Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vanille. 954 Vanillin. mindre, gulbrune eller rødlige, c. 10—14 Ctm. lange, fra 1—8 Ctm. brede Kapsler, som ikke glinse meget og have en svagere og mindre behagelig Lugt. — I Mexico kal- des den af vildtvoxende Planter indsamlede Vanille Vanilla cimarrona, og den fra de ligeledes i Skovene anlagte Plantninger Va- nilla mansa (tam Vanille); det hvide, kry- stallinske Overtræk findes ikke paa den vilde Vanille. I Handelen forekommer der under- tiden ogsaa en bred, ordinair Sort Vanille under Havn af Vanillon (La Guayra Vanille, V. Bove eller Pompona); den bestaar af 15—18 Ctm. lange og 15—25 Mm. brede, brune, bløde og klæbrige, næsten aabne Kap- sler, som allerede synes at være overmodne; den har vel en temmelig kraftig, men langt- fra saa fin og behagelig Lugt som de ægte Vanillesorter, hvorfor den næsten udeluk- kende anvendes til Parfumeribrug og betales med en betydelig lavere Pris. Vanillens Godhed beror paa Lugtens Fin- hed og Styrke; jo mørkere dens Farve er, desto bedre er i Kegelen Varen, men altfor tørre eller opsprungne Kapsler ere af ringere Værdi. Don bør være saa lang som muligt, helst 18—22 Ctm., være bøielig og glinsende, ikke tør eller skjør, og man maa paasé, at Stykkerne i et Bundt ere lige lange, da der undertiden kan findes kortere og mere ordi- naire Kapsler inde i Bundtet. Ordinaire eller forlagto Sorter har man søgt at opfriske ved ✓ at bestyge dem med Perubalsam eller med Mandelolie med Tilsætning af Perubalsam for derved at gjøre dem federe og mere vel- lugtende, ligesom man ogsaa ofte har bestrøet dem med Krystaller af Benzoesyre ; naar man presser saadan Vanille med Haanden imellem hvidt Trykpapir, farver don dette brunligt, hvilket ægte Vanille ikke gjør. Spaltede Kapsler og saadanno, af hvilke endel af Mar- ven er udtagen, have kun en ringe Værdi; undertiden ere Aabningerne paa saadanne Stænger enten sammenklæbede eller sammen- syede og disse sidste blandede imellem gode Varer. Det er ogsaa hændet, at den fineste Aroma allerede har været udtrukken af Kap- slerne med Vinaand, førend Vanillen er kom- men i Handelen. Den uforfalskede Vare bør gjennemsnitlig indeholde c. 2 pCt. Vanillin, og Askemængden skal være 4—5 pCt. af den oprindelige Vægt. En Bestemmelse af Va- nilleindholdet sker paa følgende Maade : Man adtrækker de fint skaarne Kapsler med Æther, som man derefter for største Delen lader fordampe ; det Tilbageblevne blandes og rystes stærkt med lige Dele Vand og en mættet Opløsning af surt svovlsyrlet Natron, hvor- efter man efter nogen Henstand adskiller Ætherlaget fra den vægtfyldigere vandige Opløsning. Man ryster derpaa igjen det Førstnævnte med Vand og surt svovlsyrlet Natronopløsning og adskiller atter de to Lag, og Saltopløsningen vil da indeholde den hele Mængde af Vanillin. Man tilsætter nu med Forsigtighed en Blanding af 8 Volum, con- centreret Svovlsyre og 5 Vol. Vand, hvorpaa Vanillinot frigjøres, og ved atter at ryste med Æther, opløses Vanillinet deri. Naar Ætheren da fordamper, vinder man Vannil- linet i ren Tilstand som fine Krystaller, som derpaa, efter at være tørrede, kunne veies. Ved anstillede Forsøg er der i den mexi- canske Vanille forefundet 1,69 pCt. Vanillin, i Java-Vanille 2,75 pCt. og i Bourbon-Vanille 1,91—2,48 pCt. Vanille maa opbevares paa et tørt, køligt Sted i godt lukkede Beholdere, saasom Blik- kasser, og man gjør bedst i at indvikle den i Stanniol for at forhindre en for hurtig Udtørring af Varen. Opbevares Vanillon imidlertid i altfor fugtig Tilstand i lukkede Beholdere, er den udsat for at skimle og fordærves. Den anvendes hovedsagelig som Kryderi til Chocolade, Likører, Is, The, Conditorivarer og til Parfumerier, og den benyttes ogsaa undertiden i Medicinen som et Smagscorrigens. Det i Vanille indeholdte Vanillin, som er Bæreren af dens aromatiske Lugt, vil findes omhandlet i næste Artikel. Danmark indførte i Aaret 1881 ialt 2,891 Pd. Vanille, hvoraf 1,224 Pd. fra Tyskland og 481 Pd. fra Frankrig, og hvoraf Indfør- selstolden beløb 2,891 Kr. Norge indførte i 1881 kun 136 Pd. Vanille til en Værdi af 2,200 Kr., og Sverig i 1880 ialt 1,701 Pd. v. 59,535 Kr. Vanillin er det aromatiske, krystal; linske Stof, som giver Vanillen dens Værdi som Kryderi, og som man hyppig finder ud- skilt paa dennes Frugtkapsler. Det smelter ved 80—81 0 C., sublimerer i høiere Tempe- ratur, opløser sig i Æther, Vinaand og i kogende Vand, men næsten slet ikke i koldt Vand, ligesom ogsaa i Alkalier, og med Svovlsyre bliver det rødt. Den fineste Va- nille indeholder imidlertid neppe mere end høist 2 pCt. Vanillin, og selv god og sundt udseende Vanille indeholder ofte knn 1/2—1 pCt. Vanillin. Dette Stof har derfor tidligere været og er tildels endnu temmelig kostbart; den aarlige Production af Vanille anslaas til c. 100,000 Pund, hvori der høist kan være henved 2,000 Pd. Vanillin, hvis Handels- værdi vil udgjøre henved 21/2 Millioner Kro- ner. I den nyere Tid er det imidlertid lykkedes at tilberede Vanillin af Coniferin, et Stof, der forekommer i den Cambialsaft, der findes imellem Barken og Vedet afFyrre- og Grantræer. Saften koges paa Produc- tionsstedet, renses og befries ved Filtrering for coaguleret Æghvide, hvorefter den ind- dampes til en bestemt Grad. Ved Afkøling udskilles Coniferinet som et svagt farvet) krystallinsk Pulver, der tørres og sendes til videre Behandling i dertil indrettede Fabri- ker, hvoraf der for Tiden findes en i Holn- minden ved Weserfioden og en i Paris. Her omdannes det først ved Hjælp af Emulsin til Druesukker og Coniferylalkohol, hvilken sidste ved Behandling med Kaliumchromat og Svovlsyre giver et Product, som neppe er til at skjelne fra det af Vanille udvundne Vanillin. Det har samme Smeltepunct og samme Krystalform, samme Lugt og Smag og imedens der kun behøves VöO heraf imod hvad der behøves af Vanille, giver det i alle de Anvendelser, man gjør af Vanillen, den