Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vaaben. 948 Vaaben. med Hensyn til Skudsikkerhed, Anslagskraft og Bevaringen af Projectilets Retning under dets Fart igjennem Luften. I Løbet af flere Aarhundreder bleve derfor riflede Geværer næsten aldrig benyttede til Krigsbrug, hvor- til Grunden dog ogsaa tildels maa søges i den Omstændighed, at der dengang udfor- dredes meget længere Tid til at lade et riflet Gevær, end et glatløbet. Det var først om- trent i Aaret 1830 at Riflerne vandt Ind- gang som militaire Yaaben, idet endel af den franske Hær blev forsynet dermed, og siden den Tid ere de efterhaanden bievne alminde- lige Krigsvaaben næsten for alle Landes Ar- meer. I Aarenes Løb have Riflerne under- gaaet mange Forbedringer med Hensyn til deres hele Construction, og navnlig forfær- diges de nu stedse til at lades bagfra, hvor- ved Skydningens Hurtighed i høi Grad be- fordres. Allerede i det 17de Aarhundrede begyndte man at construere Bagladevaaben, som man senere stadig har søgt at forbedre : men det var først i Begyndelsen af vort Aarhundrede at de fik practisk Anvendelse til Militairbrug. I Aaret 1825 blev endel af den nordamerikanske Hær forsynet med Bagladerifler, og i Frankrig, Tyskland og flere andre Lande forfærdigedes der snart efter forskjelligt construerede Bagladegeværer, som efterhaanden bleve mere og mere for- bedrede. Ogsaa i Danmark opfandt Bøsse- mager Löbnitz omtrent i Aaret 1845 flere Slags Bagladegeværer, hvoraf endel bleve anskaffede til Armeen, navnlig i Form af Karabiner til Rytteriet. — I Almindelighed kunne Bagladegeværerne inddeles i to Klas- ser efter de forskjellige Maader, hvorpaa der lukkes for Løbets bageste Aabning; man skjelner saaledes imellem Cylindermechanis- men, hvor Tætningen sker ved Hjælp af et cylindrisk Bundstykke, der kan føres frem og tilbage i Løbets Længderetning, og Blok- toechanismen, hvor Lukningen bevirkes ved et Bundstykke eller en Klods, som enten kan glide tilside, saa at Løbets bageste Aabning bliver fri, eller dreies tilside om en svær Bolt, saaledes som ved det danske Reming- tongevær. Tyskland, Frankrig, Rusland, Italien, Grækenland, Schweiz og Holland have Geværer med Cylindermechanismer; England, Amerika, Østerrig, Belgien, Spanien, Dan- mark, Norge og Sverig derimod med Blok- mechanismer. Til den første Klasse hen- fører det af Preusseren Dreyse construerede Tændnaalsgevær, som i Aaret 1840 blev miskaffet til Brug for endel af den preussiske jl®r, samt det i Frankrig i 1866 indførte Ahassepotgevær, imedens mange nyere Ge- ysermodeller ere af den sidstnævnte Klasse; j. Åen nyere Tid synes det imidlertid, at Cy- bndermechanismerne efterhaanden ville for- trænge Blokmechanismerne. Saavel ved tlreyses Tændnaalsgevær og Chassepotge- ^mret, som overhovedet ved alle ældre bagladegeværer sker Tætningen bagtil ved selve Mechanismen ; dette frembød imidlertid 8tedse store Ulemper og Vanskeligheder og far den egentlige Grund til, at Baglade- fleværerne ikke tidligere kunde vinde Ind- gang. Opfindelsen af Metalpatronhylstrot fjernede disse Vanskeligheder, idet Patron- hylstret besørgede Tætningen, saa at Bund- stykket kun skulde tjene til at støtte Pa- tronens Bund. Metalpatronen har saaledes været epokegjørende med Hensyn til Bag- ladegeværer og havt disses Indførelse i alle Hære til Følge. — I Preussen blev det Dreyseske Tændnaalsgevær i Begyndelsen af Halvfjerdserne afløst af det af Brødrene Mau- ser i Oberndorf opfundne Mausergevær, hvormed hele den tyske Armé nu er forsynet. Af den Mængde forskjellige Geværmodeller, som ere fremkomne i den nyere Tid, ere følgende de vigtigste: Peabody-Geværet, som blev opfundet i 1862 af en Amerikaner af samme Navn og som senere med endel For- andringer i Detaillen blev antaget til Brug for den engelske Armé under Navn af Mar- tiny-Henry-Geværet; dernæst det baierske Werdergevær af Model 1869, som blev an- vendt af Bairerne i den fransk-tyske Krig 1870—71, og som var anordnet til alminde- lig Brug for den baierske Hær, indtil det i 1876 blev afløst af det ovennævnte Mauser- gevær; det franske Grasgevær fra 1874, det schweiziske Yetterligevær, samt det af Fir- maet Remington & Sons i Newyork i 1867 opfundne Remingtongevær, med hvilket Vaa- ben hele den danske Armé nu er forsynet, ligesom det ogsaa er antaget til Brug baade for den norske og den svenske Hær. Re- mingtongeværet er overordentlig simpelt i sin Sammensætning og er let at lade og affyre, imedens dets Mechanisme yder fuld- stændig Sikkerhed for, at Skuddet ikke gaar bagud; men som Tilfældet er med de fleste med Blokmechanisme forsynede Geværer kan det ikke omdannes til det nedenfor omtalte Magasingevær. Det har ligeledes en stor Indtrængelsesevne, idet en god Remington- riffel paa en Afstand af 100 Alen gjennem- borer 7 à 8 Fyrrebræder af 1 Tommes Tyk- kelse og paa en Afstand af 1,600 Alen 1 à 2 lignende Bræder. Adskillige af de nyere Geværmodeller overgaa imidlertid Remington- geværet med Hensyn til Indtrængelsesevne. — Af Bagladegeværer, som have spillet en vis Rolle, maa endnu mærkes Spencers og Henrys Repetergeværer, som bleve anvendte imod Slutningen af den amerikanske Krig 1863—65 og som vistnok ere de første gode Modeller af slige Vaaben; det førstnævnte har Blokmechanisme, det sidstnævnte Cy- lindormechanisme, og de have begge Metal- patroner. En Modification af Henrygeværet er det saakaldte Henry-Winchester-Gevær, som blev anvendt af Tyrkerne i den sidste Krig med Rusland. Endnu skal kun nævnes Sniders Blokmechanisme, som har fundet Anvendelse ved Omdannelsen af en stor Mængde Forlade rifler, saaledes i Danmark, England, Frankrig, Rusland og Holland. — De Patroner, som benyttes til de nyere Bag- ladegeværer, ere de saakaldte Enhedspatro- ner, som foruden Ladningen ogsaa indeholde Tændsatsen; de have enten Hylstre af tyndt Kobberblik eller af fast presset Papir med en Messingbeklædning om Bunden og inde-