsaa af en Blanding af Uld og Bom- uld, eller af Uld og Silke forfærdiges der 59*