Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uidne Baand. 934 Uldne Varer. derfor ogsaa kunne væves paa en almindelig Vævestol, men Arbeidet vilde da blive altfor langsomt og derfor forholdsvis for kostbart for den ringe Bredde, og man maa derfor forfærdige et større Antal Baand ad Gangen paa den samme Vævestol. Hvert enkelt Baand maa imidlertid have to Kanter og altsaa sin egen Islættraad, da Baandene ellers vilde trævle ud paa Siderne, saa at de maatte sømmes, hvilket vilde forringe deres Værdi betydeligt, og paa Baandvævestolen udfordres der derfor ligesaa mange Skytter, som der skal være Stykker af Baand ved Siden af hverandre. Til fabrikmæssig Drift af Baand- væveri egner sig især den saakaldte Mølle- stol , Pr. Metier â la barre, E. Barloom, navnlig for mindre brede Baand, ved hvilke det mere kommer an paa Productionens Mængde end paa Arbeidets Omhyggelighed. Paa denne Maskinvæv, som er opfunden for over 200 Aar siden og som drives ved Haand- kraft, kan der samtidig væves 10 til 40 eller flere Stykker Baand. Afsét fra Bevægelses- mechanismen indeholder den alle væsentlige Dele af den almindelige Vævestol; kun gjen- tage enkelte Dele sig, saa ofte som. der sam- tidig bliver vævet Baandstykker, imedens andre Dele arbeide i Fællesskab. Et enkelt Baand paa Baandstolen tilligemed den dertil hørende Indretning, kaldes en Gang eller et Løb, og man har derfor 10—20—30—40 Gangs Baandvævestole. Hvert enkelt Baands Kjedetraade befinde sig paa en Kjederulle, og disse ere alle anbragte paa den øvre ba- geste Del af Stolen. Skuddet indføres ved Hjælp af Fly veskytter, af hvilke der er an- bragt én for hvert Baand paa Laden, og som alle bevæges paa éngang ved en simpel Me- chanisme. Baandvævestolen bevæges ved Omdreining af en horizontalt liggende Cy- linder. En anden Slags Baandvævestol er Skydestolen, paa hvilken der ligeledes sam- tidig kan væves flere Baand; den er kun noget smallere og anvendes især til Fløils- baand. Men imedens Væveren arbeider staa- ende ved Møllestolen, sidder han paa Skyde- stolen ligesom paa den almindelige Vævestol, og benytter baade Hænder og Fødder. Skaf- terne blive satte i Bevajgelse ved Trinene ligesom ved Trædestolen, og Anslaget med Laden sker ligeledes som ved denne; Skyt- terne ere Flyveskytter og bevæges ved et Kækværk, som Arbeideren skyder frem og tilbage med Haanden, hvoraf Navnet »Skyde- stol« kommer. Til Fremstilling af meget brede Baand benytter man ogsaa undertiden den sædvanlige Haandstol, men selvfølgelig kan der da kun forfærdiges ét Baand i Bred- den. — I den nyere Tid benytter man ogsaa hyppig til Baandvævning Maskiner, der dri- ves ved mechanisk Kraft; de have ligesaa mange særlige Skytter og Ritter som der findes Baandkjeder, og alle Skytterne kastes da paa éngang igjennem af en særlig Me- chanisms, hvorefter alle Kitterne slaas til paa éngang af Slagbommen. Paa den samme Væv kan man benytte forskjellige Slags Islæt og Kjede, saa at man til samme Tid kan fremstille forskjelligt farvede Baand og Møn- stre. — Uldne Baand udgjøre en ikke uvigtig Fabrikations- og Udførselsartikel flere Steder i Tyskland, saaledes navnlig i Elberfeld, Bar- men, Berlin og Stettin, i Erfurt og Gotha, i Göppingen i Meissener Kredsen, i Øvrelau- sitz etc. I Østerrig findes der Baandvæve- rier i Altensteig, Zwettl, Rosenau, Diet- manns etc., ligesom ogsaa i Bøhmen i Tauss. — I Danmark findes der i Kjøbenhavn en Fabrik for Tilvirkningen af uldne Baand, Besætningslidser og Snore ; den tilhører Grosserer Holger Petersen og beskæftiger c. 50 Mennesker, hvoraf de Fleste ere Kvinder. Her væves saavel sorte Besætningsbaand til Herre- og Dameklæder, som eouleurte Baand og brogede Lidser til Børnedragter etc. i et meget righoldigt Sortiment af Bredder, Kva- liteter og Farver; Garnet dertil forskrives fra England og Tyskland, men farves mest paa selve Fabriken. Uldblomster s. Kongelys. Uldne Varer eller uldne Tøier er vel den almindelige Benævnelse paa alle Tøier, som bestaa dels af Faareuld alene og dels af denne med Iblanding af andre Trævlestoffer ; men særlig forstaar man derved den store Klasse Stoffer, som enten bestaa helt af Kam- uldgarn, eller ere blandede med Karteuldgarn, Kamelgarn, Bomuld, Linned eller Silke. An- tallet af disse Stoffer er overordentlig stort, og ved Forskjelligheden i Vævning, Mønstre, Appretur etc., ligesom ogsaa ved de mang- foldige Forbindelser af blødt og haardt Kam- garn med de forskjellige andre enten løst eller fast spundne, éntraadede eller flertraa- dede Garnsorter er der fremkommet en Mængde Tøier, der sædvanlig udmærke sig ligesaa meget ved deres smukke Udseende og deres Varighed, som ved deres forholdsvise Pris- billighed, saa at de efterhaanden enten ganske eller tildels have fortrængt mange af de tid- ligere hyppig anvendte Bomuldsstoffer. Ho- vedsorterne af disse Tøier ville findes tidligere omhandlede i dette Værk under deres resp- Benævnelser, saasom Kamelot, Serge, Chalon, Lasting, Toilinet, Bombasin, Merino, Thibet, Orleans, Berkan, Circassia, Etamine og mange andre. De egentlige Karteuldgarnstøier ere hovedsagelig Klæde og klædeagtige Stoffer, navnlig de forskjellige Slags Buckskin, Biber og flere andre Stoffer til Vinterdragter; end- videre Flonel, Multum, Gulvtæpper etc., hvilke vi ligeledes have omtalt i særlige Artikler. I Fabrikationen af de bløde Kamgarns- stoffer og fortrinsvis i glatte Thibets og Merinos indtager Frankrig den første Kang, og staar nu med Hensyn til de tærnede og mønstrede Varer betydelig over den sachsiske Fabrikation. England har i den nyere Tid med stor Energi kastet sig over de haarde Kamgarnsstoffer og de med Alpacauld og Mohair blandede Tøier. I Tyskland concen- trerer Fabrikationen af Kamgarnsstoffer sig hovedsagelig til Sachsen, og i Østerrig til det nordøstlige Bøhmen. I Sachsen er Fa- brikationen af uldne og halvuldne Tøier og blandede Damebeklædningsstoffer en af Lan- dets vigtigste Industrigrene, men den kan