Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vanille. 958 Vanille. prægnering, som dog ligeoverfor stærk Sol- varme ikke er af lang Varighed. Iblandt de vandtætte Tøier maa ogsaa nævnes de saakaldte Waterproofs, som ere uldne Stoffer, der under Fabrikationen be- handles saaledes med Olie og forskjellige Chemikalier, at de til en vis Grad blive uigjennemtrængelige for Vand, saa at t. Ex. Hegn i Perler løber af de Klæder, der ere syede deraf. De væves saavel belt af Uld som med Bomulds Kjede, ere i Regelen 54 Inches brede og forekomme i alle mørke Farver og Melanger. Hovedsædet for Fabri- kationen er Huddersfield og Leeds i England, hvorfra de bedste Stoffer komme; men de tilvirkes ogsaa i Tyskland i Omegnen af Aachen og i Bøhmen ved Brünn. De an- vendes navnlig til Dame- og Herre-Regnslag og foretrækkes sædvanlig for Gummidragter paa Grund af deres smukkere og mere ele- gante Udseende. Angaaende forskjellige andre Slags vand- tætte Tøier henvise vi til Artiklerne Camp- tulicon, Linolenm, Leathercloth, Tarpauling og Voxdug, hvor disse Stoffer ville findes Høiere omhandlede. Vanille, som er Handelens ædleste og kostbareste Kryderi, bestaar af de i umoden Tilstand indsamlede og derefter tørrede, med et duftende Indhold fyldte, kapselagtige Frugter af Vanilla planifolia, en til Orchi- deernes Familie henhørende buskagtig Slyng- plante , som hører hjemme i Sydamerika, Vestindien og de omliggende Kystlande, og som baade findes vildtvoxende og dyrkes i Mængde især i Mexico, ligesom den ogsaa Hu dyrkes paa Øerne Mauritius og Reunion (Bourbon) samt paa Ceylon og Java. I de tætte Skove i Veracruz, Tabasco og Oaxaca voxer Planten i Mængde, og man indsamler dér de vilde Frugter, som imidlertid staa Mngt tilbage for de dyrkede og ogsaa i Ud- seende ere noget forskjellige fra disse. I Mexico begynder Høsten i Marts og varer tre Maaneder ; de endnu grønne Frugter havo strax efter Indsamlingen ingen Aroma, idet denne først fremkommer efter Tørringen. De Frugter, som ere bievne helt modne, springe °p ved at tørres og ere kun lidet aromatiske. Naar de grønne umodne Kapsler begynde at antage en gullig Farve, afplukkes de og ud- sættes for Solheden for at bringe dem til at yisne, og saasnart de da begynde at svede, indsvøber man dem i uldne Tøier, i hvilke de snart antage en brun Farve. Saaledes indsvøbte og beskyttede imod Luftens og Lysets Paavirkning udsættes de for Solvar- men fra Morgen til Aften. Naar vedholdende Begn forhindrer denne Behandling, hjælper man sig med kunstig Varme, idet man an- bringer Frugterne paa Sigter, tildækker dem med Tøier og svinger dem frem og tilbage °ver en Kulild, men dette maa ske med stor Forsigtighed, for at Vanillen ikke skal tage &kade derved. Derpaa sorterer man dem Mter Kvaliteten og sammenbinder dem i Bundter, som nedpakkes i flade Blikkasser. Be i Handelen forekommende Kapsler ere Hæsten lige, flade, smallere nedad og lidt ombøiede i Spidsen, af 15—22 Ctm. Længde, 4—6 Mm. Bredde og 3—5 Mm. Tykkelse; de ere fedtede at føle paa, fint furede paa- langs, de bedre Sorter mørkebrune, de ringere mere gulbrune, og de ere fyldte med en Mængde smaa, sorte, glinsende Frø, der ere omgivne af en tæt, blød, olieagtig, brunlig- sort Marv; de have en sødlig, stærkt krydret Smag og en aromatisk, balsamisk Lugt, der har Lighed med Perubalsams, men er endnu behageligere. God Vanille overtrækker sig sædvanlig paa Lageret med fine hvide Kry- stalnaale, hvilket ansés som et Tegn paa dens Godhed, og den kaldes da Vanille givrée eller argentée (Vanilla cristallina). — Ho- vedsædet for Vanilleproductionen i Mexico er paa Skraaningerne af Cordilleras, nordvest for Vera Cruz. Centrum derfor er Jicaltepcc i Nærheden af Nautla. De fineste Sorter komme fra Agapito, Fon ti cilla, Misantla, Papan tla og fra Teziutlan i Provinsen Pu- ebla. Der findes ogsaa »Baynillales« eller Vanilleplantninger paa Cordilleras vestlige Skraaning i Staten Oaxaca og efter mindre Maalestok i Tabasco, Chiapas og Yucatan. I 1864 udførtes der 20,000 Kilo Vanille over Vera Cruz og Tampico til Bordeaux, som er Hovedmarkedet for denne Vare, men Produe- tionen i Mexico er senere aftagen. I 1871 indførtes der til Bordeaux fra Mexico 6,896, men i 1872 kun 1,938 Kilo. Den mexicanske Vanille forekommer i flere Kvaliteter efter den Behandling, som den er undergaaet. Den fineste kaldes Vanilla fina, Vanilla du Ley, hvoraf man igjen skjelner imellem de længste, grande fino, og de kortere, la Chica eller maneuerna ; den førstnævnte forekommer i Bundter af 22 Ctm. Længde, imedens Chica- bundterne kun ere c. 17 Ctm. lange og kun have omtrent den halve Værdi. Ringere og sædvanlig ufuldstændig tørrede Sorter be- tegnes i den mexicanske Handel som Zakate, Rezakate, Basura etc. — En Sort, som i den sidste Tid kommer meget i Handelen og endog overgaar den bedste mexicanske, er Bourbon-Vanille fra Maskarenerne. Va- nilleplanten overførtes i Aaret 1817 til Réunion eller Bourbon af Kjøbmænd fra Mauritius, og Productionen har der været meget heldig; dog har den ofte lidt under Cycloner og Snyltesvampe. Bourbon-Vanillen neddyppes i kogende Vand inden den tørres. Den er mere tør og gjennemsnitlig længere end de mexikanske Sorter, sædvanlig 18—23 Ctm. lang og 4—6 Mm. bred, noget snoet i den ene Ende, og besidder en overordentlig fin Lugt, hvorfor den for Tiden anses for den bedste og fineste, I 1849 udførtes fra Réunion kun 3 Kilo, i 1877 30,973 Kilo. Naboøen Mauritius producerer ogsaa Vanille, hvoraf der i 1877 udskibedes 20,481 eng. Pund. Ligeledes er der i den nyere Tid produceret større Mængder af en fin Vanille paa Java og Otaheiti. — Frankrig udførte i 1871 29,914 Kilo og i 1874 34,906 Kilo Vanille. Af mindre gode Vanillesorter, som ogsaa af og til kunne forekomme i Handelen, skulle nævnes: Brasiliansk Vanille, der bestaar af