Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Veirglas. 957 Veirglas. — Lancetbladet Veibred (P. lanceolata) voxer liyppig som Ukrudtsplante paa Græs- markerne; som ung ædes den af Kvæget, men vrages, naar den har begyndt at blomstre, -y Strand-Veibred (P. maritima) er alminde- lig paa Strandmarker og ansés som et godt og nærende Kreaturfoder. — En i det sydlige Europa voxende Art, P. Psyllium, afgiver det saakaldte Loppefrø (s. d.). Veirglas eller Barometer er et In- strument, hvoraf man betjener sig for at maale Luftens Tryk. Det bestaar sædvanlig af et 80—90 Centimeter langt, i den ene Ende til smeltet Glasrør, som indvendig bør være c. 5 Mm. i Gjennemsnit. Det fyldes fuldstændig mod Kviksølv, og naar man da tillukker Aabningen med en Finger, vender Køret om og stiller det lodret i en Beholder med Kviksølv, saaledes at Kørets Aabning er under dettes Overflade, vil man, naar Fin- geren borttages, sé, at det i Køret indeholdte Kviksølv kun synker til et vist Punct, der ligger 28 franske Tommer eller omtrent 76 Ctm. over Overfladen af det i Beholderen værende Kviksølv. Den af Luften baarno Kviksølvcolonnes Høide kalder man Baro- meterhøiden. Ovenover Kviksølvet i Køret lindes der da et lufttomt Rum, som efter den Mand, som først bemærkede dette Phænomen, kaldes Torricellis Vacuum. Til et godt Ba- rometer maa man ikke tage for snevre Rør, for at ikke Haarrørskraften skal faa for stor Indflydelse, og til de saakaldte Norm al baro- metre anvender man derfor meget vide Rør. Saavel Kviksølvet som Glasset maa være fuldkommen rent og frit for Luft, og lige- ledes maa Rummet over Kviksølvsøilen i Køret være fuldstændig lufttomt, da ellers den indeholdte Luft ved sin Spændkraft vilde ophæve cndel af Atmosphærens Tryk. Den største Vanskelighed ved at forfærdige et Barometer ligger netop i Luftens fuldkomne Ejernelse, som kun kan opnaas ved under Kørets Fyldning en Tidlang at ophede det, indtil Kviksølvet deri begynder at koge, hvorved dette bliver saa metallisk skinnende som det bedste Speil. Kviksølvet i et og samme Barometer vil imidlertid ikke til alle Tider og paa alle Steder staa lige høit, idet Atmosphærens Tryk ikke overalt og altid er det samme. Haar man t. Ex. bringer et Barometer, som ved Havets Overflade angav 28 Tommer, op paa Toppen af et Bjerg, saa vil Kviksølvet ikke længere staa saa høit, og jo høiere Stedets Beliggenhed er over Havets Overflade, desto mindre vil Bar ometer høiden være, idet Afstanden fra Bjergets Top til Atmosphærens yderste Grænse er ringere ond fra det dybere liggende Vandspeil, saa at altsaa Trykket af den Luftsøile, der hviler paa Kviksølvet i Barometeret, vil forringes i Forhold til Høiden. Barometeret er derfor et Instrument af stor Vigtighed til Bestem- melsen af Høider, og ved at give det en saadan Construction, at det bekvemt kan medføres paa Reiser, har man ved Hjælp af Barometeret allerede forlængst kunnet be- stemme Høiden af mange større og mindre Bjerge paa Jorden. Ogsaa Luftens forskjel- lige Temperatur har en ikke ubetydelig Ind- flydelse paa Barometerstanden, idet Varmen bringer Kviksølvet til at udvide sig, hvorved dets Vægtfylde aftager, saa at Kviksølvsøilen bliver længere, naar Temperaturen er høi, end naar den er lav. Desuden indvirker og- saa Luftens Fugtighed paa Trykket, som for en stor Del retter sig efter den i Atmos- phæren tilstedeværende Mængde Vanddampe, hvis Vægtfylde kun er lidt over det Halve af Luftens, hvorfor de ikke kunne tynge saa- meget paa Barometerets aabne Kviksølvflade som den tørre og tunge Luft. Jo større Mængde Vanddampe Luften indeholder, desto mindre veier altsaa det samme Rumfang af Atmosphæren, desto mindre trykker denne paa Jordens Overflade, og desto lavere vil Barometerets Kviksølvsøile blive, idet den netop bæres af Luftens Tryk. Imedens den daglige Talebrug kalder Luften tung, naar den er fugtig, viser Barometeret os, at det Modsatte i Virkeligheden er Tilfældet; thi paa en regnfuld Dag viser dette stedse et lavt Lufttryk. Da nu de vestlige Vinde, som for Størstedelen have deres Oprindelse fra Sydens varme Have eller ialfald komme til os over Atlanterhavets store Vandflade, stedse føre en paa Vanddampe meget rig Luft med sig, imedens de kolde nordlige og østlige Vinde ere fattige paa Vanddampe, maa Vind- retningen ogsaa udøve en forskjellig Virk- ning paa Barometeret. De fugtige sydlige og vestlige Vinde bringe saaledes Kviksølvet i Barometeret til at dale og i Thermometeret til at stige, imedens det Modsatte finder Sted med de nordlige og østlige Vinde, der medføre et høiere Lufttryk og en lavere Varmegrad. Barometerets Stigen og Dalen staar saaledes i nøie Sammenhæng med en Forandring i Vindens Retning og giver os Kundskab om Fugtighedstilstanden i de høiere Dele af Atmosphæren, imedens man har et andet Instrument, som kaldes Hygrometer, til at angive Luftens Varme- og Fugtigheds- grad ved Jordens Overflade, og paa de finere Barometre findes der derfor som oftest an- bragt baade et Thermometer og et Hygro- meter for at kunne corrigere Observationerne. I de fleste Lande maales nu ifølge en inter- national Overenskomst Lufttrykket i Milli- metre; kun i England og Nordamerika bruges engelske Tommer. Mange Barometre ere dog endnu inddelte i franske Tommer, hvilket Maal tidligere var det almindelige paa Baro- metrene hos os. Som bekjendt benytter man ofte Barometeret som et Veirglas til at drage Slutninger med Hensyn til forestaaende godt eller daarligt Veir; men naar man ser Kvik- sølvet i Røret pludselig stige eller falde, kan man egentlig deraf kun slutte sig til en allerede foregaaet Forandring i Atmosphæren, og kun forsaavidt man af Erfaring véd, at visse anomale Tilstande i Luften medføre visse Veirforandringer, kan man af Barome- terets Stigen eller Falden drage Slutninger med Hensyn til disse. Man har saaledes lagt Mærke til, at der med en lav Barometer- stand af 730 til 750 Millimeter sædvanlig følger Blæst og Regn, men derimod med en