Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Valmuesaft. 949 Vandglas. dertil maa dog ikke være frisk, men gammel og lagret, og som oftest blegcr man den og- saa ved at udsætte den i Glasskaale for Sol- lyset. Anvendt til Belysning udvikler den mindre Lugt og afsætter ogsaa mindre Sod end Bomolie, men den giver et svagere Lys; den finder ogsaa Anvendelse i Sæbefrabrika- tionen. Ofte benyttes Valmueolie til For- falskning af Olivenolie (s. d.). Den fryser først ved -^-10° C., har on Vægtfylde af 0,925, er opløselig i 6 Dele kogende og i 25 Dele kold Alkohol. Af Frøene vindes ved kold Udpresning 33 pCt. og ved varm Ud- presning 50 pCt. Olie. De udpressede Val- muekager afgive et godt Kvægfoder og nydes ogsaa undertiden af Mennesker. Valmuesaft s. Opium. Valnød s. Nød. Valiiedblade (Folia Juglandis), de store, mørkegrønne, vellugtende Blade af det almindelige Valnødtræ, Jugians regia, have en bitter, sammensnærpende Smag og finde undertiden Anvendelse i Medicinen; de be- nyttes navnlig til The i Kirtelsygdomme og afplukkes da unge, hvorefter de vaskes og tørres i Solen. De indeholde bittert Extrac- tivstof. Valnadolie s. NødoSie. Valsa adska ilei* (Cortex Fructus Jug- landis, Putamen Juglandis) ere de ydre, kjødagtige, grønne Skaller af de ikke fuld- stændig modne Valnødder. De have en eien- dommelig aromatisk Lugt og en bitter, skarp og sammensnærpende Smag; naar de tørres, taber den første sig ganske og den sidste tildels, og de blive da mørkebrune baade indvendig og udvendig. De anvendes under- tiden i Medicinen; Extractet deraf bruges ogsaa til Farvning af Haar. Valnadtræ s. Nøddetræ. Valonier, Velani eller Vallonidier. som de kaldes i Grækenland, ville findes tidligere omtalte under Artiklen Agerdopper, til hvil- ken vi derfor henvise, imedens vi her kun skulle give nogle yderligere Oplysninger an- gaaende denne for Garverierne ikke uvigtige Vare. Efter nyere Undersøgelser af Valonier tra Lacedæmonien indeholdt Frugtbægrenes Skjæl 37 pCt. Garvestof, selve Bægrene 23 PCt. og de hele Valonier 25—26 pCt. De græske Kjøbmænd adskille dem sædvanlig öfter Farven og anse de lyseste for at inde- holde mest Farvestof. I Grækenland ind- deler man dem efter Kvaliteten i 2 Hoved- klasser, nemlig: 1) De saakaldte modne Va- lonier, som af sig selv falde af Træerne og indsamles fra Slutningen af Juni til sidst i Juli; de repræsentere den bedste Kvalitet, °g man gjør Forskjel imellem a) Chamada i store Stykker med imod oven vendte Skjæl, som fuldstændig indeslutte Agernet, og b) ^hamadina i smaa Stykker af en Hasselnøds Størrelse med sædvanlig forkrøblede Agern, der ligeledes ganske indesluttes afSkjællene. 2) De saakaldte umodne Valonier, som Dian slaar ned af Træerne med Stokke og som indsamles i September og October; af denne Art skjelner manimellem: a) Rabdista (uf det græske qaßäog, Stok) med frit Bæger og imod oven vendte Skjæl, og b) Chondra (af yovåqo;, grov), ligeledes med Bægeret frit, men med horizontale eller nedad vendte Skjæl. — De under Nr. 1 nævnte Valonier ere mest af lysere, hvidlig Farve, hvorimod de under Nr. 2 anførte sædvanlig ere mørkebrune. Hvad Prisen angaar, skal der være temmelig stor Forskjel imellem de ovennævnte 4 Sor- ter; i Triest blev saaledes i Aaret 1876 Cent- neret (à 56 Kilo) betalt saaledes: Chamada og Chainadina 16—18 Gylden, Eabdista 12- 14 og Chondra 9—10 Gylden. Denne Pris- forskjel er dog neppe begrundet i det større eller mindre Indhold af Garvestof, men maa hidrøre fra andre praktiske Aarsager, thi en god Vare fra 1876 viste sig at indeholde: af Chamada 33,48 pCt. Garvestof og af de 3 andre Sorter resp. 35,45, 30,08 og 27,03 pCt. Vanadin er et i nogle Malme og Ler- arter meget sjelden forekommende metallisk Grundstof, som blev opdaget i Aaret 1801 i Kødblymalme fra Mexico af Del Bio og senere paavist i 1830 i Smedejern af Sven- skeren S afstrøm. Det har fundet Anvendelse i Farveriet til Fremstilling af Anilinsort, samt i Photographien. Vandbly s. Molybdæn. Vandfarver kaldes de i Vand opløste Farver, hvortil der ofte sættes Gummi eller Lim som Bindemiddel. Vandfennikel (Fructus Phdlandrii eller Semen Foeniculi aquatici), T. Wasser- fenchel, Rossfenchel, ere de aflangt ægfor- mige, grøngule eller brunlige, stribede, c. 4 Mm. lange, frølignende Frugter af den i Damme, Vandgrøfter og Sumpe voxende Skjærmplante, Óenanthe Phellandrium. Det har en eiendommelig, ubehagelig, muggen Lugt og en skarp, aromatisk, modbydelig Smag, og anvendes imod Brystsygdomme, hovedsagelig dog af Dyrlæger. Man kan og- saa udvinde en brunliggul, stærkt lugtende, ætherisk Olie deraf, som dog ikke har fundet nogen Anvendelse. Vandglas kaldes en det sædvanlige Glas ganske lignende Masse, som dog væ- sentlig adskiller sig derfra ved den Egen- skab, at det med Lethed lader sig opløse i Vand, med hvilket det efter sin Mængde danner en mere eller mindre sirupsagtig Op- løsning. Man skjelner imellem 4 forskjeilige Arter Vandglas, nemlig Kalivandglas, Na- tronvandglas, Dobbeltvandglas og Fixér- vandglas. Man erholder Kalivandglas ved Sammensmeltning af 45 Dele Kvartspulver eller Kvartssand, 30 Dele Potaske og 3 Dele pulveriserede Trækul, og Opløsning af den smeltede og pulverisede Masse ved Kogning med Vand. Opløsningen inddampes derefter til en sirupsagtig, traadtrækkende Vædske og kommer saaledes i Handelen. Natron- vandglas, kiselsurt Natron, vinder man enten ved Sammensmeltning af Kvartspulver, cal- cineret Soda og Kul, eller paa en billigere Maade ved istedetfor Soda at benytte Glau- bersalt. I Fabriker fremstilles det ogsaa ved Opløsning af pulveriserede Flintesten i con- eentreret Natronlud i lukkede Jornkjedler under et Tryk af 7—8 Atmosphærer; man