Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

939 Ungarske Vine. Ungarske Vine. Millioner Hektoliter (à 103 % danske Potter), saa at Landet ogsaa i Forhold til Indvaaner- antallet viser sig at producere den meste Min ; det nævnte Kvantum udgjør nemlig c. Hä Liter pr. Individ, imedens Frankrig kun Producerer lidt over 100 Liter pr. Individ, pmtrent ^32 af hele Ungarns Jordareal er beplantet med Yin, som dog er af meget forskjellig Kvalitet efter Klimaet, Jordbunden og Dyrkningsmaaden. Af det producerede Kvantum bestaar omtrent 1/5 af den saakaldte ^Ausstich« og temmelig svære Bjergvine og % af Bordvine af bedre Kvalitet, imedens de % ere Land- og Havevine, som tidligere mest bleve consumerede i selve Landet, fordi de Paa Grund af deres Billighed ikke kunde bære den høie Toldafgift i Østerrig af 21l2 Pl. pr. Eimer, som dog senere ophørte, da Toldgrænsen blev hævet. Forøvrigt vilde de Ungarske Vine maaské endogsaa overgaa de hanske Vine baade i Kvantitet og i Kvalitet, dersom ikke Størstedelen af Vinproducenterne 1 Ungarn stod saa langt tilbage saavel med Mensyn til Dyrkningen af Planterne, som °gsaa" hvad Vinens Behandling angaar. I Al- mindelighed tilbereder man i Ungarn 5 Sor- ter Vin af forskjellig Godhed, nemlig Es- Sents, Ausbruch, Maslas, ordinair Vin og bauer; de tre første af disse Sorter tilberedes 1 Almindelighed paa samme Maade, som er Omtalt under Artiklen »Tokaier«, imedens de hende sidstnævnte, der erholdes af ringere, ikke udvalgte Druer, undergives en mindre omstændelig Behandling. Den første Plads iblandt de ungarske Vine judtager Tokaiervinen, som vil findes om- bandlet tidligere i en speciel Artikel. Af de mangfoldige andre Sorter skulle vi her kun Uævne de vigtigste. — Syrmier-Vin, som Sædvanlig kaldes Carlowitzer, fordi denne % driver Hovedhandelen dermed, avles i Syrmien paa den høire Donaubred i Omeg- nen af Byerne Peterwardein, Carlowitz, Ra- bovatz etc. Den bedste Sort har Cypervinens Duft, men ikke dens Sødhed, og voxer ved Dakovatz paa en Bjergflade, der hedder Sa- Uxya og Belegis. Carlowitzer-Aussticli er ou mørkerød, fyldig, aromatisk Vin, som lig- uer Bourgogne; andre Sorter ere søde og braftige og egne sig derfor mere tilDessert- viue end til Bordvine. De hvide Syrmier- Une ere for spirituøse til at drikkes alene, °g de anvendes derfor mest til Forbedring uf mere ordinaire, syrlige eller haardo Vine, ugesom de ogsaa egne sig fortrinlig til De- stillation af Vinsprit og Cognac. Syrmien Producerer aarlig over 1J/2 Million Eimer Vin (a c. 59 d. Potter). Desuden tilberedes der 1 Syrmien ogsaa megen Malurtvin. — Mene- der-Vinene fra Bjerget af samme Navn i Ara- fler-Comitatet er en sød, fyrig, aromatisk, mørkerød Dessertvin, som ligner Malaga ; den saakaldte »Meneser-Ausbruch« indtager den samme Plads iblandt de røde ungarske Vine, som Tokaieren iblandt de hvide, og har en Souket, der kan lignes med Duften af en "landing af Canél, Nelliker og Violer. Andre £°de røde Sorter ere: »Gyorok, Kuvin, Vila- £os, Arad, Paulis etc. fra den sydlige Side af Bjerget; iblandt de hvide er den fra Magya- rath, som har Lighed med fin Madeira, den bedste og mest søgte Bordvin. Arader-Bjer- get leverer aarlig c. \ Million Eimer. — En fortrinlig hvid, let Bordvin er ogsaa Neszmelyer fraGrauer-Comitatet; den bedste voxer paa Bjerget Pap-Hegy, er holdbar og har en behagelig Bismag. — Gfner-Vinene, som produceres langs Donaus Bredder i Bu- dapester-Comitatet, haves af forskjellig God- hed; den bedste voxer paa det store Ofner- bjerg, som mest leverer røde Vine, i gode Aargange henved 200,000 Eimer aarlig. Navn- lig maa mærkes den bekjendte Adlersberger, som voxer paa vulkansk Grund, og om hvil- ken det af Vinkjendere paastaas, at den over- gaar alle franske Rødvine i Godhed; den er dyb mørkerød, meget fyrig og aromatisk uden at være bitter, har en udmærket Bouket og kan sammenlignes med de svære Borde- auxvine. Desuden avles der gode Rødvine paa Bjergene ved St. Endré, Promontorium, Teteny, Bogdany etc. Alle røde Vine fra St. Endré indtil Teteny gaa i Handelen under Navn af Ofner-Vine, de bedste Sorter ofte som Adlersberger. Af de hvide Ofnervine er Steinbrucher den mest yndede Bordvin; den er gul eller grønliggul, let syrlig, men fyrig, krydret og duftende. Bjerget leverer aarlig c. 40,000 Eimer. — Szegszarder fra Bjerget af samme Navn i Tolnaer-Comitatet er en behagelig, let Rødvin, som ligner god Bordeauxvin; den opnaar sin fulde Godhed efter to Aar og sælges billig i Forhold til Kvaliteten, idet den godt kan maale sig med de bedre Iranske Rødvine. — Villanyer fra Baranyer - Comitatet er sædvanlig en mørk, granatrød, ogsaa efter længere Lagring lidt sødlig Vin ined en krydret, noget jordbær- lignende Smag og en fortrinlig Bouket; den ligner god Bourgogne. Der avles ogsaa hvide Vine af samme Navn. — Fünfkirchner er en god Bordvin; den bedste kommer fra Bjerget Deindol, gode Sorter ogsaa fra Makar, Gold- berg etc., af hvilke nogle egne sig godt til Champagne-Fabrikation. — Vissoniaier fra Heveser-Comitatet er en god, fyldig Rødvin, der har Lighed med de sværere Bordeaux- vine, og i Erlauer Egnene produceres der navnlig en meget god, baade hvid og rød, sødlig Ausbruch, der nærmer sig til Mene- seren; den ligner den franske Côte rotie og er styrkende og kolikstillende. Den bedste Erlauer voxer paa Egidiebjerget og bliver moden i det fjerde eller femte Aar. — Oeden- burger-Comitatet leverer i gode Aargange en fortrinlig Ausbruch, og i Almindelighed ædle, kraftige, søde Vine, som i Østerrig kaldes Søvine. Oedenburger Ausbruch kan blive meget gammel og taber da lidt i Fyrighed, men vinder i Mildhed. Ruster-Ausbruch fra Bredderne af Neusiedlersøen kommer Tokaie- ren nærmest af alle Vine; dens fortrinlige Egenskaber skyldes hovedsagelig den sildige Høst og den meget omhyggelige Behandling, som man giver den. Høsten begynder sæd- vanlig først i de sidste Dage al October og varer ofte til ind i December, da der intet Blad findes mere paa Vinstokkene og Høst-