Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vaaben. 945 Vaaben. paa Aftrækkeren (freies da hvert enkelt af disse Huller eller Kamre frem til det enkelte Løb. Ved de nyere Revolvere, hvortil der ligeledes benyttes Enhedspatroner, behøver man ikke at spænde Hanen til hvert enkelt Skud, idet man blot ved et stærkere Tryk paa Aftrækkeren bevirker baade Hanens Spænding, Ladningsvalsens Omdreining og alle Skuddenes successive Affyring. Den ovennævnte Geværfabrikant Lefaucheux i Paris er ligeledes bekjendt for sine fortrin- lige Revolverpistoler,- men saa vel disse som alle andre ældre Revolvere ere i de senere Aar bievne mere og mere fortrængte af Re- volvere efter Centralantændelsessystemet. Saa- ledes er den i den danske Armé indførte Omdreiningspistol for Officerer (af Model 1880) med Centralantændelse, og de til den danske Marine for flere Aar tilbage an- skaffede Revolvere efter det Lefaucheuxske System ere ligeledes i den senere Tid for- andrede til Central antændelse. Haandskydevaaben forfærdiges nu i de fleste Lande dels af Bøssemagere og dels i store Fabriker. I England er Hovedsædet for Ge- værfabrikationen Birmingham, men der findes ogsaa større Fabriker i flere andre Byer, saasom Woolwich, Enfield etc. De engelske Geværer ere i Regelen udmærket godt for- arbeidede og forsynede med de bedste Me- chanismer, hvorfor de ogsaa staa i liøi Pris; men flere af Fabrikerne levere dog ogsaa mange billige Militair-Geværer, som forsen- des i stor Mængde ikke alene til de engelske Kolonier, men ogsaa til andre Lande udenfor Europa. I England er det under en Mulkt af 20 £. forbudt at forhandle eller benytte Geværløb, som ikke først ere prøvede og stemplede i en dertil oprettet offentlig An- stalt. I de 10 Aar, som endte med Aaret 1864, blev der i England gjennemsnitlig stemplet 611,630 Geværløb aarlig. — Frank- rigs betydeligste Geværfabriker findes i Pa- ris, Rouen, Versailles, St. Etienne, Char- tres, Charleville, Lyon, Lille, Mans og endnu flere Byer. De franske Geværer overtræffes ikke af noget andet Lands Fabrikata, og de fleste nye og forbedrede Geværconstructioner ere ogsaa opfundne i Frankrig. Den franske Geværfabrik i St. Etienne har nylig faaet en Lestilling paa 120,000 Geværer fra den ita- lienske Regering. — I Belgien ere navnlig Geværfabrikerne i Lüttich betydelige og have vundet Anerkjendelse overalt; de levere saa- vel Militairgeværer som Luxusvaaben af for- trinlig Godhed og til forholdsvis billige Pri- ser. — I Tyskland forfærdiges der Geværer M forskjellig Godhed i mange Byer, saasom i Spandau, Suhl, Erfurt, Oberndorf i Wür- teinberg etc., og Østerrig har lignende Fa- briker i Wien og flere Steder i Bøhmen og Steiermark. — Rusland fabrikerer en Mængde Geværer til sin store Hærs Forsyning, men ttiaa dog indføre mange fra Udlandet, navn- lig fra Belgien; nogle af de betydeligste Fabriker findes i Systerbäck i Finland, i Fula, Jeschew etc. — Sverig har Fabriker i Eskilstuna og Husqvarna, som forfærdige ttmget gode Geværer; desuden findes der J. Hjorth: Varelexikon. mindre Geværfabriker i Stockholm, Christi- ansstad, Wisby og Karlsborg, imedens Norge har en Fabrik i Kongsberg, hvor der tillige forfærdiges blanke Vaaben. — I Danmark drives Forfærdigelsen af Haandskydevaaben kun fabrikmæssig i Statens Fabriker i Kjø- benhavn, tidligere paa Kronborg Geværfabrik ved Hellebæk. Bøssemagerne lier i Landet indskrænke sig hovedsagelig til at reparere ældre Vaaben eller forfærdige enkelte nye, især Jagtvaaben; med Hensyn til Arbeidets Soliditet, Godhed og Smagfuldhed kunne de dog godt concorrere med Udlandet, men der- imod ikke med Hensyn til Prisbillighed. I Aaret 1870 fandtes der her i Landet 66 Bøssemagere med 95 Medhjælpere; men An- tallet er siden den Tid aftaget betydeligt. Et i Begyndelsen af dette Aarhundrede opfundet Skydevaaben, som kan siges at staa midt imellem det svære Skyts og Haand- skydevaabnene, er Espingolen; den bestaar af et eller flere jevnsides sammen føiede Bøsse- løb, som ere anbragte paa en let Lavet og af hvilke ethvert Løb lades med en Mængde Skud ovenpaa hverandre, og efter Affyringen ombyttes Løbene da med andre ladte Løb, som haves i Beredskab. Espingolen har særlig været benyttet i Danmark, saavel af Hæren som af Flaaden; men skjøndt den for en Snes Aar siden gaves liere Forbedringer, saasom ved at forsynes med Riffelgange og Spidskugler etc., tillægges den dog nu ikke stor Betydning som Krigsvaaben. — Efter noget lignende Principer construerede, men mere udviklede Skydevaaben ere de senere opkomne franske Mitrailleuser, ligesom og- saa de svenske Kuglesprøjter og de ameri- kanske Gatling-Revolverkanoner; men ingen af disse Vaaben have endnu vundet alminde- lig Anerkjendelse, og da de desuden ikke ere Handelsgjenstande, skulle vi ikke her gaa ind paa nøiere at beskrive dem. Hug- og Stødvaaben, som ogsaa kaldes blanke Vaaben, vare allerede kjendte i Old- tiden og bestod dengang mest af lige Sværd af Bronce eller Staal, samt Dolke og Dag- gerter til Brug i Haandgemæng tilfods. I Middelalderen benyttede man ofte større, tveeggede Sværd, som vare saa tunge, at de førtes med begge Hænder og derfor kaldtes Tohaandssværd, og desuden havde man og- saa Stridsøxer og Spyd, hvilke gaves for- skjellige Benævnelser efter deres Form, saa- som Hellebarder, Partisaner, Landser etc. Af saadanne Spyd benyttes endnu i flere Lande de lettere Landser af enkelte Afde- linger af Rytteriet; men forøvrigt bleve de allerede i det 17de Aarhundrede afløste af andre Vaaben, som til det svære Rytteri be- stod af lige, éneggede Huggesværd, de saa- kaldte Pallasker, og til det lette Rytteri af lige eller krumme Sabler, imedens Fod- folket samtidig blev forsynet dels med et kort Sidevaaben med en bred, tveegget Klinge, og dels med den omtrent i Aaret 1703 i de fleste Armeer i Europa indførte Bajonnet, den bekjendte korte Stødklinge, som anbrin- ges paa Løbet af Fodfolkets Gevær; i den nyere Tid benytter man imidlertid som of- 60