Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Valiant. 948 Valmueolie. Valiant er en god hvid Burgundervin af 2den Klasse fra Dep. Yonne. Valle er den efter Melkens Omdannelse til Smør og Ost tilbageblivende Vædske, som hovedsagelig bestaar af Yand i Forbindelse mod Melkesukker samt nogle Salte, Æghvide- stoffer og lidt Fedt i forskjellige Forhold efter den Fremgangsmaade, der er anvendt ved Melkens Behandling. Valle er et godt Svinefoder, idet den befordrer Fordøielsen hos Svinene; den kan ogsaa benyttes som Foderstof til andre Husdyr, men dog ikke godt til Hesten, hos hvem den let fremkalder Diarrhoe. Endvidere benyttes Valle til Fa- brikation af Ost; ved Inddampning og Til- sætning af Gedemelk faar man saaledes Myseost (s. d ), imedens man ved at opvarme Valle til c. 40° C. fremstiller en Eddike, der tilsættes kogende Valle, hvorved man erhol- der den saakaldte Valleost (T. Molkenkäse eller Zieger). Valle benyttes ogsaa i Medi- cinen imod Lungesvindsot og andre Bryst- sygdomme, og der findes saaledes i Alpe- egnene flere Kursteder, hvor Valle af Gede- melk drikkes regelmæssig og under streng Diæt ligesom ved en Brøndkur. Flere Sorter Mineralvande skulle dog kunne bevirke de samme Resultater i sanitair Henseende som Valle uden at have dennes stærkt afførende Virkning, og Vallekuren tilraades derfor nu mest kun af Hensyn til de Egnes sunde Be- liggenhed og styrkende Klima, hvor den som oftest gjennemgaas, saasom i Meran, Ischl, Interlaken, Beinerz o. fl. Valle af Gedemelk indeholder sædvanlig 5 pCt. Melkesukker, 2 pCt. Ostestof og Fedt, % pCt. Kogsalt og phosphors ure Alkalier, Alt opløst i Vand; dens Virkning tilskrives særlig de indeholdte Salte. Valmue, Opiumvalmue, Havevalmue (.Papaver somniferum), T. Mohn, er en énaarig, værdifuld Lægeplante, som stam- mer fra Asien og navnlig er en vigtig Kulturplante i China, Persien, Ostindien, Lilleasien og Nordafrika. I den nyere Tid dyrkes den ogsaa i Nordamerika, Australien, Frankrig og Tyskland, dels for at udvinde Frøet og dels som Prydplante, da den bærer store, smukke, rødlige eller hvide Blomster; af den sidstnævnte Grund dyrkes den ogsaa hos os i Haverne. Imedens Planten hos os kun naar en Høide af henved 1 Meter, kan den i Asien, blive over 6 Meter høi og bære Frøkapsler saa store som et lille Barnehoved ; af den efter Indsnit i de umodne Frugtkap- sler udflydende Saft tilbereder man Opium, som vil findes tidligere omhandlet i dette Værk under sin Benævnelse. — Man skjelner imellem 2 Arter, nemlig hvid Valmue med hvide Blomster og hvidlige Frø, og blaa Valmue med forskjelligt farvede Blomster og sorteblaa Frø; under Frøhovedernes store, skjoldformede Ar findes Aabninger, af hvilke Frøene falde ud af sig selv, naar de ere modne. Frøene af begge disse Arter benyt- tes til Udvinding af Valmueolie (s. d.), det blaa ogsaa i mange Egne til at strø paa for- skjelligt Bagværk (Valmuekager, Birkesbrød etc.) samt til Fuglefoder. Det blaa Frø giver mere Olie end det hvide, hvis Olie derimod er mere velsmagende. Det hvide (Semen Papaveris album) benyttes ogsaa fortiinsvis i Medicinen som et beroligende og krampestillende Middel, navnlig til Emul- sioner. De umodne, valnødstore Valmue- hoveder, Fructus eller Capita Papaveris, benyttes i Apothekerne til Tilberedning af en Sirup, Syrupus Fructus Papaveris eller S. Diacodii, der anvendes som et beroligende Middel imod Hoste og Bryst- sygdomme, især til Børn. Der dyrkes navn- lig megen Valmue ved Mellem- og Øvre- Rhinen, i Thüringen, Franken, Wurtemberg etc., og baade Frøet og Hovederne erholdes derfor mest fra Mainz, Frankfurt a. M., Bam- berg, Mannheim, Erfurt, Halle etc. En anden Art Valmue er den ofte paa Kornmarkerne voxende Mark- eller Korn- Valmue (Papaver Rhoeas), T. Feldmohn, Klatsch- eller Kornrose, hvis skarlagenrøde, slimet bittert smagende Blomsterblade, som næsten ere runde og have en sort Plet over den korte Negl, bruges i Apothekerne under Navn af Flores Papaveris Rhoeados til Brystlægemidler og til Farvning af Røgelse; de maa tørres hurtig og opbevares omhygge- lig paa et tørt Sted. Planten indeholder to Syrer, Rhoeadinsyre og Rhoeïnssyre. I Dan- mark optræder Korn - Valmuen oftere som Ukrudtsplante imellem Sæden, ligesom der ogsaa hos os findes 2 andre vildtvoxende Ar- ter, nemlig Kølle-Valmue (P. Argentone) og Gjærde-Valmue (P. dubium), der begge ere almindelige paa Jordvolde og dyrkede Mar- ker. Til Valmuefamilien henliører ogsaa den hos op hyppig voxende Svaleurt (s. d.). Valmneolie (Oleum Papaveris), T. Mohnøl, er den bleggule, tyndtflydende, vel- smagende, fede Olie, der presses af Valmue- frø, hvori den findes i stor Mængde. For at udvinde den dyrker man i flere Egne i Tysk- land fortrinsvis den hvide Valmue, som vel giver noget mindre, men derimod mere vel- smagende Olie end den blaa; den erholdes ved Slagning i en Oliemølle ligesom andre fede Frøolier. Det er en mild Olie, som ikke besidder Noget af Kapslernes narkotiske Egenskaber. Sædvanlig har enhver tysk Land- mand, som lægger Vind paa Valmuedyrkning, en særlig Haandmølle dertil, da Oliens Smag fordærves, naar man slaar den paa en sæd- vanlig Oliemølle; ialfald maa ved Brugen al en saadan, alle Dele og Redskaber renses pail det omhyggeligste, ligesom man ogsaa maa benytte særlige eller nye Presduge dertil- Man kan af Frøene udvinde en Spiseolie, som i frisk Tilstand ikke staar meget tilbage i°r den bedste Olivenolie, men Frøet maa da slaas koldt ; det giver vel mere Olie ved at opvarmes, men denne har da en ubehag*3' lig, kradsende Smag og kan kun benyttes som Belysningsmateriale eller til Fernisser- Til det sidstnævnte Brug er Valmueolie godt anvendelig, da den tørrer godt, endogså*1 lettere end Linolie, og Farverne forandres ikke ved Brugen af saadan Fernis. Ohen