Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Velin.
Vernaccîo.
angive Forskj ellen imellem Lufttrykket ved
Gulvet og ved Loftet i et Yærelse af 6 Alens
Høide.
Fabrikation af Barometre drives i Danmark
lom i det Større for Kviksølvbarometres Ved-
kommende; vel har man paa enkelte Værk-
steder ogsaa udført Metalbarometre, men da
Arbeidslønnen her hjemme er høiere og da
Udlandets Fabrikanter i denne Branche have
kastet sig over Barometerfabrikationen som
Specialitet, vil det være vanskeligt for vore
indenlandske Fabrikanter at optage Concur-
•'encen med Hensyn til Prisen. De bedste
Metalbarometre forfærdiges i London, Paris
og Berlin. Denne Industrigren er i stadig
Opadgaaende og Forbruget i tiltagende Stig-
ning. Et enkelt større Firma i Kjøbenhavn
afsætter aarlig imellem 3 og 400 Barometre,
hvoraf c. 100 ere Kviksølvbarometre og Re-
sten Metalbarometre.
Velin s. Pergament.
Velins kalder man i Frankrig de tine
Alençoner »Kniplinger, fordi man pleier at sy
dem fast paa Pergament.
Vellutine kaldes i Italien de lette,
tynde Fløiler.
Velo s. Krep.
Velour à double face s. Dobbelt-
bil.
Velours s. Fløil.
Velours d’Utrecht s. Plyds.
Velour travers kaldes et paa tværs
stribet, halvuldent Stof til Damekjoler, der-
næst ogsaa et Silkc-Vestetøi fra Elberfeld,
ßndvidere et Stof til Herreklæder, som for-
iærdiges af Klædefabrikerne i Krimmizscbau
°g Brünn, og endelig forekommer der ogsaa
nnder samme Benævnelse en Sort af Kamgarn
torfærdiget Klæde fra Glauchau.
Velpel s. Felpel.
.Vels (Baniceps fusens) er en i de nor-
diske Have forekommende, 25—30 Ctm. lang,
til Torskene henhørende Fisk med et bredt,
hadtrykt Hoved, stort Gab og kort, sammen-
Uykt Krop.
Velte eller Setier er et fransk Maal for
dydende Varer, sædvanlig = 7,87 d. Potter;
[Holland for fransk Vin = 7,81 og i Kønigs-
derg — 8,87 d. Potter.
. Veltliner er en meget god, mørkerød
^in af en sød, men lidt skarp, eiendommelig
Qlag; den produceres i Dalen Veltlin i Øvre-
italien og forsendes ofte til Frankrig og
Tyskland. En noget lignende Vin fra det
Nærliggende Kanton Graubiindten forekommer
1 Handelen under samme Navn.
yelvet, Velveteen s. Fløil.
i Veudres er en rød Languedocvin af 3die
Classe fra Beziers i Dep. Hérault.
Venetiansk Hviclt s. Blyhvidt.
Venetiansk Kridt s. Fedtsten.
. Venetienue kaldes et af den fineste
plienske Silke vævet, grosdetouragtigt, glat
r, r mønstret Silketøi, som forfærdiges i
jfankrig og Italien og især forsendes til
Jevanten, I den nyere Tid forekommer der
°g8aa under samme Navn nogle let valkede
£ ruede uldne Stoffer af Kamgarn.
Venises ere nogle fine, mønstrede Hør-
! lærreder til Dækketøi o. dsl., som forfærdiges
i Belgien og det nordlige Frankrig; de stor-
mønstrede kaldes Grande Venise eller Grande
Rose, de smaamønstrede Petite Venise eller
Rosette.
Venusliaar s. Jomfru haar.
Venusnielk eller Jomfrumelk s. Benzoë.
Venussten s. Krystal.
Venusvogn s. Stormhat.
Veratrin er et Alkaloid, som findes i
Sabadillefrø (s. d.) og i den hvide Nyserod
(s. d.); det krystalliserer i smaa, farveløse
Prismer, som ere uopløselige i Vand, men
opløselige i Alkohol og Æther. Det frem-
stilles som et hvidt Pulver uden Lugt, som
i ren Tilstand har en ikke bitter, men meget
skarpSmag og er meget giftigt; selv i ringe
Mængde fremkalder det som Pulver heftig
Nysen, og i Opløsning bevirke endogsaa
meget smaa Doser deraf en heftig Brækning.
Det smelter ved 115° C., farves med con-
centreret Svovlsyre først gult, derefter car-
minrødt og tilsidst violet; med concentrerei
Saltsyre giver det først en larveløs Opløs-
ning, der ved svag Opvarmning bliver smuk
mørkerød. Veratrinsaltene krystallisere kun
sj elden, men ere sædvanlig noget gummi-
agtige. Veratrin anvendes i Medicinen, mest
til udvendigt Brug i Salver, som kop-
trækkende Middel o. dsl. I Nyserod findes
det sammen med flere Alkaloider, af hvilke
Jervin krystalliserer ret godt.
Veratrum s. Nyserod.
Verbascnm s. Kongelys.
Verbenaolie (Ætheroleum Verbenæ)
udvindes ved Destillation af de friske Blade
af Lippia citriodora, en i Peru hjemme-
hørende buskagtig Verbena, hvis Blade have
en citronagtig Lugt, saalænge de ere friske.
Olien anvendes til Parfumerier, men kommer
kun sjelden ægte i Handelen, da den staar i
høi Pris og ogsaa let kan eftergjøres, idet
Lemongræsolie, opløst i rectifieeret Vinaand,
næsten har den samme Lugt.
Verdales s. Oliven.
Verdea er en meget god, fin og vel-
smagende Vin af lysegrøn Farve, som produ-
ceres i Omegnen af Arcetri ved Florents.
Verde antico s. Marmor og Diorit.
Verdunois er on let, velsmagende,
mørkerød Vin fra Omegnen af Verdun i det
franske Dep. Maas; den taaler ikke godt at
forsendes langt.
Vergemartin er en meget god rød
Burgundervin af 3die Klasse fra Omegnen af
Joigny i Dep. Yonne.
Vermanton, en flygtig og behagelig
rød Burgundervin af 4de Klasse fra Auxerre
i Dep. Yonne.
Vermeil s. Bijouterivarer. Navnet
bruges ogsaa om en Slags Guldfernis, der
benyttes til forgyldte Trægjenstande.
Vermeille s. Granat.
Vermicelli s. Nudler.
Vermillon s. Cinnober.
Vernacelo eller Vernaggio er en meget
god, sød italiensk Vin, som avles i Toscana,