Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vaaben. 942 Vaaben. haanden ganske fortrænge Forladekanonerne. I Danmark bleve Bagladekanonerne første Gang Indførte i Aaret 1875, da der fra Fin- spong Kanonstøberi i Sverig blev bestilt en- del 11 Toms Støbejerns-Bagladekanoner, hvor- til der hørte Spidsprojectiler af 465 Punds Vægt og en Krudtladning paa 80 Pd., og senere er der fra den Kruppske Fabrik i Essen til Kjøbenhavns Søbefæstning bestilt flere 14 Toms Staai-Bagladekanoner, bestemte til med en Ladning af 250 Pd. Krudt at ud- skyde Spidsprojectiler paa c. 1,050 Pd. Styk- ket, ligesom der ogsaa fra samme Fabrik i de senere Aar er anskaffet endel Staal-Bag- ladekanoner af forskjellige Kalibre til den danske Flaade. — Tidligere inddelte man sædvanlig Kanoner i 3 Hovedklasser, nemlig Feltkanoner, de mindre, som udskyde Pro- jectiler af 6—24 Punds Vægt, Fæstnings- kanoner med Projectiler paa 24—64 Pd., og Kystkanoner, som vare de sværeste og til hvilke Projectilerne veiede 65—120 Pd.; men efterat man siden Aaret 1858 har begyndt at beklæde Orlogsskibenes Sider med Jern- plader, hvis Tykkelse stedse er voxet og nu har naaet op til henved % Meter, har man ogsaa maattet stræbe efter at forfærdige Ka- noner, som ere istand til paa passende Af- stand at kunne gjennemskyde saadanne Pand- sere. Resultatet af disse Bestræbelser var de saakaldte Pandserbrydere, meget svære Riffelkanoner, som med forholdsvis store Lad- ninger udskyde Spidsprojectiler af Staal eller haardtstøbt Jern, der kunne veie indtil 1,800 Pd. og ere istand til paa en Afstand af 4,000 Alen at trænge igjennem Pandserplader af over 1 Meters Tykkelse. Men imedens saa- ledes Kanonerne stedse ere tiltagne i Vægt, er derimod Antallet af de Kanoner, der tjene til et Skibs Armering, samtidig blevet be- tydelig reduceret, dels som en Følge af disse Kanoners større Virkekraft, og dels paa Grund af saavel deres egen som Pandserbeklædnin- gens betydelige Vægt i Forhold til Skibenes Bærekraft. Haandskydevaaben bestaa hovedsagelig af Geværer og Pistoler. Geværer, som efter deres forskjellige Form og Construction og- saa kaldes Bøsser, Flinter, Musketter, Rifler, Karabiner etc., vare allerede kjendte i Be- gyndelsen af det 15de Aarhundrede under Navn af Lodbøsser og bestod dengang kun af støbte Metalrør eller sammensveisede Jern- rør, som vare fastgjorte til Træstokke og forsynede med et Fænghul paa Oversiden af Løbet; Affyringen skete da ved at man med Haanden bragte en brændende Lunte i Be- røring med Fængkrudtet. Den første For- bedring, som foretoges med disse Bøsser, be- stod i, at man anbragte Fænghullet paa høire Side af Løbet ovenover en lille skaaldannet Plade eller Pande, hvorved Skytten blev sat istand til at tage Sigte under Affyringen. I 1740 opfandt man dernæst den saakaldte Lunte laas, som havde en foran Panden an- bragt og med en Lunte forsynet Hane, som ved et Tryk med Fingeren paa en Aftrækker faldt ned paa Panden og antændte Fæng- krudtet. Luntelaasen fandt snart Indgang i de fleste Lande i Europa og var endnu i Brug til Infanteriets Vaaben i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, imedens man alle- rede tidligere til Rytteriets Bøsser og til Jagtbøsser anvendte den i Aaret 1517 af en Uhrmager i Nürnberg opfundne Hjullaas, der bestod af et af en Fjeder opspændt, riflet Staalhjul, som ved at slippes løs ved et Tryk paa Aftrækkeren kom til at gnide imod et paa Hanen fastgjort Stykke Svovlkis, hvorved der fremkom Gnister, der antændte Fæng- krudtet. Denne Mechanisme var imidlertid meget complice ret, idet den bestod af flere forskjellige Fjedre, som let kom i Uorden, og det var derfor et Fremskridt, da Snap- hanslaasen blev opfunden i Aaret 1560. Denne er egentlig den ældste Form af Flinte- stenslaasene og holdt sig i Brug i flere Aar- hundreder i mange Lande, saaledes ogsaa i Danmark, ligesom den ogsaa endnu hyppig benyttes i Orienten; den bestod hovedsagelig af en i en Hane fastspændt Flintesten, der ved Kraften af en Slagfjeder bragtes til at slaa Gnister imod et over Fængpanden fast- gjort Fyrstaal. En forbedret Construction havde den i Frankrig i 1640 opfundne egent- lige Flintlaas, hvis Hovedfortrin var, at Me- chanismen anbragtes indvendig i Laasen, og at det tidligere Fyrstaal gaves en saadan Form, at det dannede et af en Fjeder fast- holdt Laag over Panden og Fænghullet) hvilket Laag blev slaaet op, idet Flintestenen ramte det og frembragte Gnister, der an- tændte Fængkrudtet. I det 16de Aarhundrede kaldtes de skjæftede Bøsser Hagebøsser, idet de paa Undersiden af Skjæftet. vare forsynede med en Jernhage, der under Affyringen hold- tes imod en faststaaende Gjenstand for at afbøde Reculestødet. Flintlaasen fortrængte nu efterhaanden de ældre Luntelaase og an- vendtes almindelig næsten i alle Lande saa- vel til Militairbrug som til Jagtbrug, indtil Skotlænderen Forsyth omtrent i Aaret 1800 fandt paa at benytte en Knaldsats til Krud- tets Antændelse og construerede de saakaldte Percussionslaase, hvortil man som Tænd- sats først benyttede smaa, fernisserede Kug' 1er af Knaldkviksølv, indtil man i England i Aaret 1818 opfandt Kobber-Fænghætterne, i hvis Bund Satsen blev anbragt. I Aarenes Løb undergik disse Laase mange Forbedringer og ere navnlig siden Aaret 1840 efterhaan- den bievne indførte i alle Lande, baade tu militaire og andre Geværer. I den nyere Tid ere imidlertid Fænghætterne tildels at- skaffede til militaire Vaaben, idet Tændsatsen nu sædvanlig anbringes i selve Patronerne- Efterhaanden som Geværernes Laasemecha- nismer saaledes bleve gjorte mere og niere fuldkomne, opfandt man ogsaa mange f°r' bedrede Constructioner med Hensyn til disse Yaabens andre Dele. Allerede omkring Aary 1500 forfærdigede man Geværer, hvis L0Ö indvendig vare forsynede med indskaarne Render, for at den med et indfedtet Stykke Tøi omsvøbte Kugle med større Letue skulde kunde nedstødes deri; men fflan kjendte dog neppe dengang de store Fordele) som saadanne Riffelgange senere medfø1 e