Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ulk. 936 Ultramarin. middel, ligesom ogsaa den saakaldte Malabar - gummi erholdes af nogle af disse Træer. Iblandt disses Producter kan anføres den i Brasilien vundne Paina limpa, Sundaøernes Kabok og de i den europæiske Handel under Navnene Plantedun, Ceibauld, Patte de Lièvre og Edrédon vegeta! forekommende Tarer. Paina limpa er Ulden af Bombax heptaphyllum eller af B. Ceiba, to i Syd- amerika og Vestindien voxende Træer. Ka- boK er Ulden af Eriodendron anfractuosum (Bombax pendandrum), som forekommer hyppig i Indien og paa de omliggende Øer. Ceibaulden er identisk med den brasilianske Paina. Det under Navn af Plantedun i Han- delen forekommende Trævlestof stammer sandsynligvis fra Eriodendron anfractuosum. Den saakaldte Edrédon vegetai, som ogsaa benævnes Patte de Hévre, erholdes af Bom- bax pyramidale, hvilken Plante dyrkes paa Guadeloupe og Martinique for Uldens Skyld. Under Navn af Quatte végétale forekomme flere forskjellige Sorter Uld, som ikke blot vindes af Bombax-Arter, men ogsaa af flere Chorria-Arter. — Ulden af Uldtræerne har et smukt, glinsende Udseende, men kun ringe Fasthed og Varighed; den er kun sjelden ren hvid, men falder næsten altid i det Gullige eller Brunlige, og ofte har den en graabrun- lig eller ganske brun Farve. Huarenes Længde varierer fra 1 til 3 Ctm.; den spin- des enten alene eller blandet med Bomuld, ligesom den ogsaa hyppig anvendes som Vat og som Udstopningsmateriale. (Sé ogsaa Artiklen »Silkeplante«). Ulk. (Cottus scorpius), T. Froschfisch, Fr. Chabot, Cotte, E. Frog-fish, er en ved de nordlige Haves Kyster levende, 20—25 Ctm. lang, graadig Fisk med et stort og bredt, pigget Hoved og af et hæsligt Ud- seende. Kjødet af Halen spises kun sjelden hos os; af Leveren kan udsmeltes Tran og hele Fisken kan benyttes til Svineføde. Ultramarin, Lasurblaat, Azurblaat, Fr. Outremer, E. Ultramarine, er den be- kjendte smukke blaa Farve, som man tid- ligere fremstillede af Lasursten, men nu til- virker i det Store i Ultramarinfabrikerne. Lasurstenen findes i smukke, blaa Masser i det lille Buchari, Thibet, China, Persien, Sibérien etc. paa Gange og i Leier i Granit eller Kalksten; den blev allerede i Oldtiden forarbeidet som en Ædelsten, og man for- færdigede navnlig forskjellige Bijouterivarer deraf, saasom Daaser, Bingstene, Vaser o. dsl. Af denne Sten fremstillede man tidligere Ul- tramarin ved at pulverisere de mindre rene Stykker grovt og derpaa gløde dem, kaste dem i Vand og derefter behandle det frem- komne Pulver med stærkt fortyndet Ed- dikesyre, der opløste den iblandede kulsure Kalk; derpaa bleve Kornene pulveriserede meget fint og blandede med en lige Vægt af en Blanding af Harpix, Vox, Linolie ogBur- gunderbeg. Denne Deig æltede man da under Vand saalænge som dette endnu blev farvet blaat deraf, og Ultramarinet afsatte sig da senere af Vandet som et først mørkere og senere lysere, fint Pulver. Paa denne Maade erholdt man af Stenen 2—3 pCt. Ultramarin paa Grund af denne Farves Skjønhed, denhed og omstændelige Fremstillings stod i meget høi Pris, saa at 15 Grs stede c. 30 Kroner. Ved en chemisk lyse af Lasurstenen kom man imidlex Kundskab om dens Sammensætning, og den bestaaende af 45,50 Dele Kis 31,67 Dele Lerjord, 9,00 Dele Natron Dele Svovlsyre, 0,95 Dele Svovl, 3,51 Kalk, 0,42 Dele Chlor og 0,12 Dele og efter talrige Forsøg lykkedes det ( saa at fremstille Ultramarin kunstigt, blev først udført i Aaret 1822 af Pr< Chr. Gmelin i Tübingen, og dernæst i Masser nogle Aar senere af Franskrt Guimet i Toulouse. De første tyske marinfabriker anlagdes 1836 i Wenn chen ved Köln af Dr. Leverkus og Nürnberg af Zeltner og Heyne under virkning af Leykauf. Eaamaterialier Fabrikation af Ultramarin ere følgende cellainjord eller andet Lér, som dog være saa jernfrit som muligt, calcineret bersalt, calcineret Soda, Svovl og pi serede Trækul eller Stenkul. De forsk, Methoder, hvorefter Ultramarinet fremi lade sig efter de anvendte Baastoffer h til tre, nemlig Fabrikationen af 1) Su eller Glaubersalt-Ultramarin, 2) So tramarin og 3) Kiseljord-Ultramari Sulphat-Ulframarin fremstilles efter de kaldte Nürnberger Methode af Kaolin, phat og Kul, idet man først tilvirker Ultramarin og derefter forvandler del blaat. Til Fremstilling af det grønr tramarin blive Materialierne først afve visse Forhold og derpaa blandede sa saa nøiagtigt som muligt; den tørre ding glødes svagt i en Flammeovn, pi seres, og Pulveret gives da ved Sigtni: Kastning en aldeles ensartet Beskaffi hvorefter Massen med Trækøller stamp* i Chamottedigler. Disse ophedes nu i under en høi og ensartet Temperati saavidt muligt uden Luftens Adgang Brænding varer fra 7 til 10 Timer, og lader derefter Ovnen afkøles lukket. li det viser sig da som en sintret Ma grønt Udseende, som derpaa udludes tagne Gange med Vand. Det saalede holdte Ultramarin er en løs, svampet 1 der males meget fint paa Møller, hvc Pulveret udvaskes og tørres; dette e grønne Ultramarin, der kun har en i ordnet Værdi som Malerfarve, idet ma grønne Farver, som ere meget smu Forvandlingen af det grønne Ultramai blaat bevirkes paa forskjellige Maader; oftest sker dette ved Bøstning med ved en lav Temperatur og under Lufter gang, indtil en udtagen Prøve viser de ønskede blaa Farve. Det saaledes brændte Ultramarin bliver derpaa endn gang pulveriseret, udludet, tørret og p reret paa et Mølleværk af Granit, hv Farven slemmes og de forskjellige Slei ger fyldes i Kar med Numrene 00, 0, 3 osv., hvoraf de forskjellige Sorter