Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uldgarn. 938 Uldne Baand. 110 Pfund (= 51,45 Kilogr.), og dels efter det forrige Toldcontner à 100 Pfund (= 50 fr. Kilogr.); sædvanlig anvendes den første Methode for enkelttraadet Garn og den sidste for det flertraadede eller tvundne Garn. Nu- rneret betegner saavel ved Kamgarn som ved Karteuldgarn det Antal Strange, hvis Vægt udgjør et Pund. — I Danmark erMaalet for Uldgarn 1 Streng, som har 10 Fed eller Knæk à 80 Traade à 8 Alen. Ved 2, 8 eller 4 Strengs Garn forstaas Garn, hvoraf 2, 3 eller 4 Strenge veie et dansk Pund. De hos os i Handelen hyppigst forekom- mende Sorter Uldgarn ere følgende: Til Vævebrug benyttes a) Enkelttraadet Garn af tysk, fransk, belgisk og engelsk Fabrikation, og b) Totraadet Isgarn, som er et haurdt- spundet Kamgarn, der udelukkende spindes i Bradford og navnlig anvendes til Hvergarns- tøier med Bomulds Kjede. — Til Strikning, Tricotage og Brodering anvendes mest a) Embroidery-Garn (engelsk) 2, 3 og 4traadet, og b) Zepbyrgarn (tysk og fransk) 2, 4 og 8traadet; til Strikning og Tricotage bruges endvidere c) det saakaldte Rasmagergarn fra Yorkshire (worsted yarn) af haardt snoet, kæmmet Uld; d) Fingering (engelsk og fransk) 2, 3, 4 og 6traadet, rundt og haardt tvundet ; e) Fleece (engelsk og fransk) løst tvundet; f) Knitting (engelsk og tysk) 2, 3, 4 og6tr., Tvinding imellem Fingering og Fleece; g) Fox-Uldgarn, en Sort Karteuldgarn, som spin- des i Omegnen af Byen Stirling i Skotland : og som i den nyere Tid har vundet stor Ud- bredelse til alle Lande og navnlig til Eng- land. Det er spundet af ren og ublandet skotsk Uld af Cheviotsfaarene, hvis bedste og mest udsøgte Uld anvendes dertil; det fore- trækkes nu almindelig saavel til Strikning i paa Maskiner som til Haandstrikning. Dette Garn sælges i 5 forskjellige Kvaliteter fra 1 til fitraadet i 23 forskjellige Farver og 19 Melanger, og forsendes i Pakker à 2 '/2 Kilo med 100 Fed pr. Kilo; hvert Fed holder af 4traadet Garn 35 Yards Længde og de andre Numere i Forhold dertil. Fabrikens Mærke er en Gedebuk. — Til Hækling og Croche- tering: a) Gobelingarn (tysk) 4traadet, b) Shetlandsgarn (engelsk) 2traadet, og c) Ze- phyrgarn (tysk) 2tr. — Til Brodering be- nyttes meget det saakaldte Persiskgarn (en- 1 gelsk) 2tr., og til Hækling og Fabrikation af Stoffer og EÌaand især 2tr. Mohairgarn (s. Kamélgarn). — Til Fabrikation af Baand og Possementartikler anvendes navnlig Genappe- garnet, der efter at være tvundet afsvies de døde Haar ved at man lader det passere igjennem en Spiritus- eller Gasflamme, hvil- ket ligeledes sker med Isgarnet og Mohair- garnet. Til Strikning af Muffediser benyttes sædvanlig Angoragarn (s. Kamélhaar) og Al- Pacagarn (s. Alpacauld), som most erholdes Ira det nordlige Frankrig, men staar i høi Pris, idet det betales med c. 60 Francs pr. Kilo. — Endvidere haves flere Sorter Uld- garn, som ere tvundne sammen med Guld- °g Sølvlahn eller Silke, under