Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uldne Varer. 985 Uldtræet. dog ikke staa sig imod den engelske Con- currence. Chemnitz leverer uldne og halv- uldne Damaster og Meubelstoffer, som staa meget høit med Hensyn til Pris'billighed, og ikke mindre vel anséte ere de uldne og halv- uldne Beklædningsstoffer fra Glauchau og Meerane; i Greiz og Gera tilvirkes ligeledes en Mængde, mest ensfarvede Beklædnings- stoffer. Elsas staar meget høit i Fabrika- tionen af Stoffer af fin Uld og leverer navn- lig mange tærnede Stoffer og Modevarer af særdeles god Kvalitet. Uldne Tøier vare utvivlsomt næst efter Dyrehuder det første Beklædningsstof, som Menneskene have betjent sig af, og allerede i den fjerne Oldtid forstod man at spinde Faareuld ved Hjælp af Haandtene og Haand- vævestole. Tilvirkningen af Bomulds- og linnede Stoffer skriver sig fra en langt senere Tid, og om ogsaa navnlig Bomuldsindustrien i Løbet af dette Aarhundrede har taget et overordentligt Opsving som en Følge af den mechaniske Arbeidskrafts Udvikling, har Uld- industrien dog stedse bevaret Overvægten med Hensyn til Frembringelsen af de eleganteste og mest værdifulde Stoffer. I Danmark er Forbruget af uldne Varer tiltaget betydeligt i den nyere Tid; samtidig med at den inden- landske Tilvirkning af uldne Stoffer har været i stadig Fremgang, har dog Indførselen her til Fandet af disse Artikler i de sidste 15 Aar om- trent fordoblet sig, og ligesom Uldgods udgjør den mest værdifulde af alle til den textile Indu- stri henhørende Varer, saaledes afgiver dot ogsaa næst efter Sukker den høieste Toldaf- gift til Statskassen af alle Varegrupper. Fa- brikationen af Klæde, saavel i Danmark som i de andre europæiske Lande, vil findes Uøiere omtalt i dette Værk under Artiklen »Klæde«. Danmark indførte i Aaret 1881 af uldne olier med Uld blandede Stoffer: a) Vævede eller strikkede af Fæhaar, samt Gulvtæpper og Gulvtæppetøier 812,619 Pel., hvoraf 167,456 Pd. fra England, 50,615 Pd. fra Holland, 11,035 fra Ham- borg, 29,895 Pd. fra Lübeck, 12,826 Pd. fra Hertugdømmerne, 36,312 Pd. fra det øvrige Tyskland, 1,424 Pd. fra Frankrig, 1,283 Pd. fra Sverig etc. b) Klare eller aabne Stoffer ialt 29,557 Pd., hvoraf henved 18,000 Pd. fra Hertug- dømmerne og næsten hele Hesten fra det øvrige Tyskland. o) Alle andre hel- eller halvuldne Stoffer ialt 3,900,159 Pd., hvoraf c. 935 tusinde Pd. fra England, 731 fra Hertugdømmerne, 724 fra Hamborg, 681 fra Lübeck, 247 fra det øvrige Tyskland, 151 fra Holland, 56 fra Færøerne, 27 fra Island, 24 fra Belgien, 10 fra Frankrig og ligeledes c. 10 tusinde Pund fra Sverig. For ovenstaaende 3 Klasser uldne Varer 'Mgjorde Indførselstolden 2,251,482 Kroner. „ Udførselen her fra Landet var i 1881 Iølgende : a) Vævede eller strikkede af Fæhaar, samt Gulvtæpper og Gulvtæppetøi 44,685 Pd., hvoraf c. 27 tusinde Pd. til Norge og 12 tusinde Pd. til Sverig. b) Klare eller aabne Stoffer ialt kun 674 Pd. C) Alle andre hél- eller halvuldne Stoffer ialt 665,252 Pd., hvoraf c. 444 tusinde Pd. til Sverig, 102 til Norge, 62 til Tysk- land, 17 til Island, 13 til England og henved 2 tusinde Pd. til Færøerne. Udførselen her fra Landet af uldne Varer udgjorde i Finantsaaret 1867—68 kun 69,139 Pd. imod 710,611 Pd. i Aaret 1881. Norge indførte i 1881 af uldne Varer: a) Gulvtæpper og Gulvtæppetøi, Sengetæp- per og Sadelgjorde (Told 1 Kil. 47 Øre) ialt 81,982 Pd. til en Værdi af 176,300 Kr., hvoraf c. 61 tusinde Pd. fra England, 12 fra Hamborg, 5 fra Holland og henved 2 tusinde Pd. fra Danmark. b) Grov Tricotage, saasom Strømper, Under- trøier, Vanter, grove (Told 1 Kil. 27 Øre), ialt 72,848 Pd. v. 255,000 Kr., hvoraf c. 67 tusinde Pd. fra Danmark og 5 tusinde Pd. fra Hamborg. c) Anden Tricotage (Told 1 Kil. 107 Øre) 96,818 Pd. v. 580,900 Ivr., hvoraf c. 53 tusinde Pd. fra Hamborg, 20 fra England, 13 fra Danmark, 6 fra tyske Havne ved Østersøen og 6 tusinde Pd. fra Sverig. d) Tætte uldne Varer (Told 1 Kil. 80 Øre) 2,180,940 Pd. til en Værdi af næsten 10 Mill. Kr., hvoraf c. 949 tusinde Pund fra Hamborg, 765 fra England, 226 fra Sverig, 153 fra Danmark, 54 fra Holland og c. 21 tusinde Pd. fra tyske Havne ved Øster- søen. e) Filt, alle Slags, 44,266 Pd. v. 55,300 Kr. f) Syede Klæder 59,948 Pd. v. 401,700 Kr. Udførselen af Norges Uld-Fabricata var i 1881: Gulvtæpper 690 Pd., grov Tricotage 27,736 Pd. værd 99,800 Kr., anden Tricotage 694 Pd., andre Uldvarer 342,302 Pd. v. c. la/2 Mill. Kr., samt Klæder af Uld, syede 59,164 Pd. v. 414,100 Kr. Sverig indførte i Aaret 1880 af uldne Varer 372,290 Pd. Filt og Tæpper til en Værdi af 1,1 Mill. Kr., og 4,436,998 Pd. andre Uld varer v. c. 19,5 Mill. Kr., imedens der i samme Aar udførtes 21,886 Pd. Filt og Tæpper, samt af andre Uldvarer 221,632 Pd. v. 975,181 Kr. Englands Ind- og Udførsel af Klæde og andre uldne Manufacturvarer i Aaret 1876 vil findes anført under Artiklen »Klæde«. Uldtræet eller Silkebomuldstræet (Bom- bax), en til Sterculiaceernes Familie hørende Planteslægt, som bestaar af 30—40 Meter høie, mest i Sydamerika hjemmehørende Træer, i hvis Frøgj emmer der findes inde- sluttet i rigelig Mængde en fin hvid, silke- agtig, elastisk Uld, som omgiver Frøene og som er bleven indsamlet allerede i ældre Tider og anvendt paa flere Maader; navnlig egner den sig godt til Udstopning af Hynder og Madrasser. I Træernes Hjemlande be- nyttes andre Dele deraf i Medicinen, saaledes Bladene som et afførende og urindrivende Middel, Barken udvortes imod Betændelser og Hududslet, og Eodbarken som et Bræk-