Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vaaben. 944 Vaaben. holde Tændsatsen enten i Fonn af en Pille eller lille Hætte i Midten af Patronbunden (Centralantændelse), eller i Bundens Band (Bandantændelse). Den nyere Tids Bestræbelser for at tilveie- bringe forbedrede Geværconstructioner have navnlig gaaet ud paa dels at give Geværerne en større Skudvidde, hvilket man har søgt at opnaa ved at forøge saavel Ladningens som Kuglens Vægt, og dels paa at forøge Skydningens Hurtighed i afgjørende Øieblik. Allerede i længere Tid har man kjendt det saakaldte Repetérgevær eller selvladende Magasingevær, som i 1869 blev antaget som almindeligt Vaaben for Fodfolket i Schweiz og senere ogsaa er indført til Brug for Mili- tairet i flere andre Lande. Dette Gevær har enten under Geværpiben eller i Kolben Plads til et vist Antal Patroner (fra 5 til 25), der ere anbragte bag hverandre og trykkes hen til Kamret ved Hjælp af en Fjeder. Skal der afgives Hurtigild, aabnes blot for Maga- sinet, og ved Hjælp af de almindelige Lad- ningsgreb føres da Patronerne successive ind i Løbet efter hver Affyring, hvorved Skyd- ningens Hurtighed selvfølgelig i høi Grad fremmes. Endel af de tyske Mausergeværer bleve for nogle Aar siden forandrede til saa- danne Magasingeværer, men de skulle ikke have vist sig fuldt hensigtssvarende, idet de ere for tunge, saa at Skytten hurtig trættes, ligesom ogsaa Magasinets Fyldning medtager for lang Tid. Et af Geværfabriken »Lee Arms Company« i Newyork construeret Ma- gasingevær, som i 1879 blev patenteret i de fleste europæiske Stater, formenes nu at være den heldigste Løsning af Spørgsmaalet om Hurtigskydning, idet Geværets Vægt er for- ringet betydeligt ved at Patronerne ere for- delte i flere flade Metalbeholdere eller Maga- siner, som hvert kun indeholder 5 Patroner og som efter Affyringen af disse med stor Lethed skulle kunne ombyttes med fyldte Magasiner fra Patrontasken. Med dette Ge- vær skal der kunne gjøres 21 Skud i 80—40 Seconder, en Skydehastighed, der er større end ved noget andet Vaaben. — Ogsaa det schweiziske Vetterligevær skal være et for- trinligt Magasingevær, som man for Tiden skal være betænkt paa at tage til Mønster i Frankrig med nogle Forandringer i Con- structionen. Jagtgeværer forfærdiges ligeledes i den nyere Tid mest efter Bagladeprincipet og haves af mange forskj ellige Constructioner; de ere ofte dobbeltløbede, idet de have to ved Siden af hinanden liggende, fast for- bundne Løb. Sædvanlig ere Løbene beitsede graa eller brune, men undertiden damasce- rede (s. Staal), idet man ved Sammensvcis- ning af Staal og blødt Jern eller Jerntraad frembringer slyngede Aftegninger derpaa, hvorved de dels faa et smukkere Udseende og dels afgive større Sikkerhed imod Spræng- ning end de almindelige Løb. Ofte ere de dog kun uægte damascerede, idet Tegningerne kun med en Beitse ere anbragte paa Løbe- nes Overflade som en Forsiring, der i ingen Henseende forbedrer Løbenes Kvalitet. Iblandt de mangfoldige Systemer, som ere opkomne med Hensyn til Constructionen af Jagtge- værer, maa navnlig mærkes det af Lefaucheux i Paris opfundne Jagtgevær, som udmærker sig ved sin simple og til Jagtbrug tilstrække- lig holdbare Mechanisme. Det behøver kun en forholdsvis ringe Krudtladning, og man be- nytter dertil Enhedspatroner af tyndt Pap, som have en Messingbund med en opret- staaende Fænghætte, i hvilken der ved Ha- nens Slag inddrives en Stift, som bringer Satsen til at explodere. Disse Geværer fa- brikeres af forskjellig Kaliber; sædvanlig er denne angiven ved Numere indtil 28, som findes indprægede i de tilsvarende Patroners Messingbunde, saaledes at de lavere Numere betegne de største Kalibere. — Det Lefau- cheuxske Jagtgevær er imidlertid i de senere Aar næsten blevet ganske fortrængt af det af Bøssemager Lancaster i London con- struerede Gevær, hvortil der benyttes Patro- ner med Centralantændelse, og da Patron- fabrikerne nu ere istand til at levere helt af Messing forfærdigede Patroner, som derfor kunne omlades mange Gange, til samme Pris som de tidligere benyttede Paphylstre, saa vil dette Gevær vistnok inden nogle Aars Forløb ganske have fortrængt alle tidligere benyttede Constructioner af Jagtgeværer. Salongeværet med den dertil hørende liUe Enhedspatron er construeret i Aaret 1845 af Belgieren Flobert; det anvendes mest til Skydning for Fornøielse paa saadanne Steder, hvor større Geværer enten paa Grund af det stærke Knald eller af Mangel paa tilstrække' lig Plads ikke kunne benyttes. Det har \ de senere Aar fundet stor Anvendelse 1 Skytteforeningerne til dermed at indøve Ung' dommen i Biffelskydning. Den Flobertske Patron, hvor baade Tændsatsen og Projectile1 ere anbragte i Fænghætten, er den oprinde' lige Model til alle de Militairpatroner, som nu bruges, og ved at fremstille saadanm3 Patroner i større Maalestok fremmedes i slli Tid Antagelsen af Bagladesystemet i all0 Lande. De forskj ellige Maskiner, som b®' nyttes til Fabrikationen af saadanne Patroner» ere opfundne i Amerika. Pistoler ere som bekjendt mindre Skyd0' vaaben, som ere forsynede med korte Løb som ved Afskydningen holdes frit 1 Ham1' den, og en Pistols Skjæfte har derfor is*0' detfor Kolbe kun et krumt Greb. Tidlig®1® havde man kun enkeltløbede og dobbefi' løbede Pistoler, med hvilke der altsaa ikk11’1 kunde skydes ét eller to Skud uden at lad0 paany ; men i den nyere Tid forfærdiges ni®s de saakaldte Revolvere, hvormed der ka» skydes 6 à 12 Skud umiddelbart efter bve^ andre. Disse vare i Begyndelsen const1'1' erede med flere Løb i ét kredsformigt Stykk » der dreiede sig om sin Axe og med ® Fænghætte anbragt paa hvert af Løb®11 ' men alle nyere Devolvere have kun ét LØ ' hvis bageste Ende tillukkes ved den fon-eS Endeflade af en Cylinder, som kan dreies ® en Axe parallelt med Løbet, og i bj11^ der i en Kreds er boret et Antal Bu ■ ’ hvori Ladningen er anbragt; ved et l -