Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uldgarn. 932 Uldgarn. flere Sorter Kamgarn, som kommer i Hande- len under Navn af Phantasigarn (fancy yarn). I godt Kamgarn maa Traadene være saa glatte som muligt og navnlig maa der ikke findes fremstikkende Haar, i hvilken Hen- seende det er lige modsat Karteuldgarnet, hvor netop de fremstaaende krøllede Haar- spidser ere til Nytte for Yalkningen. — Halvkamgarn, som ogsaa kaldes Sayet- eller Sayegarn, er egentlig en Mellemsort imellem Kamuldgarn og Karteuldgarn og anvendes mest til Brodering, Strikning, Possement- arbeide og til Tæppefabrikation; skjøndt det altid spindes af lang Uld, bliver denne dog ikke kæmmet, men kartet, men istedetfor derefter at dannes til en løs Pels eller til smalle Forspindbaand, forvandles den til temmelig brede Baand, som man strækker og lader passere over ophedede Valser, hvor- ved Uldhaarene blive lagte lige og affiltede. Ved den paafølgende Pinspinding søger man at strække Traaden saameget som muligt og at give Garnet Glathed, saa at det kommer til at ligne virkeligt Kamgarn i Udseende, uden dog ganske at erholde dettes Haard- hed, Finhed og Jevnhed, fordi den korte Uld og Knuderne, de saakaldte Kæmlinge, ikke først ere fjernede af Ulden. De fra Dyreriget stammende Stoffer Uld og Silke optage Farvestofferne langt lettere af disses Opløsninger end Hør og Bomuld. Uld eller Silke, som man dypper i en Op- løsning af en eller anden Anilinfarve, optager Farvestoflet directe af denne, og Farven kan ikke fjernes ved Vridning eller Vask. Hør og Bomuld kræve derimod i nævnte Tilfælde en Behandling med en Opløsning af et Stof, en Beitse (s. d.), som dog let optages af Tøiet eller Garnet, og dels let selv binder eller gaar i Forbindelse med Farvestoffet. Beitsen er saaledes et Mellemled imellem Taven og Farven ; en saadan Beitse for Ani- linfarver er Garvesyre. Ved Farvning af Uld bruges som Beitser, forsaavidt saadanne ere nødvendige, navnlig Alun og Tinnets Chlorforbindelser, der anvendes paa en saa- dan Maade, at der udfældes Lerjordhydrat og et Tinilte paa Tøiet; ofte tilsættes tillige Vinsyre til de anvendte Opløsninger. Sæd- vanlig koges Garnet eller Tøiet i længere Tid i Beitsen, hvorefter det tages op og ko- ges i Farven. Med Hensyn til Farvning af Uldgarn da har Berlin de betydeligste Farverier i hele Verden, navnlig for Schatteringsfarveriets Vedkommende; det saakaldte Berlin-Wool- Zephyrgarn udføres i betydelige Kvantiteter især til England og Amerika, ligesom ogsaa j en Mængde engelsk Uldgarn importeres til Hamborg og Berlin ufarvet for at udføres igjen i farvet Tilstand. I England staa Uldgarnsfarverierne ikke meget høit, dog maaské med Undtagelse af Sortfarverierne, der levere en nok saa smuk Farve som andre Landes Farverier, imedens det derimod ikke synes muligt for de engelske Farverier at fremstille Schatteringer. I Danmark findes der i Kjøbenhavn kun 2 Uldgarnsfarverier af nogen Betydning, nemlig B. Goldschmidts og Holger Petersens, imedens der forøvrigt ogsaa farves endel Uldgarn i de over hele Landet spredte almindelige Farverier. Hovedsædet for Uldgarnsfabrikationen er England og navnlig Byen Bradford i York- shire. I Frankrig findes der betydelige Spinderier i Roubaix, Tourcoing etc., hvor der især tilvirkes Kamgarn, og Belgien har ligeledes flere store Spinderier, navnlig for Garn til Possementartikler o. dsl. I Tysk- land findes der Spinderier spredte over hele Landet, men de findes dog mest i Rhineg- nene, i Breslau, Leipzig, Berlin og flere Steder i Sachsen. Ogsaa i Danmark findes der i de fleste større Byer Spinderier, af hvilke de betydeligste ere Dickmeiss i Kjø- benhavn og Fischer i Vestbirk, dernæst og- saa i Nykjøbing paa Falster, Nakskov, Odense, Helsingør etc. Haspningen og Finhedsbestemmelsen af Uldgarn er meget uensartet efter de forskjel- lige Lande, hvor det tilvirkes, idet ikke alene Haspeomfanget, men ogsaa Inddelingen i Fed og Strenge varierer meget. Garnets Finhed bestemmes dels efter det Antal Strenge, som gaa paa et Pund, og dels som i Belgien ved Antallet af Metere i Traadlængden af et Ki- logram. — 1 Tyskland har af Kamgarn efter tysk Haspning 1 Strang eller Strähn. 7 Gebinde à 80 Fäden â 1V2 Yards (= 1,37 fr. Meter); 1 Strang altsaa = 840 Yards = 768 fr. Meter. 1 Strang eller Strähn kau ogsaa have 7 Gebinde à 80 Fäden à 1 ældre preussisk Elle (= 0,667 Meter), og 1 Strang altsaa = 560 ældre preussiske Ellen = 373,5 fr. Meter. 1 Dobbeltstrang af den sidste Haspning skulde altsaa være = 1,120 ældre preussiske Ellen, men i Virkeligheden er den sædvanlig noget mindre, endogsaa ned indtil 1,050 Ellen. — Efter engelsk Hasp- ning har 1 Strang (Hank) 7 Gebinde (Leas) à 80 Fäden (Threads) à 1 eng. Yard (= 0,914 fr. Meter); 1 Strang er altsaa = 560 Yards — 512 fr. Meter. 1 Pund af Single Nr. 10 har 5,600 Yards, af 2 fold 10 2,800, af 3 fold 10 l,8662/3, af 4 fold 10 1,400, af 8 fold 10 700 Yards; de andre Numere i samme Forhold. Tabet i Længde ved Tvin- ding er for 21øbet c. 5 pCt., 31øbet c. 6 pCt., 41øbet c. 7 pCt. og 51øbet c. 8 pCt. Kam- garn forhandles endnu efter det ældre preus- siske Pund (= 467,7 fr. Gram), og kun Ze- phyrkamgarn efter det nye tyske Pund (= 500 fr. Gram). — Af Karteuldgarn har 1 Strang efter preussisk Haspning 20 Gebinde à 44 Fäden à 21li ældre preuss. Ellen (1,67 fr. Meter), og 1 Strang er altsaa = 2,200 ældre preuss. Ellen = 1,467,3 fr. Meter- Efter sachsisk Haspning, som udelukkende benyttes for Vigognegarn, har 1 Strang eller Strähn 5 Gebinde à 80 Fäden à 2 ældre Leipziger Ellen (= 1,13 fr. Meter); 1 Strang er altsaa = 800 ældre Leipz. Ellen = 452 fr. Meter. Efter bøhmisk Haspning har 1 Strang 20 Gebinde à 44 Fäden à 2 Wiener Ellen (= 1,56 fr. Meter), og 1 Strang f- altsaa — 1,760 Wiener-Ellen = 1,371,3 fr- Meter. Karteuldgarn forhandles i Tyskland dels efter det ældre preussiske Centner a