Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ultramarin. 937 Ulveskind. ■> som' Sjel- maatle un ko- Ana- tid til ' fandt elsyre, , 5,89 2 Dele Vand, la og- Dette ffessor større tanden Ultra* elskir- 1838 i Med- ne til : Por- r maa Glau- üveri- i ellige stilles, enføre Iphat- da-UI- n. — m saa* Sul- grønt ;te til ie Ul- iede i mmen Blan- ilveri- ng og mhed, is fast Ovne ir og ?; en ■ man ldhol- sse af gjen- « en- fiasse, refter r det mder- n har kkere. •in til som Svovl is Ad- n for- hlaat- u en- ræpa- orpaa nnin- 1, 2, Farve vindes, efterat denne har sat sig tilbunds. Under Stemningen tilsættes der de lysere Sorter Ultramarin noget Porcellainler. Den udskilte deigagtige Masse udpresses derpaa i Hamp- eller Lærreds-Sække, tørres og sig- tes, hvorefter Ultramarinet er færdigt til at gaa i Handelen. — Soda-Ultramarinet er enten rent Soda-Ultramarin eller en Blanding med Sulphat-Ultramarin. Som Materiale til det rene Soda-Ultramarin tager man Kaolin, calci- neret Soda, Kul og Svovl; til Fremstilling af den blandede tilsætter man endnu en passende Mængde Glaubersalt. Blandingen ophedes i Plammeovne, hvorved der strax fremkommer blaat Ultramarin. — Kiseljord-Ultramarin er Soda-Ultramarin, som ved Tilberedningen til- sættes 5—10 Procent af Kaolinets Vægt fint pulveriseret Kiseljord. , Det erholdes lige- ledes strax blaat; det modstaar en Alunop- løsning, og dette saameget desto bedre, jo mere Kiseljord det indeholder, hvorfor det ogsaa benævnes syrefast Ultramarin. Det har ogsaa et eiendommeligt rødligt Skjær, der er desto mere fremtrædende, jo større Kiseljordtilsætningen har været. Ultramarin er et lasurblaat Pulver uden Lugt eller Smag og uopløseligt i Tand; det angribes ikke af Alkalier, men affarves der- imod let af Syrer, selv om disse ere fortyn- dede, ligesom ogsaa af surt reagerende Salte, saasom en Alunopløsning, under Udvikling af Svovlbrinte. Det saakaldte syrefaste Ul- tramarin modstaar kun en Alunopløsning, men ikke Syrer, hvorfor denne Benævnelse egentlig er aldeles urigtig. Paavirkning af Lys, Luft og Fugtighed modstaar Ultramarin meget godt. De forskjellige Handelssorter blive, eftersom de ere lysere eller mørkere blaa, betegnede med Numere, saasom Nr. 00, 0, 1, 2, 8, 4 etc. De lysere Sorter frem- stilles i Begelen ved en Iblanding af Kaolin, Annalin eller fældet Gips, Tungspath o. dsl. Undertiden forekommer Ultramarin forfalsket med kulsurt Kobber, Berlinerblaat, Indigo eller Smalte for at forhøie Farven; naar det er tilsat Indigo, udvikler det ved at ophedes tørt carminrøde Dampe; Berlinerblaat bevir- ker ved Glødning af det forfalskede Ultra- marin en sortagtig Farve, og Tilstedeværelsen af Smalte kan kjendes paa, at Ultramarinets blaa Farve ikke fuldstændig forsvinder, naar det overgydes med Saltsyre. Ultramarin fremstilles nu saa smukt, billigt og i saadan Mængde, at det er blevet den mest udbredte Maler- og Anstrygningsfarve °g næsten har fortrængt alle andre blaa Far- ver; det har dog den ene Skyggeside, at det, som forannævnt, forstyrres selv af svage Syrer, t. Ex. Eddike, og da udbreder en ube- hagelig Lugt som af raadne Æg. Det an- vendes baade til Oliemaling og til Anstryg- mng paa Kalkgrund, til Tapetfabrikation, til