Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Velin. Vernaccîo. angive Forskj ellen imellem Lufttrykket ved Gulvet og ved Loftet i et Yærelse af 6 Alens Høide. Fabrikation af Barometre drives i Danmark lom i det Større for Kviksølvbarometres Ved- kommende; vel har man paa enkelte Værk- steder ogsaa udført Metalbarometre, men da Arbeidslønnen her hjemme er høiere og da Udlandets Fabrikanter i denne Branche have kastet sig over Barometerfabrikationen som Specialitet, vil det være vanskeligt for vore indenlandske Fabrikanter at optage Concur- •'encen med Hensyn til Prisen. De bedste Metalbarometre forfærdiges i London, Paris og Berlin. Denne Industrigren er i stadig Opadgaaende og Forbruget i tiltagende Stig- ning. Et enkelt større Firma i Kjøbenhavn afsætter aarlig imellem 3 og 400 Barometre, hvoraf c. 100 ere Kviksølvbarometre og Re- sten Metalbarometre. Velin s. Pergament. Velins kalder man i Frankrig de tine Alençoner »Kniplinger, fordi man pleier at sy dem fast paa Pergament. Vellutine kaldes i Italien de lette, tynde Fløiler. Velo s. Krep. Velour à double face s. Dobbelt- bil. Velours s. Fløil. Velours d’Utrecht s. Plyds. Velour travers kaldes et paa tværs stribet, halvuldent Stof til Damekjoler, der- næst ogsaa et Silkc-Vestetøi fra Elberfeld, ßndvidere et Stof til Herreklæder, som for- iærdiges af Klædefabrikerne i Krimmizscbau °g Brünn, og endelig forekommer der ogsaa nnder samme Benævnelse en Sort af Kamgarn torfærdiget Klæde fra Glauchau. Velpel s. Felpel. .Vels (Baniceps fusens) er en i de nor- diske Have forekommende, 25—30 Ctm. lang, til Torskene henhørende Fisk med et bredt, hadtrykt Hoved, stort Gab og kort, sammen- Uykt Krop. Velte eller Setier er et fransk Maal for dydende Varer, sædvanlig = 7,87 d. Potter; [Holland for fransk Vin = 7,81 og i Kønigs- derg — 8,87 d. Potter. . Veltliner er en meget god, mørkerød ^in af en sød, men lidt skarp, eiendommelig Qlag; den produceres i Dalen Veltlin i Øvre- italien og forsendes ofte til Frankrig og Tyskland. En noget lignende Vin fra det Nærliggende Kanton Graubiindten forekommer 1 Handelen under samme Navn. yelvet, Velveteen s. Fløil. i Veudres er en rød Languedocvin af 3die Classe fra Beziers i Dep. Hérault. Venetiansk Hviclt s. Blyhvidt. Venetiansk Kridt s. Fedtsten. . Venetienue kaldes et af den fineste plienske Silke vævet, grosdetouragtigt, glat r, r mønstret Silketøi, som forfærdiges i jfankrig og Italien og især forsendes til Jevanten, I den nyere Tid forekommer der °g8aa under samme Navn nogle let valkede £ ruede uldne Stoffer af Kamgarn. Venises ere nogle fine, mønstrede Hør- ! lærreder til Dækketøi o. dsl., som forfærdiges i Belgien og det nordlige Frankrig; de stor- mønstrede kaldes Grande Venise eller Grande Rose, de smaamønstrede Petite Venise eller Rosette. Venusliaar s. Jomfru haar. Venusnielk eller Jomfrumelk s. Benzoë. Venussten s. Krystal. Venusvogn s. Stormhat. Veratrin er et Alkaloid, som findes i Sabadillefrø (s. d.) og i den hvide Nyserod (s. d.); det krystalliserer i smaa, farveløse Prismer, som ere uopløselige i Vand, men opløselige i Alkohol og Æther. Det frem- stilles som et hvidt Pulver uden Lugt, som i ren Tilstand har en ikke bitter, men meget skarpSmag og er meget giftigt; selv i ringe Mængde fremkalder det som Pulver heftig Nysen, og i Opløsning bevirke endogsaa meget smaa Doser deraf en heftig Brækning. Det smelter ved 115° C., farves med con- centreret Svovlsyre først gult, derefter car- minrødt og tilsidst violet; med concentrerei Saltsyre giver det først en larveløs Opløs- ning, der ved svag Opvarmning bliver smuk mørkerød. Veratrinsaltene krystallisere kun sj elden, men ere sædvanlig noget gummi- agtige. Veratrin anvendes i Medicinen, mest til udvendigt Brug i Salver, som kop- trækkende Middel o. dsl. I Nyserod findes det sammen med flere Alkaloider, af hvilke Jervin krystalliserer ret godt. Veratrum s. Nyserod. Verbascnm s. Kongelys. Verbenaolie (Ætheroleum Verbenæ) udvindes ved Destillation af de friske Blade af Lippia citriodora, en i Peru hjemme- hørende buskagtig Verbena, hvis Blade have en citronagtig Lugt, saalænge de ere friske. Olien anvendes til Parfumerier, men kommer kun sjelden ægte i Handelen, da den staar i høi Pris og ogsaa let kan eftergjøres, idet Lemongræsolie, opløst i rectifieeret Vinaand, næsten har den samme Lugt. Verdales s. Oliven. Verdea er en meget god, fin og vel- smagende Vin af lysegrøn Farve, som produ- ceres i Omegnen af Arcetri ved Florents. Verde antico s. Marmor og Diorit. Verdunois er on let, velsmagende, mørkerød Vin fra Omegnen af Verdun i det franske Dep. Maas; den taaler ikke godt at forsendes langt. Vergemartin er en meget god rød Burgundervin af 3die Klasse fra Omegnen af Joigny i Dep. Yonne. Vermanton, en flygtig og behagelig rød Burgundervin af 4de Klasse fra Auxerre i Dep. Yonne. Vermeil s. Bijouterivarer. Navnet bruges ogsaa om en Slags Guldfernis, der benyttes til forgyldte Trægjenstande. Vermeille s. Granat. Vermicelli s. Nudler. Vermillon s. Cinnober. Vernacelo eller Vernaggio er en meget god, sød italiensk Vin, som avles i Toscana,