Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Umbra. 938 ulven, som er mindre, slankere, af lysere Farve og med tættere og længere Haar end den almindelige, findes paa de kirgisiske, bulgariske og siberiske Stepper. Til Ulve- slægten henhører ogsaa Schakalen (Canis aureus), som man træffer baade i det nord- lige og sydlige Afrika, saavel i Algier som i Kaffernes Land, og som ogsaa forekommer i det sydlige Asien. — I Danmark, Tyskland og England ere Ulvene ganske udryddede, men de findes endnu baade i Sverig og Norge. Uml>ra (Terra umbracea), Fr. Ombre, E. Umber, kaldes forskjellige brune Jord- farver, som anvendes til Anstrygning, iVox- dugsfabrikationen, til Olie- og Vandmaling, til Farvning af Træ og Læder, Handsker, Snustobak etc. Den ægte Umbrajord er en lérholdig Brunjernsten med et fint jordag- tigt, mat Brud og af læderbrun, kastaniebrun eller mørk gulbrun Farve; den er blød, affar- vende, har en léragtig Lugt, naar man aan- der derpaa, giver en glinsende Streg ved at rives med Neglen og har en Vægtfylde af 2,2. Den er mager at føle paa, klæber stærkt til Tungen og indsuger begjærligt Vand, uden dog at opløses deraf. Den forekommer navnlig paa Øen Cypern, hvorfor den ogsaa kaldes cyprisk eller tyrkisk Umbra. Ved at brænde den kan man fremstille dels sort- agtige og dels i det Bøde spillende Nuancer, i hvilket sidste Tilfælde den ogsaa benævnes brændt eller hollandsk Umbra. Den benyt- tes baade i raa og brændt Tilstand som brun Farve, men den forekommer nu ikke ofte i Handelen. Fra Thüringen kommer der der- imod oftere i Handelen en brun Lérjernsten under Navn af Konnsdorfer-Umbra, som fin- des i de derværende Jernstensleier, hvor den sædvanlig benævnes »Mulm«. Ogsaa i Eng- land findes der en noget lignende Umbra, navnlig i Derbyshire, Flintshire og flere Ste- der. — Som et billigt Surrogat for den ægte Umbra anvendes hyppig den saakaldte Kölnske Umbra, der ogsaa kaldes Kölnsk Jord, KÖI- nerbrunt, Kjedelbrunt, spansk Brunt, Van Dyks Brunt eller Eisenacherbrunt, Fr. Terre de Cologne, terre d’ombre végétale, E. Co- logne umber; den bestaar af en Art fint jordagtigt, let søndergnideligt, meget mørke- brunt Brunkul, som navnlig findes i mægtige Leier i Omegnen af Köln, Bonn, Brühl, ved Saalfeld i Thüringen og ved Spoleto i Um- brien i Italien, hvorfra Benævnelsen Umbra stammer. Den Kölnske Umbra opgraves, slemmes med Vand, formes som Tærninger i Træforme og bringes saaledes i Handelen. Den adskiller sig fra den ægte derved, at den ved Ophedning udvikler en sveden, tørve- agtigLugt og efter Forbrændingen efterlader lidt hvid Aske. Den benyttes ligesom den ægte saavel i naturlig som i brændt Tilstand som Farvemateriale baade til Olie- og Vand- maling ; ved Behandling med Syrer eller Pot- aske tilbereder man deraf en meget god brun Tuschfarve, som kaldes brun Carmin. — Den saakaldte Kugle-Umbra bestaar kun af for- skjellige Okkerarter af smudsigbrun Farve, der undertiden sælges formede som Kugler. Ungarske Vine. En Art Umbra benævnes ogsaa Casseler- Jord (s. d.). Ungarsk Balsam s. Balsam, kar- patisk. Ungarsk Brent kaldes en Art Bjerg- grønt fra Ungarn. Ungarsk Vand, Fr. Eau de la reine d’Hongrie, er et vellugtende Vand, som til- beredes ved at destillere Vinaand over Bos- marinblade. Vil man have dette Vand af god Kvalitet, maa Vinaanden være ren og stærk, Bladene friske og Destillationen gjen- tages tre eller fire Gange; men da denne Fremgangsmaade baade er møisommelig og kostbar, staar det ægte ungarske Vand i høi Pris, og det meste vellugtende Vand, som sælges under Navn af ungarsk Vand, er der- for kun almindelig Spiritus, som er tilsat en ringe Mængde Bosmarinolie. Det erhol- des mest fra Frankrig, især fra Beaucaire, Montpellier og andre Egne i Languedoc, hvor Bosmarinen hyppigst dyrkes; men det tilbe- redes ogsaa flere Steder i Tyskland. Ungarske Vine. Næstefter Frank- rig producerer Ungarn den meste Vin af alle Lande, og hvad Kvaliteten angaar, saa gives der neppe noget andet Land, der producerer saa mange forskjellige Slags fortrinlige Vine som Ungarn. Mange ville maaské stille sig tvivlende ligeoverfor denne Udtalelse; thi naar Ungarn virkelig har det rigeste Udvalg af udmærkede Vine, ligger det Spørgsmaal nær, hvorfor da de ungarske Vine forholdsvis ere saa lidet bekjendte i Udlandet. Imedens Enhver kjender Vine som Bordeaux, Sherry, Portvin, Madeira, Malaga etc., er der vistnok Mange, for hvem Benævnelserne Buster, Me- nescher, Somlauer, Villanyer, Valodi, Carlo- vitzer, Segszarder etc. ere ganske ubekjendte, skjøndt de fleste af disse Vine i virkelig God- hed fuldkommen kunne maale sig med de førstnævnte. I forrige Aarhundrede forholdt det sig anderledes, idet de ungarske Vine dengang vare godt kj endte langt udenfor Landets Grænser og consumeredes i Mængde i Busland, Polen, Sverig, Danmark, Holland etc.; men dengang havde Frankrig endnu kun faa Forretninger paa Verdensmarkedet med fine Vine. De Allieredes Tog til Frank- rig banede egentlig Veien for de franske Vine, og vistnok først for Champagnevinene, til mange Lande, hvor de tidligere kun vare lidet bekjendte. Franskmændene gjorde der- næst store Fremskridt med Hensyn til Dyrk- ningen og Behandlingen af deres Vine, ime- dens andre Nationer vedbleve med den gamle Fremgangsmaade, og da politiske Forhold i Forbindelse med høie Toldsatser i Udlandet og store Transportbesværligheder fremkaldte flere og flere Vanskeligheder for Afsætningen af de ungarske Vine, lykkedes det efterhaan- den Franskmændene tildels at blive Herskere paa Verdensmarkedet med deres Vine, idet kun Spanien og Portugal formaaede nogen- lunde at optage Concurrencen med dem. -* Ungarns Production af Vin med Indbegreb af Militairgrænsens, Slavoniens og Kroatiens Vine, der sædvanlig ogsaa henregnes til de ungarske, udgjør i et Middelaar henved 12