Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Vandkastanie. 951 Vandskræpperod. riets Fordele, men ikke dets Mangler, navn- lig ikke dets ringe Holdbarhed ligeoverfor Veirets Indflydelse; saavel Farverne som Grunden ere nemlig omgivne af et Lag af Vandglas, som hærdner og saaledes modstaar alle Indflydelser paa lignende Maade, som om Beskyttelsen var frembragt ved en Smeltning med almindeligt Glas. Denne Malemaade har maaske dog endnu ikke ganske bestaaet sin Prøve; det har saaledes t. Ex. vist sig, at et af de store Vægmalerier i det nye Museum i Berlin, forestillende den babyloniske Taarn- bygning, er gjennemtrængt med utallige Bidser, og paa nogle Steder ses et hvidt Overtræk paa Farverne, og dette Billede er dog anbragt under Tag. — Vandglas benyttes endnu til forskjelligt andet Brug, saasom til Afvaskning af Typerne i Bogtrykkerierne, til Fabrikation af kunstige Slibestene, samt i Grafotypien, som bestaar i at tegne med en af Vandglas tilberedt Farve paa en i dette Øierned tildannet Kridtblok. Naar Tegne- fluidet tørrer, forener det sig med Kridtet og danner en haard Masse, som modstaar Børste og andre Redskaber, hvormed det bløde Kridt, der findes omkring de tegnede Linier, bortskaffes, og over det Tilbagebli- vende tages der da paa sædvanlig Maade en Matrice og derefter en Trykform. — Imedens Vandglas tidligere kun kom i Handelen i op- løst Tilstand, idet Opløsningen af det faste Stof var for besværlig til at kunne foretages af Forbrugerne i Almindelighed og dertil drævede særlige Apparater, tilbereder man i den nyere Tid fast Vandglas, der er let op- løseligt i Vand. Vandglas opløses som sæd- vanlig ved høit Damptryk og bringes derpaa ved Hjælp af en Trykpumpe ind i en her- metisk lukket Beholder, hvori der ligeledes indpumpes Æthylæther, 10 pCt. (i Vægt) af Vandglasopløsningen. Ved Hjælp af et i Beholderen anbragt Apparat røres de to Stof- fer grundigt 3ammen, og Ætheren fjernes derpaa ved Decantering; den tager Vandet fra den oprindelige Opløsning med sig, det resterende, tyktflydende Silikat befris ved Presning og Tørring for den tilbageværende Vædske, og Fabrikatet er nu færdigt til For- sendelse enten som Pulver eller i Form af Blokke. Som ovennævnt er det let opløse- ligt i Vand og egner sig navnlig til at be- fri Trævlestoffer af Dyr- eller Planteriget for Fedt, idet man kun behøver at skylle de Paagjældende Stoffer i Opløsningen. Denne Bremgangsmaade skal være patenteret i Tyskland. Vandkastaiiie s. Vandnød. Vandlak kaldes en Opløsning afSchel- Mk i Ammoniak som Modsætning til Spiri- Bislak af samme Harpixart; det benyttes af Battemagere. Vandlilie s. Aakande. Vandmelon (Cucumis Citrullus) er on til Agurkefamilien henhørende Plante, som bører hjemme i Afrika og Ostindien og som Tyrkes hyppig i mange Lande i det sydlige Buropa, navnlig i Ungarn, Siebenbürgen, 'Vallachiet, Militairgrænsen, Nedre-Italien etc. De glatte, grønne, hvidplettede, melon- agtige Frugter have et saftigt, meget vel- smagende Kjød og ere en meget afholdt og forfriskende Spise, især for de lavere Folke- klasser i de nævnte Lande; nydt i Overmaal kan den imidlertid let fremkalde Diarrhoe og Cholerine. Frøene ere under Navn af Seinen Citrulli» anvendte i Medicinen imod Orm. Vand, mineralsk s. Mineralvande. Vandmynte, vild Mynte (Mentha aquatica) er en ved Skovbække og paa fug- tige Enge voxende Plante med ægformige, saugtandede, paa Overfladen grønne og paa Undersiden hvide, filtede Blade, der ligne Pebermynteblade og have en stærk, aroma- tisk Lugt. De bruges undertiden som The, og ved Destillation give de en lidt grønlig- gul, ætherisk Olie. Vandmortel s. Cement. Vandnnd (Trapa natans), T. Wasser- nuss, er en i Damme og Søer i en stor Del af Europa og Asien voxende Plante med paa Vandet svømmende, rudeformige, rosetagtigt stillede Blade, hvide Blomster og sortegraa, med fire Pigge forsynede Nødder, som kal- des Vandkastanier eller Jesuitnødder; Kjær- nerne spises enten raa, ristede eller kogte i Vand. Vandopal s. Feldspath. Vandsapliir s. Cordierit. Vandskind kaldes et af Grønlænderne ved en eiendommelig Behandling beredt vand- tæt Materiale, der er uundværligt for dem til Overtræk paa deres Kajaker og Konebaade. De anvende dem dernæst ogsaa til Støvle- saaler samt til Pelse under Kajakfangsten, hvorved disse Skind snøres saa fast om Ka- jakringen, der danner det Hul, hvori Grøn- lænderen sidder, at Vandet kan overskylle Kajaken uden at trænge ind i den. Af dette vandtætte Skind forarbeides ogsaa i Grøn- land hele Klædninger, navnlig Pelse og Buxer, som ere Handelsvarer for den konge- lige grønlandske Handel og som tidligere vare meget søgte af Søfolk, imedens disse Artikler i de senere Aar ere bievne endel fortrængte af de billigere Olieklæder. Til al Sammensyning af Vandskind benytte Grøn- lænderne den saakaldte Senetraad (udspal- tede Sener, navnlig af Hvidfisken). Vandskræpperod (Radix Lapathi acuti), T. Grindwurzel, kalder man Rødderne af en Skræppeart, Ruuiex obtusifolius, som hyppig voxer omkring Byer ved Gjærder. Det er sædvanlig hele eller spaltede Rødder af forskiellig Størrelse, udvendig smudsig- brune, indvendig trævlede, med en gullig, noget løs Marv og med en mørkere Ring imellem denne og Barklaget. De have en bitter, sammensnærpende, slimet Smag og anvendes især imod Diarrhoe; de kunne og- saa benyttes til Farvning og Garvning. Rød- derne af andre Rumexarter gaa i Handelen ofte blandede sammen med disse, men de ere forøvrigt forskjellige saavel i Form og Ud- seende som med Hensyn til deres chemiske Egenskaber; de indeholde dog alle Garvestof og oxalsur Kalk. Desuden indeholde Rød-