Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

 Veron. 960 Vifter. paa Sardinien, i det Genuesiske etc. og for- sendes dels i store, med Straa omflettede Glasflasker paa 20—30 Liter og dels i al- mindelige Flasker. Veron, en rød Burgundervin af 4de Klasse fra Omegnen af Sens i Dep. Yonne. Veroneser tirent er en i det Sø- grønne faldende Jordfarve, der vindes lige- som Bjerggrønt (s. d.) og mest erholdes fra Tyrol. Veroneser Gult kaldes ogsaa Neapel- gult (s. d.) og Casseler Gult (s. d.). Veroneser Jord s. Grøn Jord. Veronica s. Ærenpris. Verroterie kalder man i Frankrig forskjellige smaa Gjenstande af Glas, saasom Perler, Koraller, Ørelokker, Rosenkranse o. dsl., som især afsættes i Mængde til Vest- kysten af Afrika. Vert d’Egypte, Vert de mer s. Marmor. Vert Cjriiinier eller Vert de Guignet s. Chromgrønt. Vert végétal, V. de vessie s. Saft- grønt. Verj«enay og Verzy høre til de bedste Sorter af Champagnevinene af 1ste Klasse fra Omegnen af Rheims i Dep. Marne; de udmærke sig ved stor Finhed, Aroma og Bouket, og navnlig ere de saakaldte Crémans og Non mousseux fra Verzenay ganske for- trinlige Vine. Vesicatoriepapir (Charta vessa- toria) er en Slags Papir, som er bestrøget med en Blanding af Vox, Spermacet, Can- tharidin, Terpentin og Elemiharpix, og som anvendes til at lægges paa Huden for at trække Blærer eller til at holde Saar aabne. Det tilberedes efter forskjellige Recepter. Veste, strikkede af Kamgarn, ere en meget benyttet, klædelig, til Figuren tæt- sluttende Vinterbeklædning for Damer og Børn og forekomme sædvanlig i Handelen under Navn af Jerseys. De forfærdigés mest i Nottingham i blaa og sorte Farver og ere oprindelig en Imitation af de strikkede blaa Sømandsskjorter, som først brugtes af Kanal- fiskerne paa Øerne Jersey og Guernsey og senere bleve reglementerede for den engelske Marine, hovedsagelig fordi den indigoblaa .Farve er saa ægte, at den godt kan taale Søvand. De engelske Dame- og Børneveste eftergjøres i Mængde i Chemnitz, men dette Fabrikat staar ikke lidet tilbage for det engelske. Vesuvian s. Idokras. VetiveiTod eller Iwarancusarod (Ra- dix Vitiveria eller Iwarancusæ) stammer fra en i Ostindien, Persien etc. voxende Græsart, Anatherum muricatum eller An- dropogon muriaticus, som i Indien kaldes Kuskus. Den bestaar af gule, seilgarnstynde, meget krydret lugtende Trævler af en lidt bitter, aromatisk Smag, som i Udseende ligne Qvikrod eller Svalerod; de indeholde en lysegul, ætherisk Olie af en stærk, gjen- nemtrængende Lugt, som dog sj elden kommer i Handelen, hvilket hyppigere er Tilfældet med en af Roden udtrukken Tinetur, der anvendes til Parfumerier. Rødderne udføres over Calcutta og bleve tidligere benyttede som et Middel imod Cholera, men bruges n11 kun til Parfumerier og til at fordrive Møb I Indien forfærdiger man deraf Maatter og Jalousier, som udbrede en behagelig Vellugt; naar de i den varme Aarstid besprøites med Vand. Vey.elay er en god Burgundervin at 3die Klaase fra Avallon i Dep. Yonne. Vicia s. Vikke. Vicogne eller Vigogne s. Garn. Vicogneuld, Vigogneuld eller Vicun- nauld er den overordentlig fine, silkeagtig'0 Uld af den paa Cordillerasbjergene i Syd- amerika i Hjorde levende, meget sky Faare- kamél (Vicunna Auchenia eller Camelus Vicunna), som er af et Faars Størrelse, af glinsende brun Farve, hvid under Bugen og vanskelig at tæmme. Den bedste Uld kom* mer fra Chili og Peru, den mere ordinai!-0 fra Buenos-Ayres. Man skjelner i Alminde' lighed imellem 3 Sorter, nemlig den rød- brune, undertiden ogsaa lyserøde af Dyrenes Byg °g Sider, der er den fineste, den hvide eller gullige, længere og grovere af Halsen og Bugen, og Flokulden eller Pelotagen, som kun vanskelig kan spindes. Under Navn af Bastarduld forekommer der en Middelsort, som undertiden ogsaa findes blandet imellem den ægte og som bestaar af de lange hvid- lige eller gule Haar af Guanacofaaret (s- Lamaskind). De fine Sorter Vigogneuld for- arbeides enten alene eller blandet med Faare- uld til finere Modeartikler, Handsker, Strømper etc. ; de ordinaire anvendes mest til Tæpp°r og af Hattemagerne til Belægning af fim’ Hatte. Undertiden forekommer ogsaa under Navnet Vigogne den fine Uld af Alpacaen (s. d.) eller den mere ordinaire Lamaujd (s. d.). Vigogneulden er i den nyere Tid blevon mere sjeldcn og dyr, da den fri Jagt har forringet Dyrenes Antal betydeligt. Victorias s. Thibet. Vidier s. Pil. Vielfrasskind s. Jerv. Vienne vine ere røde Daupliinévine, som dyrkes paa Høiderne omkring Bye)1 Vienne i Dep. Isère. Vierkante foran et hollandsk Længde* maal betyder Kvadrat; 1 Vierkante EI ^ 1 fransk Kvadratmeter, 1 Vierk. Duini = j fr. Kvadr. Centimeter, 1 Vierk. Palm = J fr. Kvadr. Decimeter, 1 Vierk. Roede = 1 fr. Kvadr. Dekameter = 1 fr. Arc. Viertel, Maal for flydende Varer af føl' gende Størrelse i danske Potter: Danmm> tor Vin 8, Bremen for Vin og Brændevm 7,87, Hamborg for Vin og Brændevin 7,50, Holland for Vin 7,65, for Brændevin 7,76, Lübeck for Vin 7,53, for 01 7,71, Norge 7,49, Königsberg for Vin 8,87, Rusland 7,64 Reval 7,80, Riga og Libau 7,92, Slesvig °» Holsten 7,50 d. Potter. v Vifter, T. Fächer, Fr. Eventail, K Fan, ere sædvanlig et Product af flere W1' skjellige samvirkende Industrier, saasom