Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Vanteuil.
955
Vaskebjørn.
samme Virkning. Imedens Vanillen er let
udsat for at skimle, kan Vanillin bevares
aarevis, endogsaa i aabne Glas, uden at lide
nogen skadelig eller kjendelig Forandring,
og da det af Coniferin tilberedte Vanillin
kan leveres for omtrent en Fjerdedel af den
Pris, som Vanillen koster, vil det vistnok
have en Fremtid for sig og efterbaanden til-
dels fortrænge den kostbare Vanille, og dette
saameget mere, som dette Stof ikke kan an-
ses som et Surrogat for Vanille, altsaa et
Stof med nogle af dennes bekjendte Egen-
skaber, men tillige med andre, som Vanillen
ikke har, og heller ikke som hvad man i
daglig Tale kalder »forfalsket Vanille«, men
netop har vist sig at være det i den ægte
Vanille virksomme Stof, som dertil paa den
nævnte Maade kan fremstilles under en bedre
Form og meget billigere end hidtil.
Vailtenil er en rød Champagnevin af
3die Klasse fra Omegnen af Epernay.
Vara er et Længdemaal i Spanien, Por-
tugal og Sydamerika. Den spanske Vara à
4 Palmos à 9 Pulgados = 0,836 Meter =
2,663 danske Fod; den portugisiske og bra-
silianske Vara à 5 Palmos = 1,100 Meter =
3,505 d. Fod. 1 spansk Kvadrat-Vara = 7,1
d. Kv. Fod; 1 spansk Cubik-Vara = 18,9 d.
Cubf.
Varek s. Soda.
Varinas s. Tobak.
Varney er en let, meget behagelig rød
Fin fra Omegnen af Bar le Duc i det franske
Pep. Maas.
Varoilles er en fortrinlig rød Burgun-
dervin fra Omegnen af Chambolle i Dep.
Còte d’or.
Varrains kaldes en mørkerød, temme-
iig tyktflydende, meget ædel og velsmagende
Vin fra Dep. Maine et Loire; den naar først
sin fulde Godhed efter 4—5 Aar.
Vaschrein s. Ost.
Vaselin kaldes et chemiskrent, gulligt
°paliserende, gjennemskinnende, fuldkommen
amorpht Fedt uden Lugt og Smag og af
samme Consistents som Smør; det er op-
rindelig et amerikansk Præparat, men til-
virkes nu ogsaa flere Steder i Europa, navn-
lig i Offenbach. Virginia-Vaselin er et
Product af ren mineralsk Oprindelse; det
rindes af de ikke flygtige Kulhydrater, der
indeholdes i Petroleum, ved Udskillelse af
nlle bituminøse og flygtige Bestanddele som
en chemisk ren Substants, der ikke iltes. Ved
Fabrikationen, der bestå,ar i forskjellige me-
kaniske Operationer, hvis Enkeltheder endnu
ikke ere almindelig bekjendte, undgaas om-
hyggelig enhver Anvendelse af Syrer og Al-
kalier, altsaa ogsaa enhver moleculair Stof-
0nisætning, hvorved tillige enhver Adskillelse
af selve Stoffet forebygges; Præparatet be-
varer uforandret Charaktér af en Kulbrinte.
Pot smelter ved 35 à 40° C. og viser da en
Waaliggrøn Fluorescens. Det indgaar For-
bindelse med Stoffer, der ere opløselige i
Fedt, og i afkølet Tilstand holde disse For-
bindelser sig uforandrede. — Vaselin anven-
ues i Medicinen i mange Tilfælde, saaledes
navnlig til Salver og Blandinger med for-
skjellige Mercurialpræparater ; Jodkalium samt
Zink- og Blysalte holde sig ved Anvendelsen
af Vaselin uforandrede i aarevis, hvilket er
af stor Betydning for disse Lægemidlers
Transport og for deres Brug tilsøs og i
Felten. Endvidere bruges Vaselin som Be-
skyttelsesmiddel ved Contusioner, Brandsaar,
Frostknuder etc., og ved mange Hudsyg-
domme , navnlig Skab og ikke parasitaire
Hudbotændelser, saasom Herpes, Ekzem,
Erythem etc., virker Vaselinet som et godt
Beskyttelsesmiddel imod Luften og imod den
ubehagelige Kløe. I Kosmetiken tjener Va-
selin som Bindemiddel for Pomade, Cold-
Creams, Sminke, Salve o. dsl., og^ i Maskin-
værkstederne anvendes det som Overtræk
imod Eust og anden Iltning, hvortil det som
syrefrit egner sig særdeles godt. Til Læder-
smørelse er det fortrinligt.
Vaselinolie er Navnet paa et Vase-
linproduct, der er bragt i Handelen af Fir-
maet E. Dieterich i Helfenberg ved Dresden
(Papir- og chemisk Fabrik). Den vindes
samtidig med Vaselin af Ozokerit eller Jord-
vox, der findes sammen med Sandsten i Nær-
heden af Kul- og Stensaltlag eller ogsaa i
selve Kullene ; det bestaar udelukkende af
Kul og Brint. Det vindes ogsaa ved Frem-
stillingen af Vaselinet af amerikansk Petro-
leum. De mest bekjendte Findesteder ere
Wettin ved Halle, Gresten ved Gaming i
Østerrig, Newcastle og især Slanik i Moldau.
Vaselin olien er gullig, uden Smag og har en
Vægtfylde = 0,891—0,895; i chemisk Hen-
seende forholder den sig som Vaselin og kan
altsaa træde i Stedet for de fede Olier i alle
Anvendelser, hvor man kan befrygte, af disse
skulle blive harske. Den egner sig ogsaa
meget godt til at benyttes som Smørelse for
finere Maskiner og til at conservere og blød-
gjøre Læder.
Vaskeblaat s. Nyblaat og Vaske-
tinetur.
Vaskehjorn, Rakun, Coati (Ursus
eller Procyon Lotor), T. Waschbär, Schap-
penthier, er en i det mellemste Nordamerika
levende og ogsaa undertiden som Husdyr
tæmmet Bjørneart, som kun er saa stor som
en Grævling og som desuden adskiller sig
fra de almindelige Bjørne ved en mindre
plump Bygning, længere Hale og større Øine
og Øren. Haarene ere askegraa ved Roden,
lysere paa Midten og sorte i Spidsen, den c.
18 Ctm. lange Hale er gulbrun med sorte
Ringe, og imellem de lange Haar paa hele
Legemet findes der en kort, blød, brunlig-
graa Uld. Skindene, som i Tyskland kaldes
Schuppenfelle, i England Racoons, i Rus-
land Genott og i Frankrig feilagtig Mar-
mottes eller Ratons, udgjøre en af Pels-
handelens vigtigste Artikler og komme i
stor Mængde fra Canada og de forenede
Stater, navnlig fra Michigan, Wisconsin,
Missouri, Illinois og Ohio, ligesom ogsaa fra
Arkansas og Tennessee. De anvendes mest
til Foer i Reisepelse, ligesom ogsaa til Muf-
fer, Kantninger etc., og forsendes i størst