Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Valbirk. 947 Valkejord. De i Handelen sædvanlig forekommende SorterYaid ere følgende: 1) Fransk Vaid er den bedste og den, som er rigest paa Farve- stof som en Følge af det varmere Klima; den voxer navnlig i Provence, Languedoc, Normandiet etc. og forsendes mest over Bor- deaux, Cette, Havre og Marseille. De franske Vaidkugler benævnes i Landet Coques eller Coquaignes, og Vaiden selv kaldes Pastel, hvilken Benævnelse har givet Anledning til, at man — da den franske Yaid er den bedste — har ansét Pastel for at være et bedre Farvestof end det under Navnet Vaid fore- kommende. I Frankrig høster man under- tiden 4 eller 5 Gange, og Productet af den 4de og 5te Høst kaldes da petit pastel; hvad der erholdes ved en Slags Efterhøst, kaldes Marouchin, men er kun af ringe Værdi. I det nordlige Frankrig voxer der en Afart af Vaidplanten, som kaldes Vouède, men som ikke indeholder meget Farvestof. Byerne Alby og Toulouse ere bekjendte for at levere god Vaid. — 2) Thiiringsk Vaid erholdes mest fra Omegnen af Erfurt og Langensalza; badene fra den sidstnævnte By ere de største og forsynede med Stadens Vaaben, 3 Kronel- og L. S. samt Fabrikantens Mærke. Vaid- dyrkerne i Thüringen forme allerede efter 24 Timers Forløb den stampede Vaid i Kugler og' sælger dem til Kjøbmændene, som da besørge deres videre Rensning ved en gjen- tagen Gjæring. I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede var Vaiddyrkningen af stor Vig- tighed i hele Thüringen, idet over 300 Byer vare beskæftigede dermed, og da Indigoen kort efter banede sig Vei til Tyskland, blev Brugen deraf forbudt for at beskytte den indenlandske Industri; i et keiserligt Edict ira 1654 benævnes Indigoen endogsaa »en Teufelsfarbe«. Vaidplantens Farvestof var allerede kjendt i Oldtiden ; de gamle Pieter, Celter og Galler benyttede det saaledes til at farve deres Legemer blaat, og herfra skal det stamme, at Nationalfarven for den franske Kongekaabe stedse har været blaa. — God Vaid maa være gulliggrøn, men ikke blaalig, og have en lidt sødlig Lugt; Kuglerne bør være temme- lig lette, og naar de skæres itu, bør de vise sig fedtede og glinsende; naar de fugtes, maa de give en lysegrøn, men ikke en graa Streg paa Papir. Med Tiden bliver Vaid stedse bedre indtil det 10de Aar, da den be- gynder at tabe sin Kraft; som den bedste ansés dog den 4aarige, der har dobbelt saa- ftmgen Farvekraft som den 2aarige, og end- videre vurderes i Almindelighed den fra de varmere Lande høiere end den fra de koldere, t ransk Vaid forsendes i Kurve eller Baller Paa c. 55 Pd., af hvilke 4 sædvanlig ere sammenpakkede. Thüringen emballerer i bade paa 10 Scheffel, Langensalza paa 12 og 18 Scheffel, hvilke Tal ere indbrændte i Bun- oon af Fadene. Valbirk kaldes dels Vedet af det al- mindelige hvide, storbladede Ahorntræ og 'hys det flammede Ved af Roden og Knasterne at Hvidbirken (s. Ahorn og Birk). Ogsaa Vedet af nogle andre masrede Træsorter, saasom Ellerod og Markløn, benævnes stun- dom Valbirk. Valdepennas er en rød spansk Vin fra Omegnen af Byen af samme Navn i Kongeriget Nycastilien; den har megen Lig- hed med god Burgundervin. Valencias ere nogle brogede Vinter- vestetøier med Kjode af Bomuldstraad og Islæt af fint Kamgarn, kiprede og ogsaa ofte gjennemvævede med Silke, stribede, tærnede eller med andre brogede Mønstre. Man for- færdiger dem navnlig i England, Tyskland og Bøhmen, men de komme nu oftere i Han- delen under andre Benævnelser. Valenciennes Kniplinger ere nogle af de fineste og kostbareste Kniplinger (s. d.), som forfærdiges i Omegnen af Va- lencia af fint Bomulds- eller Linnedgarn, i den nyere Tid dog mest af Silke, og navnlig Raasilke, hvorfor de hvide Kniplinger have en eiendommelig gullig Farve. De benyttes meget sammensyede til Slør eller Shawler som Hovedbedækning af de spanske Damer, samt til Garneringer paa Kjoler og Man- tiller. Fabrikationen var oprindelig kun Haandarbeide af Omegnens kvindelige Be- folkning, men er nu mest Fabrikarbeide, især for Slørs og Shawlers Vedkommende. Va- rerne og Mønstrene eftcrgjøres nu hyppig i Frankrig i Omegnen af Calais, ligesom ogsaa i England, navnlig i Nottingham, hvorfra de leveres meget billigere end fra Spanien og Frankrig. Valeriana s. Baldrian. Valet er Navnet paa en let, sød og velsmagende Vin fra Omegnen af Nantes i det franske Departement Nedre-Loire. Valkejord, ogsaa kaldet Smectit, or et leragtigt, tæt Mineral af grønliggraa, un- dertiden ogsaa rødlig eller gullig Farve; den bestaar mest af kiselsur Lerjord i For- bindelse med Talkjord, Jernilte, lidt Kalk og Kogsalt samt 24 pCt. Vand, og har en Vægt- fylde = 2,2. Den giver en fedtglinsondc- Streg, indsuger begjærlig Fedt og Olie og henfalder i Vand til en vællingagtig, ikke plastisk Masse, der ved Omrøring skummer ligesom Sæbe. Man benytter den hoved- sagelig istedetfor Sæbe tilValkning af uldne Tøier for at fjerne Fedtstofferne deraf; ogsaa med Tilsætning af noget Lud istedetfor Sæbe til Vask, i England til Blegning, og ved at blande den med Vand eller Brændevin frem- stiller man deraf de saakaldte Pletkugler til Aftagning af Fedtpletter. Den er sandsyn- ligvis dannet ved Sønderdeling af augit- grønsten- eller hornblendeholdige Bjergarter og findes flere Steder i Bøhmen, i Mähren, Steiermark, Schlesien, i det Nassauske, ved Rosswein i Sachsen, nogle Steder i Frank- rig, men bedst i England i Omegnen af Wo- burn og Wavendon i Bedfordshire, ligesom ogsaa flere andre Steder i Englands Jura- formation; den kaldes ogsaa i England »Ful- lers earth«. Ogsaa i Danmark forekommer der Valkejord paa Bornholm og i Omegnen af Fredericia. 60*