Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vadmel. 946 Vaid. test det førstnævnte korte Sidevaaben til at anbringe paa Geværet som Bajonnet. Kunsten at smede Yaaben stod allerede i ældre Tider paa et høit Trin og udviklede sig yderligere paa Korstogenes Tid ved Be- røringen med Orienten, som dengang var og endnu er berømt for sine fortrinlige Hug- vaaben, iblandt hvilke navnlig maa mærkes de ægte Damascenerklinger, som ville findes tidligere omtalte under Artiklen »Staal«. Allerede i det 13de Aarhundrede fandtes der berømte Vaabensmede flere Steder i Europa, saasom i Nürnberg, Toledo og Solingen i Rhinpreussen, i hvilken sidste By med dens Omegn der endnu stedse findes de betyde- ligste Fabriker for Tilvirkning af' blanke Yaaben, hvormed de forsyne de fleste Lande paa Jorden. Selv til Persien og andre Lande i Orienten, hvor man dog forfærdiger meget gode Klinger, forsendes disse Fabrikata i Mængde, ligesom ogsaa til Afrika og andre Verdensdele; det har imidlertid oftere været Tilfældet, at engelske og franske Vaaben- fabriker have forsynet deres Klinger med Solingens Fabrikmærker. I Tyskland for- færdiges der desuden blanke Vaaben i flere andre Byer, saasom i Schmalkalden, Suhl etc. Østerrig har Vaabenfabriker i Wien, Steyer, Pottenstein etc. England har de fleste og største Fabriker af denne Art i Sheffield og Birmingham, men indfører dog mange saavel blanke Vaaben, som Haandskydevaaben fra Udlandet. I Frankrig findes der store Fa- briker for Tilvirkningen af blanke Vaaben i Paris, C hateller ault, St. Etienne, Dampierre i Dep. Seine og Oise etc. Danmark erholder sine fleste blanke Vaaben fra Solingen, ime- dens der dog ogsaa forfærdiges endel paa Fredriksværk ; forøvrigt give Sværdfegerne sig næsten kun af med Reparationsarbeide og Sammensætning af Vaabnenes enkelte Dele, som leveres fra andre Fabrikanter. England indførte i Aaret 1876 følgende Vaaben: 854 Stk. Kanoner og Morterer til en Værdi af 26,697 £., næsten alle fra Hol- land; 154,875 Stk. Geværer og Pistoler v. 158,727 £., hvoraf c. 79 tusinde Stykker fra Belgien, 47 fra Nordamerika, 22 fra Frank- rig etc.; endvidere 3,635 Cwts. Sabler og Bajonetter v. 24,460 £., næsten alle fra Spa- nien, Belgien og Holland. — 1 samme Aar udførtes af Landets Fabrikata: 21,976 Cwts. Kanoner og Morterer v. 150,125 £., 109,804 Stk. Musketter v. 44,853 £.., 31,710 Stk. Rifler v. 106,340 £., 53,176 Stk. Jagtgeværer v. 109,526 £. og 5,059 Stk. Revolvorpistoler v. 8,705 £. Vadmel er en Art grovt, valket, som oftest hjemmegjort Klæde uden al Appretur. Vaid (Isatis tinctoria), T. Waid, Fr. Guède, E. Woad, er en til Korsblomsternes Familie henhørende Plante, som voxer vildt paa flere Steder i det sydlige Europa, men ogsaa dyrkes i mange Egne, i Tyskland navn- lig ved Erfurt, Gotha, Langensalza, Arnstadt etc., imedens den tidligere dyrkedes i det Store i hele Thüringen, Mähren, Schlesien, Ungarn, ligesom ogsaa mange Steder i Frank- rig og England. Den var tidligere en vigtig Farveplante, idet man af dens Blade udvin- der et smukt blaat, indigolignende Farve- stof; men siden Indførelsen af den virkelige Indigo har den tabt meget af sin Betydning for Farverierne, som dog ikke ganske kunne undvære den, idet den danner en værdifuld Tilsætning til Indigokypen til Farvning af Uldtøier og Garn. Indigoen farver nemlig smukt, men ikke varigt, Vaiden derimod varigt, men ikke saa smukt, og vil man der- for farve baade smukt og varigt, gjør man bedst i at benytte begge disse Farvestoffer samlede. Man har gjort mange Forsøg paa at udvinde ægte Indigo af Vaidplanten; men disse Forsøg ere stedse strandede paa det ringe Udbytte og de forholdsvis store Om- kostninger ved Produetionen, idet den bedst tørrede Vaid ikke kan give mere end om- trent 3 pCt. Indigo, imedens den som oftest giver meget mindre. Gjennemsnitlig antager man, at 100 Pd. Blade kun give henved 20 Kvint rent Indigoblaat, og der behøves saa- ledes c. 8,000 Pd. Blade for at fremstille 16 Pd. Indigo. Forsaavidt man har sikker Af- sætning paa Varen til Farverierne, skal Dyrk- ningen af Vaid imidlertid svare god Regning. Planten er toaarig og skyder i det første Aar kun store, paa Jorden liggende, ægrunde, tandede og blaat anløbne Blade, i det andet Aar derimod en 1—P/4 Meter høi Stengel med lancetdannede, pilformigt omfattende, tandede eller helrandede Stengelblade, smaa gule Blomster og aflange, flade, sortagtige, uopspringende Skulper, som i moden Til- stand ere hængende, énrummede og énfrø- ede. Sædvanlig saas Frøet om Foraaret i Rader med en Fods Afstand, og Planterne udtyndes til den halve Afstand; da de have lange Pælerødder, maa Jorden bearbeides dybt. Bladene benyttes ikke det første Aar, men den næste Sommer kunne de afskæres 3 Gange, første Gang i Juni. Bladene va- skes, tørres og males derpaa imellem dertil indrettede Stene, hvorefter den Vælling lig' nende Masse henlægges i Bunker for at gjære. Denne Gjæringsproces varer omtrent 14 Dage, indtil Massen er bleven haard og har sat Skorpe; Bunkerne sønderdeles nu, Massen male? paany og gjøres derefter fug- tig, og den formes da enten mod Hæn- derne eller, som i Frankrig, i Træforme til Kugler af ^ til 3 Punds Vægt, som tør- res og derefter bringes i Handelen under Navn af Vaidkugler. Ved Gjæringen til- sigter man at tilintetgjøre de fremmede Stoffer, som indeholdes i Vaid, og for at opnaa dette saameget desto bedre, foretager man undertiden en saakaldet »Raffinering« dermed, idet man befugter Kuglerne med Kalkvand og lader dem gjennemgaa en ny Gjæring. Undertiden forsendes Vaid dog ogsaa som kun tørrede Blade, der ikke have un- dergaaet nogen Gjæring. Det antages vel som afgjort, at Gjæringsproeessen forhøier Bladenes Farvekraft, naar den lykkes godt; den er imidlertid forbunden med flere Van- skeligheder, og saafremt den mislykkes, kan det indigoblaa Farvestof i Bladene ofte der- ved ganske destrueres.