Navn af Bril- lante, Krystalgarn etc., der anvendes til Hækling eller finere Tricotage. Danmark indførte i Aaret 1881 af ufarvet Uldgarn 407,252 Pund, hvoraf 311,251 Pd. fra England, 51,261 Pd. fra Hamborg, 22,969 Pd. fra Hertugdømmerne, 8,926 fra Lübeck, 8,298 Pd. fra det øvrige Tyskland, 2,526 Pd. fra Sverig etc. — Af farvet Uldgarn ind- førtes ialt 310,891 Pd., hvoraf 124,332 Pd. fra England, 77,033 Pd. fra Hertugdøm- merne, 61,353 Pd. fra Hamborg, 28175 Pd. fra Lübeck, 15,244 Pd. fra det øvrige Tysk- land, 2,222 Pd. fra Belgien etc. — Udfør- selen her fra Landet udgjorde i samme Aar 6,032 Pd. ufarvet og 1,540 Pd. farvet Uld- garn, hvoraf Størstedelen gik til Sverig og næsten hele Besten til Norge. Norge indførte i 1881 af ufarvet Uldgarn 53,028 Pd. til en Yærdi af 132,600 Kr., hvoraf 42,308 Pd. fra England, 9,030 Pd. fra Hamborg, 1,406 Pd. fra Danmark etc. —- Af farvet Uldgarn indførtes 297,794 Pd. værd 833,800 Kr., hvoraf 193,432 Pd. fra England, 88,674 Pd. fra Hamborg, 7,772 Pd. fra Dan- mark, 5,118 Pd. fra Holland etc. — Af norsk Uldgarn udførtes i samme Aar kun 1,360 Pd., og af fremmed Uldgarn 246 Pd. Sverig indførte i Aaret 1880 af ufarvet Uldgarn 334,764 Pd. til en Yærdi af 669,528 Kr., og af farvet eller bleget Uldgarn 962,723 Pd. v. 2,166,126 Kr. — Der udførtes i samme Aar kun 1,546 Pd. Uldgarn. England udførte i Aaret 1876 af Karte- uldgarn 622,610 Pd. v. 89,126 £., hvoraf det Meste gik til Tyskland og Frankrig, og af Kamuldgarn lidt over 30 Millioner Pund værd c. 4^3 Mill. £., hvoraf c. 15 Mill. Pd. gik til Tyskland, 10,6 M. Pd. til Holland, 1,9 til Frankrig, 1,5 til Eu siand etc. Des- uden udførtes der Garn af Alpaca- og Mo- hairuld til en Værdi af 715,275 £. — Af fremmed Uldgarn udførtes der endvidere c. 41,000 Pd. Ulden Tandbæger (Herba Ballotæ lanatce), T. Wollige eller sibirische Ballote, Herzgespann, Wolffstrap, erholdes af en i Sibérien vildvoxende, perennerende Plante, Ballota lanata, som har en firkantet, marv- fuld, stærkt hvidfiltet Stengel, grønne, paa Overfladen blødt behaarede, paa Underfladen hvidfiltede, haandformig delte Blade og store, hvidgule Blomster. Den har en svag Lugt, en stærk, bitter Smag, og den anvendes i Medicinen som et urindrivende Middel, især ved Vattersot. Den kommer fra Petersborg. Uld Musselin, Fr. Mousseline de laine, er vævet af blødt, svagt snoet Kam- garn af spansk Uld og er vævet meget let og løst, hvorfor det er meget blødt at føle paa; det benyttedes tidligere langt hyppigere end nu til Damekjoler, da det baade er smukt af Udseende og er varigt. Det er mest bro- get trykket, saavel paa hvid som paa farvet Grund, og fabrikeres mange Steder i Tysk- land, England og Frankrig. En billigere Sort med Kjede af Bomuld kaldes Milaine. Uldne Baand forekomme i mange Sorter og adskille sig hovedsagelig kun der- ved fra andre uldne Stoffer, at de væves i ringere Bredder, som kunne vexle fra 2 Milli- meter indtil 12 à 15 Centimeter. De vilde