Trykning af Tøier, til Blaaning af Linned, Papirmasse, Stivelse, Sukker etc., og da det djke er giftigt, benyttes det ogsaa til Farv- ning af Conditorivarer. I Glasfabrikationen °g til Decorering af Porcellain kan Ultra- marin derimod ikke anvendes, fordi det ikke lndgaar nogen smeltelig Forbindelse. — De fleste og betydeligste Ultramarinfabriker fin- des i Tyskland; i Aaret 1873 producerede de 23 tyske Fabriker tilsammen over 13 Milli- oner Pund Ultramarin, hvoraf c. 7 Mill. Pd. udførtes til Udlandet. Den største Fabrik er den Leykaufske i Nürnberg, som forsen- der sine Fabricata over hele Verden i 52 Sorter, hvoraf 49 i Pulverform og 3 i Kugler til Blaaning af Linned. Der findes dernæst betydelige Fabriker i Schweinfurt (28 Sorter i Pulvere og 7 i Kugler), Kaiserslautern, Heidelberg, Bensheim, Düsseldorf, Marien- burg i Hessen, Linden ved Hannover, Schnee- berg i Sachsen, Meissen og flere Steder. — Frankrig tilvirkede i Aaret 1873 i 6 store Fabriker c. 2 Vs Mill. Pund Ultramarin, Bel- gien i 1 Fabrik c. 900,000 Pd. og Østerrig i 2 Fabriker c. 800,000 Pd. ; men Tyskland alene udfører aarlig omtrent fire Gange saa- meget Ultramarin, som Frankrigs, Belgiens og Østerrigs Fabriker tilsammen. England har kun nogle enkelte, mindre Fabriker. — Det saakalde Koboltultramarin vil findes om- talt under Artiklen »Koboltblaat«, og gult Ultramarin (chromsur Baryt) under Artiklen »Tungjord«. Ulvefod s. Hexemel. Ulveskind erholdes af den i det nord- lige Europa, Asien og Amerika levende al- mindelige Ulv (Canis lupus), som i Norge kaldes »Graaben« eller »Skrub« og i S verig »Varg«. Skindene ere af rødliggraa Farve, paa Siderne gullige, paa Byggen ofte med iblandede sorte Haar og paa Bugen og Bry- stet hvide; Halen er kort, busket og besat med lange Haar med sorte Spidser. Haarene ere grove og lange, og Skindene benyttes derfor kun til ordinairt Pelsværk, saasom til Foer i Beisepelse, Fodposer etc., hvortil dog kun Vinterskindene egne sig, imedens Som- merskindene forarbeides til hvidgarvet og Sem slæder, der benyttes til Handsker, Tromme- skind, Pergament etc. De største og smuk- keste, graalighvide Ulveskind erholdes fra Labradorkysten og East-Maine-Gebetet, lige- som ogsaa i stort Antal fra de af Eskimoerne beboede Landstrækninger; de fra Hudsonsbai kommende Skind ere ligeledes smukke, men noget mindre. De kanadiske, som falde mere i det Graa, vurderes mindre høit, imedens de russiske, polske og svenske Skind ere de ordinaireste. De fleste Ulveskind komme fra Busland, især fra Gouvernementerne Tula og Orenburg, og forsendes dels til Europa og dels til China. Gode Skind benyttes meget i Ungarn til Pelsfoer, i Amerika, England og Frankrig mest til Fodtæpper o. dsl. ; de smukkeste hvide og sorte Skind kjøbes mest af Grækerne for at forsendes til Tyrkiet. Paa de tyske Messer varierer Prisen paa Ulve- skind imellem 5 og 50 Kroner pr. Stk. — Af de mange Afarter af Ulven maa navnlig mærkes den saakaldte hvide Ulv af gullig- hvid Farve og med finere og mere glinsende Haarlag end den almindelige Ulv; den lever i de nordlige Egne af Busland og Sibérien, og dens Skind vurderes høiest. Den sorte Ulv med sortagtig gule Haar leveridesamme Egne, men forekommer sjeldnere, og Steppe-