Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mængde til Rusland; paa de tyske Messer betales de efter deres Kvalitet og Karve med fra 2 til 50 Kroner pr. Stk. Navnet Vaske- bjørn stammer fra, at disse Dyr dyppe deres Røde i Vand og gnide og vaske den imellem Forpoterne. En anden Art af disse Skind erholdes af den sydamerikanske Pope eller Krebseæder (Procyon cancrivorus), som paa Ryggen er mørkt gulliggraa, under Bugen hvidlig, paa Hovedet sort- og hvidplettet og med en ringet Hale. Vaskegront kaldes en af Stivelse og et Afkog af Planter tilberedt grøn Farve, som ogsaa benævnes Nygrønt; en Art af samme er det saakaldte sachsiske eller Hai* ner-Grønt. Vask.egu.it er en ligeledes af Stivelse og et Afkog af Gurgemeie, Gulbær o dsl. tilberedt gul Farve. Vaskerod s. Sæbeurt. Vaskerodt s. Nyrødt. Vaskeskind s. Læder, semsgarvet. Vaskesvampe s. Svampe Vasketinctur eller flydende Vaskc- blaat kalder man en Opløsning af blaat Car- min i Vand olier en af blaasurt Kali og en Jernvitriolopløsning bestaaende Blanding, som benyttes til Blaaning af Vasketøi. Vat kalder man forskj ellige vegetabilske Taver, som ere samlede i en jevn Plade eller Pels uden at være forbundne hverken ved Spinding, Vævning eller Filtning, hvorimod disse Plader ere bestrøgne paa begge Sider med en Gummi- eller Limopløsning, som holder dem sammen. De forfærdiges af for- skjellig Tykkelse, og som Materiale dertil benyttes mest Bomuld, men ogsaa under- tiden Silkeaffald eller Blaar, ligesom man ogsaa har Vat af Uld, der især benyttes til at bæres paa Legemet imod Gigt og Rheu- inatisme (s. Skovuld); denne Sort har noget mere Filtning og er ikke gummeret paa Overfladen. Almindeligt Bomuldsvat bruges som bekjcndt til Mellemfoer i varme Klæd- ningsstykker og til Indlæg i Sengetæpper etc. I dobbelte Tøier bruges Benævnelsen Vat om saadanne Traade, der ligge skjulte i det Indre, enten fordi Mønsteret fordrer et større Antal til Udvalg, end der benyttes ved Bindingen, saasom ved dobbeltvævede Shawler etc., eller for at udhæve det ved begge Vævenes Forbindelse frembragte Møn- ster, t. Ex. ved Piqué (s. d.). Vat, hollandsk Maal for flydende Varer, i Almindelighed = 1 fr. Hektoliter (s. d.) = 10372 danske Potter. — 1 Vat fransk Vin var tidligere = 903,8 d. Potter, 1 Vat Bom- olie = 900 d. Potter. Vat eller Strike, Kulvægt i England = 6 Cwts. = 609,6 d. Pund. Vau (Reseda luteola), T. Wau, Gelb- kraut, Fr. Gaude, E. Weld, er en ved Vei- kanter og paa Møddinger i Mellemeuropa vildtvoxende og i Sydfrankrig, England, Un- garn, Lombardiet og ligeledes flere Steder i Tyskland dyrket toaarig Plante med en 60- 90 Ctm. høi Stengel og lysegule Blomster, hvoraf der fremkommer lange, kantede, mod sorte Frø fyldte Kapsler. Den indeholder et gult Farvestof, Luteolin (s. d.), som dog ikke benyttes saameget som tidligere, idet man nu mere anvender Qvercitronbark (s. d.); dog bruger man det endnu navnlig i Silke- farverierne til Gulfarvning og som Tilsæt- ning til grønne eller sorte Farver, til Frem- stilling af Skytgult etc. Naar Frøet er blevet ganske modent i August i det andet Aar, undertiden ogsaa tidligere, optages Plan- ten med Roden og befris omhyggelig for den vedhængende Jord, og den spredes der- efter paa Marken for at tørres; derpaa ud- bankes Frøene, Stengierne bindes i Bundter og udtørres fuldstændig paa et luftigt og skyggefuldt Sted, og de ere da færdige til at gaa i Handelen. Den bedste kommer fra Frankrig, navnlig fra Omegnen af Cette; der- efter følger den ungarske og lombardiske, imedens den tyske fra Thüringen er af ringere Kvalitet. God Vau maa have en gul eller gulliggrøn Farve og have mange Blomster og Blade; den tyndstenglede er bedre end den tykstenglede, og den, som er voxet paa sandet Jordbund er bedre end den fra fedo Jorder, ligesom ogsaa den dyrkede overgaar den vildtvoxende betydelig i Godhed. — En Art Vau (Reseda odorata) dyrkes paa Grund af Blomsternes Vellugt; den kjendes ikke som vildtvoxende og formodes at stamme fra Afghanistan. Vaucouleurs er Navnet paa en vel- smagende, fyldig og temmelig stærk Rødvin, som godt taaler at forsendes langt og som produceres i Districtet Commercy i Dep- Maas. Vaux kaldes en rød Champagnevin af 2den Klasse fra Dep. Øvre-Marne, og under samme Navn har man ogsaa en rød Burgun- dorvin af 3die Klasse fra Omegnen af Avalon i Dep. Yonne. Vedbende s. Epheu. Vegetabilsk JElfenben kaldes Frø- lunden af et i Peru hjemmehørende, palme- lignende Træ, Phytelephas, som henhører til de Enkimbladedes Klasse ; i frisk Tilstand or den spiselig, men senere bliver den saa haard, at den kan anvendes paa samme Maade som Elfenben (s. Elfenbensnødder). Veibred (Plantago), T. Wegerich, er en let kj endelig Slægt af den til de he}' kronede Tokimbladplanter henhørende Vei; bredfamilie, og tindes vildtvoxende hos os i 5 Arter, som alle have bladløse Stengier, fim delt Blomsterdække, 4 lange Støvdragere og en 2- eller flerfrøet Kapsel med Laag. Den almindeligste Art, glat Veibred (P. major), som ogsaa kaldes Kæmper, er almindelig ved Veie og paa dyrkede Marker; dens frøbæ- rende Ax benyttes som Føde for Kanari- fugle, og Bladene bruges ofte som et saar- lægende Husmiddel og imod Bistik, ligesom ogsaa den deraf udpressede Saft. Bladene benyttes ligeledes til at lægges under Ryg- puden paa Heste, naar de ere »brudte«. En anden Art er Plantago intermedia, som ofte findes imellem Sæden; den findes otte blandet imellem amerikansk Frø af Rødkløver-