Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Valiant.
948
Valmueolie.
Valiant er en god hvid Burgundervin
af 2den Klasse fra Dep. Yonne.
Valle er den efter Melkens Omdannelse
til Smør og Ost tilbageblivende Vædske, som
hovedsagelig bestaar af Yand i Forbindelse
mod Melkesukker samt nogle Salte, Æghvide-
stoffer og lidt Fedt i forskjellige Forhold
efter den Fremgangsmaade, der er anvendt
ved Melkens Behandling. Valle er et godt
Svinefoder, idet den befordrer Fordøielsen
hos Svinene; den kan ogsaa benyttes som
Foderstof til andre Husdyr, men dog ikke
godt til Hesten, hos hvem den let fremkalder
Diarrhoe. Endvidere benyttes Valle til Fa-
brikation af Ost; ved Inddampning og Til-
sætning af Gedemelk faar man saaledes
Myseost (s. d ), imedens man ved at opvarme
Valle til c. 40° C. fremstiller en Eddike, der
tilsættes kogende Valle, hvorved man erhol-
der den saakaldte Valleost (T. Molkenkäse
eller Zieger). Valle benyttes ogsaa i Medi-
cinen imod Lungesvindsot og andre Bryst-
sygdomme, og der findes saaledes i Alpe-
egnene flere Kursteder, hvor Valle af Gede-
melk drikkes regelmæssig og under streng
Diæt ligesom ved en Brøndkur. Flere Sorter
Mineralvande skulle dog kunne bevirke de
samme Resultater i sanitair Henseende som
Valle uden at have dennes stærkt afførende
Virkning, og Vallekuren tilraades derfor nu
mest kun af Hensyn til de Egnes sunde Be-
liggenhed og styrkende Klima, hvor den som
oftest gjennemgaas, saasom i Meran, Ischl,
Interlaken, Beinerz o. fl. Valle af Gedemelk
indeholder sædvanlig 5 pCt. Melkesukker,
2 pCt. Ostestof og Fedt, % pCt. Kogsalt og
phosphors ure Alkalier, Alt opløst i Vand;
dens Virkning tilskrives særlig de indeholdte
Salte.
Valmue, Opiumvalmue, Havevalmue
(.Papaver somniferum), T. Mohn, er en
énaarig, værdifuld Lægeplante, som stam-
mer fra Asien og navnlig er en vigtig
Kulturplante i China, Persien, Ostindien,
Lilleasien og Nordafrika. I den nyere Tid
dyrkes den ogsaa i Nordamerika, Australien,
Frankrig og Tyskland, dels for at udvinde
Frøet og dels som Prydplante, da den bærer
store, smukke, rødlige eller hvide Blomster;
af den sidstnævnte Grund dyrkes den ogsaa
hos os i Haverne. Imedens Planten hos os
kun naar en Høide af henved 1 Meter, kan
den i Asien, blive over 6 Meter høi og bære
Frøkapsler saa store som et lille Barnehoved ;
af den efter Indsnit i de umodne Frugtkap-
sler udflydende Saft tilbereder man Opium,
som vil findes tidligere omhandlet i dette
Værk under sin Benævnelse. — Man skjelner
imellem 2 Arter, nemlig hvid Valmue med
hvide Blomster og hvidlige Frø, og blaa
Valmue med forskjelligt farvede Blomster og
sorteblaa Frø; under Frøhovedernes store,
skjoldformede Ar findes Aabninger, af hvilke
Frøene falde ud af sig selv, naar de ere
modne. Frøene af begge disse Arter benyt-
tes til Udvinding af Valmueolie (s. d.), det
blaa ogsaa i mange Egne til at strø paa for-
skjelligt Bagværk (Valmuekager, Birkesbrød
etc.) samt til Fuglefoder. Det blaa Frø
giver mere Olie end det hvide, hvis Olie
derimod er mere velsmagende. Det hvide
(Semen Papaveris album) benyttes ogsaa
fortiinsvis i Medicinen som et beroligende
og krampestillende Middel, navnlig til Emul-
sioner. De umodne, valnødstore Valmue-
hoveder, Fructus eller Capita Papaveris,
benyttes i Apothekerne til Tilberedning
af en Sirup, Syrupus Fructus Papaveris
eller S. Diacodii, der anvendes som et
beroligende Middel imod Hoste og Bryst-
sygdomme, især til Børn. Der dyrkes navn-
lig megen Valmue ved Mellem- og Øvre-
Rhinen, i Thüringen, Franken, Wurtemberg
etc., og baade Frøet og Hovederne erholdes
derfor mest fra Mainz, Frankfurt a. M., Bam-
berg, Mannheim, Erfurt, Halle etc.
En anden Art Valmue er den ofte paa
Kornmarkerne voxende Mark- eller Korn-
Valmue (Papaver Rhoeas), T. Feldmohn,
Klatsch- eller Kornrose, hvis skarlagenrøde,
slimet bittert smagende Blomsterblade, som
næsten ere runde og have en sort Plet over
den korte Negl, bruges i Apothekerne under
Navn af Flores Papaveris Rhoeados til
Brystlægemidler og til Farvning af Røgelse;
de maa tørres hurtig og opbevares omhygge-
lig paa et tørt Sted. Planten indeholder to
Syrer, Rhoeadinsyre og Rhoeïnssyre. I Dan-
mark optræder Korn - Valmuen oftere som
Ukrudtsplante imellem Sæden, ligesom der
ogsaa hos os findes 2 andre vildtvoxende Ar-
ter, nemlig Kølle-Valmue (P. Argentone) og
Gjærde-Valmue (P. dubium), der begge ere
almindelige paa Jordvolde og dyrkede Mar-
ker. Til Valmuefamilien henliører ogsaa den
hos op hyppig voxende Svaleurt (s. d.).
Valmneolie (Oleum Papaveris), T.
Mohnøl, er den bleggule, tyndtflydende, vel-
smagende, fede Olie, der presses af Valmue-
frø, hvori den findes i stor Mængde. For at
udvinde den dyrker man i flere Egne i Tysk-
land fortrinsvis den hvide Valmue, som vel
giver noget mindre, men derimod mere vel-
smagende Olie end den blaa; den erholdes
ved Slagning i en Oliemølle ligesom andre
fede Frøolier. Det er en mild Olie, som
ikke besidder Noget af Kapslernes narkotiske
Egenskaber. Sædvanlig har enhver tysk Land-
mand, som lægger Vind paa Valmuedyrkning,
en særlig Haandmølle dertil, da Oliens Smag
fordærves, naar man slaar den paa en sæd-
vanlig Oliemølle; ialfald maa ved Brugen al
en saadan, alle Dele og Redskaber renses pail
det omhyggeligste, ligesom man ogsaa maa
benytte særlige eller nye Presduge dertil-
Man kan af Frøene udvinde en Spiseolie, som
i frisk Tilstand ikke staar meget tilbage i°r
den bedste Olivenolie, men Frøet maa da
slaas koldt ; det giver vel mere Olie ved at
opvarmes, men denne har da en ubehag*3'
lig, kradsende Smag og kan kun benyttes
som Belysningsmateriale eller til Fernisser-
Til det sidstnævnte Brug er Valmueolie godt
anvendelig, da den tørrer godt, endogså*1
lettere end Linolie, og Farverne forandres
ikke ved Brugen af saadan Fernis. Ohen