Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Vanteuil. 955 Vaskebjørn. samme Virkning. Imedens Vanillen er let udsat for at skimle, kan Vanillin bevares aarevis, endogsaa i aabne Glas, uden at lide nogen skadelig eller kjendelig Forandring, og da det af Coniferin tilberedte Vanillin kan leveres for omtrent en Fjerdedel af den Pris, som Vanillen koster, vil det vistnok have en Fremtid for sig og efterbaanden til- dels fortrænge den kostbare Vanille, og dette saameget mere, som dette Stof ikke kan an- ses som et Surrogat for Vanille, altsaa et Stof med nogle af dennes bekjendte Egen- skaber, men tillige med andre, som Vanillen ikke har, og heller ikke som hvad man i daglig Tale kalder »forfalsket Vanille«, men netop har vist sig at være det i den ægte Vanille virksomme Stof, som dertil paa den nævnte Maade kan fremstilles under en bedre Form og meget billigere end hidtil. Vailtenil er en rød Champagnevin af 3die Klasse fra Omegnen af Epernay. Vara er et Længdemaal i Spanien, Por- tugal og Sydamerika. Den spanske Vara à 4 Palmos à 9 Pulgados = 0,836 Meter = 2,663 danske Fod; den portugisiske og bra- silianske Vara à 5 Palmos = 1,100 Meter = 3,505 d. Fod. 1 spansk Kvadrat-Vara = 7,1 d. Kv. Fod; 1 spansk Cubik-Vara = 18,9 d. Cubf. Varek s. Soda. Varinas s. Tobak. Varney er en let, meget behagelig rød Fin fra Omegnen af Bar le Duc i det franske Pep. Maas. Varoilles er en fortrinlig rød Burgun- dervin fra Omegnen af Chambolle i Dep. Còte d’or. Varrains kaldes en mørkerød, temme- iig tyktflydende, meget ædel og velsmagende Vin fra Dep. Maine et Loire; den naar først sin fulde Godhed efter 4—5 Aar. Vaschrein s. Ost. Vaselin kaldes et chemiskrent, gulligt °paliserende, gjennemskinnende, fuldkommen amorpht Fedt uden Lugt og Smag og af samme Consistents som Smør; det er op- rindelig et amerikansk Præparat, men til- virkes nu ogsaa flere Steder i Europa, navn- lig i Offenbach. Virginia-Vaselin er et Product af ren mineralsk Oprindelse; det rindes af de ikke flygtige Kulhydrater, der indeholdes i Petroleum, ved Udskillelse af nlle bituminøse og flygtige Bestanddele som en chemisk ren Substants, der ikke iltes. Ved Fabrikationen, der bestå,ar i forskjellige me- kaniske Operationer, hvis Enkeltheder endnu ikke ere almindelig bekjendte, undgaas om- hyggelig enhver Anvendelse af Syrer og Al- kalier, altsaa ogsaa enhver moleculair Stof- 0nisætning, hvorved tillige enhver Adskillelse af selve Stoffet forebygges; Præparatet be- varer uforandret Charaktér af en Kulbrinte. Pot smelter ved 35 à 40° C. og viser da en Waaliggrøn Fluorescens. Det indgaar For- bindelse med Stoffer, der ere opløselige i Fedt, og i afkølet Tilstand holde disse For- bindelser sig uforandrede. — Vaselin anven- ues i Medicinen i mange Tilfælde, saaledes navnlig til Salver og Blandinger med for- skjellige Mercurialpræparater ; Jodkalium samt Zink- og Blysalte holde sig ved Anvendelsen af Vaselin uforandrede i aarevis, hvilket er af stor Betydning for disse Lægemidlers Transport og for deres Brug tilsøs og i Felten. Endvidere bruges Vaselin som Be- skyttelsesmiddel ved Contusioner, Brandsaar, Frostknuder etc., og ved mange Hudsyg- domme , navnlig Skab og ikke parasitaire Hudbotændelser, saasom Herpes, Ekzem, Erythem etc., virker Vaselinet som et godt Beskyttelsesmiddel imod Luften og imod den ubehagelige Kløe. I Kosmetiken tjener Va- selin som Bindemiddel for Pomade, Cold- Creams, Sminke, Salve o. dsl., og^ i Maskin- værkstederne anvendes det som Overtræk imod Eust og anden Iltning, hvortil det som syrefrit egner sig særdeles godt. Til Læder- smørelse er det fortrinligt. Vaselinolie er Navnet paa et Vase- linproduct, der er bragt i Handelen af Fir- maet E. Dieterich i Helfenberg ved Dresden (Papir- og chemisk Fabrik). Den vindes samtidig med Vaselin af Ozokerit eller Jord- vox, der findes sammen med Sandsten i Nær- heden af Kul- og Stensaltlag eller ogsaa i selve Kullene ; det bestaar udelukkende af Kul og Brint. Det vindes ogsaa ved Frem- stillingen af Vaselinet af amerikansk Petro- leum. De mest bekjendte Findesteder ere Wettin ved Halle, Gresten ved Gaming i Østerrig, Newcastle og især Slanik i Moldau. Vaselin olien er gullig, uden Smag og har en Vægtfylde = 0,891—0,895; i chemisk Hen- seende forholder den sig som Vaselin og kan altsaa træde i Stedet for de fede Olier i alle Anvendelser, hvor man kan befrygte, af disse skulle blive harske. Den egner sig ogsaa meget godt til at benyttes som Smørelse for finere Maskiner og til at conservere og blød- gjøre Læder. Vaskeblaat s. Nyblaat og Vaske- tinetur. Vaskehjorn, Rakun, Coati (Ursus eller Procyon Lotor), T. Waschbär, Schap- penthier, er en i det mellemste Nordamerika levende og ogsaa undertiden som Husdyr tæmmet Bjørneart, som kun er saa stor som en Grævling og som desuden adskiller sig fra de almindelige Bjørne ved en mindre plump Bygning, længere Hale og større Øine og Øren. Haarene ere askegraa ved Roden, lysere paa Midten og sorte i Spidsen, den c. 18 Ctm. lange Hale er gulbrun med sorte Ringe, og imellem de lange Haar paa hele Legemet findes der en kort, blød, brunlig- graa Uld. Skindene, som i Tyskland kaldes Schuppenfelle, i England Racoons, i Rus- land Genott og i Frankrig feilagtig Mar- mottes eller Ratons, udgjøre en af Pels- handelens vigtigste Artikler og komme i stor Mængde fra Canada og de forenede Stater, navnlig fra Michigan, Wisconsin, Missouri, Illinois og Ohio, ligesom ogsaa fra Arkansas og Tennessee. De anvendes mest til Foer i Reisepelse, ligesom ogsaa til Muf- fer, Kantninger etc., og forsendes i størst