Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Veirglas. 958 Veirglas. høi Barometerstand af 760 til 780 Mm. roligt og tørt Veir; men har man ikke andre Kjendemærker, saa blive dog disse Slutninger altid meget usikre. Af mere Betydning er det at lægge stadig Mærke til, om Barome- teret i længere Tid viser en stigende eller synkende Bevægelse af Kviksølvet, og hvor hurtigt da Forandringerne foregaa, thi et Fald af henved en Millimeter i Timen vil i Regelen være et temmelig sikkert Forbud paa kommende uroligt og regnfuldt Veir, imedens en ligesaa stærk Stigning vil antyde det Modsatte. Af de forskj ellige Slags Barometre skulle vi kortelig omtale følgende: Det almindelige Stuebarometer bestaar kun af et til et Bræt fastgjort Glasrør, der er ombøiet forneden og ender i en Beholder med Kviksølv, som sæd- vanlig er pæredannet og med en Aabning foroven; langsmed Røret er der anbragt en Scala, som viser Forskjellen imellem Kvik- sølvets Høide i Beholderen og i Røret. Til nøiagtige Maalinger kunne disse Barometre dog ikke benyttes, navnlig fordi Niveauet i Beholderen ikke er constant, idet Kviksølvet i denne vil stige, naar det synker i Røret og omvendt, og da Maalestokken er fast an- bragt, vil derfor den erholdte Barometer- stand snart være for stor og snart for lille. Hertil kommer endnu, at Kviksølvet i disse Barometre for de billigeres Vedkommende i Regelen ikke er udkogt og derfor ikke che- misk rent, hvorfor Rummet ovenover Søilen ikke er aldeles lufttomt, ligesom ogsaa Kvik- sølvets Adhæsion ved den indvendige Glas- væg er temmelig betydelig paa Grund af Rørets ringe Vidde. Til nøiagtigere Maa- linger anvender man Kapselbarometre, hvis Construction er forskjellig i Detaillerne efter den Nøiagtighed, som man forlanger af dem. Nogle ere construerede saaledes, at Baro- meterrøret staar med den aabne Ende i en Beholder med Kviksølv, imedens man har andre, hvor Røret og Beholderen ere samlede til ét Stykke ligesom ved de almindelige Stuebarometre, der ogsaa henhøre til Kapsel- barometrene. Den første Constructionsmaade er temmelig kostbar, navnlig fordi Beholderen maa være saa stor i Omkreds, at Overfladen af det deri indeholdte Kviksølv kun forandres høist ubetydeligt, naar Kviksølvet i Røret stiger eller synker; ved meget nøiagtige Ba- rometre bruger man sædvanlig den af Fortin opfundne Construction, der bestaar i, at Bunden af Beholderen dannes af en Læder- pose, som ved Hjælp af en Skrue kan hæves eller sænkes, saa at Kviksølvet i Beholderen ved enhver Observation kan bringes i Niveau med Maalestokkens Nulpunct. Saadanne Barometre benyttes dog kun, naar der fordres meget nøiagtige Maalinger af Luftens Tryk t. Ex. paa de meteorologiske Stationer. — Det saakaldte Hævertbarometer bestaar kun af et Glasrør, hvis nederste Del er høiet opad, og den korte Del af Røret har derfor samme Gjenneinsnit som den lange, saa at Kviksølvet stiger eller falder ligemeget i dem begge. Ved Aflæsningen maa man derfor enten maale begge Kviksølvoverfladernes Af- stande fra et lavere liggende Nulpunct og derpaa tage Forskj ellen imellem de maalte Afstande, eller benytte to Maalestokke, hvoraf den ene er anbragt ved den øvre og den anden ved den nedre Kviksølvoverflade og som maa have deres Udgangspunct imellem de to Kviksølvoverflader; den virkelige Baro- meterhøide erholdes da ved at addere de to Aflæsninger. Paa nogle af disse Barometre har man ogsaa en forskydelig Maalestok, saa at dens Nulpunct kan bringes til at falde sammen med Kviksølvoverfladen i det korte Rør, inden Søilens Høide aflæses i det lange Rør. Til Hævertbarometrene henhører ogsaa Hjulbarometeret, hvor Kviksølvets Høide i det kortere, aabne Rør angives ved Hjælp af en Viser paa en ovenfor anbragt Skive, idet der paa Viserens Axel findes et lille Hjul med Indskæring i Kanten, hvorom dei' er snoet en med en lille Vægt i hver Ende for- synet Traad. Den tungeste af disse Smaa- vægte hænger ned i det korte Barometterrør og flyder her paa Kviksølvet, saa at den alt- saa vil synke samtidig med dette, hvorved den mindre Vægt løftes, og omvendt, og baade Hjulet og Viseren ville derved blive dreiede til en af Siderne. — En anden Slags Hævertbarometre er det saakaldte Dobbelt- barometer, hvis korte Rør er forlænget opad med et snevrere Rør, hvori der er hældt far- vet Vinaand ovenpaa Kviksølvet. Naar Søilen i det lange Rør da synker, vil Kviksølvet stige ligesaa meget i det korte Rør og sam- tidig drive Vinaanden opad, men da det snevre Rør, hvori denne findes, kun har en ringe Diameter, vil en lille Bevægelse af Kviksølvet bevirke en langt større Bevægelse af Vinaanden, saa at Lufttrykkets Foran- dringer vilde vise sig i forstørret Maalestok, imedens Vinaandens Stigning ved dette Ba- rometer vil betegne, at Barometeret falder. — Da alle Kviksølvbarometre ere vanskelige at transportere, benytter man nu til practisk Brug i Regelen det af Franskmanden Vidi i 1844 opfundne Aneroidbarometer, som ikke indeholder Kviksølv og som baade er paa- lideligt til en vis Grad og let kan transpor- teres, hvorfor det særlig egner sig til at benyttes paa Reiser. Det bestaar væsentlig af en flad, cylindrisk, lufttom Metalkapsel med tynde, bølgeformig foldede Bunde; naar det ydre Lufttryk tiltager, presses Bundene nærmere sammen, imedens de ved aftagende Lufttryk fjerne sig fra hinanden, og disse Bevægelser overføres da enten ved et System af Vægtstænger til en Viser, som angiver Barometerstanden paa en inddelt Skive, saa- ledes som ved Aneroidbarometrene af Bour- don, Naudet, Redier o. 11. i Paris, eller ogsaa maales Barometerstanden ved Hjælp af en fin Skrue, som ved de af Goldschmidt i Zürich forfærdigede Instrumenter af denne Slags. Aneroidbarometrene ere bievne mere og mere almindelige i de senere Aar og have tildels fortrængt de ældre Stuebarometre; man har dem nu af Størrelse som almindelige Lomme- ulire, men dog saa fint udførte, at de kunne