Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Vandstene. 952 Vandtætte Tøier. derne Stivelse, Slim og Rumicin eller Lapa- thin, som har megen Lighed med Chryso- phansyren, der findes i Rhabarber, og som i tørret Tilstand danner en haard, skjør Masse, der har en bitter Smag og farver Spyttet gult. Tandstene s. Slibestene. Vandtætte Tnier fabrikerer man sædvanlig ved at overstryge Bomulds- eller linnede Tøier enten med en i Yand uopløselig Masse, saa at de tillige blive lufttætte, idet alle Mellemrummene imellem Traadene da tilstoppes, eller blot med et vandskyende Middel, saasom ved Hjælp af et Bad af ed- dikesur Lerjord, hvorved Mellemrummene ikke ganske tilstoppes, saa at Tøierne altsaa ikke tillige blive aldeles lufttætte. Disse Tøier have imidlertid den Mangel, at Vandet trænger igjennem ved Gnidning, saa at et udvendig vaadt Klædningsstykke let ogsaa bliver vaadt indvendig paa Steder, hvor det er mest udsat for Slid, saasom i Armhulin- gerne. Det især tidligere meget benyttede Macintosh (s. d.), havde et Kautschukblad imellem to Lag Tøi, og det Stof, som nutil- dags iblandt andet bruges til Luftpuder, be- staar af et Kautschukblad, som er befæstet paa den ene Side af et Stykke Tøi derved, at man har ladet dem gaa samlede imellem et Par opvarmede Valser. De Kautschuk- blade, som bruges hertil, faar man ved at udvalse Kautschukblokke, opvarmede til 40° C., imellem Valser, der holdes paa en Tempe- ratur af c. 100° C., idet man lader Kaut- schuken gaa gjentagne Gange igjennem og hver Gang formindsker Afstanden imellem Valserne. Det tynde Blad, som man tilsidst faar, er meget klæbrigt og egner sig derfor særlig til Belægning af Tøier. Vandtætte Tøier til Klædningsstykker fabrikeres dog nu kun sjelden paa denne Maade, dels fordi de ere usunde ved at være lufttætte, og dels fordi de ere for tunge og lugte ilde, ligesom de ogsaa sædvanlig enten ere for skjøre eller for klæbende. Man anvender derfor nu i Regelen opløst eller deigagtig udblødt Kaut- schuk, som blandet med noget Kønrøg an- bringes i et tyndt Lag enten imellem to Stykker Tøi eller kun paa den ene Side af et saadant; som Opløsningsmiddel tjener da især Terpentinolie, Benzin eller Svovlkulstof. Indgnidningen paa Tøiet foregaar med en Maskine, hvorefter Tøiet ophænges til Tør- ring, eller ogsaa udføres Tørringen ved at man lader Tøiet bevæge sig henover Varme- kasser, der opvarmes indvendig ved Damp. Vil man fjerne de sidste Spor af Opløsnings- midlet og saaledes befri Tøiet for al Lugt, maa man en Tidlang udsætte det for Vand- dampe i et lukket Rum. Tilsidst hestryges Overfladen med en Gummilak-Fernis. Omendskjøndt den tidligere Maade, hvorpaa vandtætte Tøier forfærdigedes efter den be- kjendte Fabrikant i Manchester Macintosh’s Methode,, efter hvem, disse Tøier fik deres Navn, nu som forannævnt, ; er : forældet, til- virkes der enduu ,$a»yel,<af dette,gapplOiFirma, som navnlig af det hekjendte »North British India Rubber Company« i Edinburg, en stor Mængde vandtætte Klædningsstykker, som ere overtrukne med Guttapercha som ovenfor beskrevet og ere aldeles vandtætte. Der haves saaledes reglementerede Regnkapper for de fleste Nationers Sø- og Landofficerer og Kadetter, Regnslag til Politiconstabler, til Herskabs- og Omnibuskudske, til Søfolk og Landmænd og til Reisende, der ere nødte til at færdes i fri Luft i alle Slags Veir- lig. Der leveres ligeledes Hatte, Huer, Benklæder, Reiseveste, Gamacher, Leggings (lange Gamacher) samt Støvler, Sko og Ga- locher af disse vandtætte Stoffer. Foruden de ovennævnte mest bekjendte Firmaer fin- des der lignende Fabriker i Manchester, London, Hamborg, Hannover, Cøln, Amster- dam, Wien og flere Steder i Frankrig og Belgien, ligesom ogsaa her i Norden i Go- thenborg. Desuden leverer Amerika, som har Æren af først at have tilvirket det be- kjendte »Leathercloth« (s. d.), endnu de bedste vandtætte Beklædningsstoffer samt Regnfrak- ker etc. ; men disse Fabricata have ikke vun- det en saa stor Udbredelse i Handelen, som de egentlig fortjene, fordi de ere dyrere end de engelske og continentale Artikler af samme Slags. — De vandtætte Stoffer an- vendes ogsaa paa mange andre Maader end til Klædningsstykker, saasom til Luftpudor, Varmepuder, Vand- eller Issække til Hospi- taler, Reise-Etuier, Telte og endogsaa til Baade, idet Stoffet spændes over Jern- eller Trærammer, saaledes at Baadene efter Afbe- nyttelsen kunne foldes sammen og let trans- porteres over Land, hvorfor saadanne Baade ofte benyttes af Opdagelsesreisende i det Indre af ukjendte Verdensdele. Vandtætte Tøier forfærdiges ogsaa af al- mindelige glatte, ublegede Bomuldsstouter, som man gjennemtrænger med en Linolie- fernis, efterat Klædningsstykkerne ere syede, hvorefter disse ophænges til Tørring i et koldt Rum, hvor der er god Gjennemtræk, idet disse Stoffer i frisk Tilstand ere udsatte for Selvantændelse. De deraf forfærdigede Benklæder, Frakker og Hatte (de saakaldte »Sydvester«) have en gullig Farve og kaldes i Almindelighed Olietøi, som benyttes meget af Søfolkene i hele Norden. I Kjøbenhavn findes der et Par Forretninger for Forfær- digelsen af disse Oliedragter, hvoraf der ud- føres endel til Sverig, Norge og Island, lige- som de ogsaa tilfredsstille hele det inden- landske Forbrug, som ikke er ubetydeligt, idet en saadan Olieklædning hører med til enhver Søfarendes Udstyr. — Vandtætte Lærreder anvendes meget til Presenninger for Skibe og Jernbanevogne, samt til Dækning af Varer, der henligge under aaben Himmel paa Oplagspladser. Den almindelige Maade, hvorpaa man gjør Seil- eller Presenningsdug vandtæt, er at gjennemtrænge Stoffet med Tjære og derefter tørre det; men til lettere Stoffer, der skulle anvendes til Solseil eller Telte, bruger man ogsaa andre Midler, saa- som en Opløsning af Vox o. dsl., en Im-