Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vignot. 961 Viidgæssene. Kunstdreiere, Forgyldere, Silkevævere, Pa- pirfabrikanter , Plumagefabrikanter, Malere, Kniplersker etc. Hovedsædet for Tilvirknin- gen af Vifter er Frankrig, navnlig Byen Paris og Departementet Oise. Vifterne be- staa som bekjendt af et som en Cirkel for- met Blad eller Skjærm, der kan sammenfol- des, og et Haandgreb eller Stel, der danner et Slags Hylster eller Dække for Skjærmen, naar Viften sammenfoldes. Stellene tildannes mest af finere Træsorter, Ben, Elfenben, Horn, Perlemor, Skildpadde etc. og ere ofte kunstigt forarbeidede med graverede, malede, udskaarne eller indlagte Forsiringer. De forfærdiges i størst Mængde i flere Lands- byer, som ligge imellem Byerne Méru og Beauvais i Dep. Oise, hvor over 3,000 Ar- beidere ere beskæftigede med denne Industri, og hvorfra do da sendes til Paris for at mon- teres, det vil sige forsynes med dot Papir, Musselin, Silketøi etc., som danner Skjærmen. I Paris ere over 1,000 mandlige og kvinde- lige Arbeidere beskæftigede med Fabrikation af Vifter, som haves til alle Priser lige fra en Sou til flere hundrede Francs Stykket og derover, idet Vifterne undertiden udstyres meget luxuriøst med Malerier og Tegninger af virkelige Kunstnere eller besættes med Forsiringer af Guld, Sølv, ægte eller uægte Ædelstene o. dsl. En Arbeider tjener herved i Paris 6 Francs daglig, en Arbeiderske 4 og et Barn 1 à 2 Fr., imedens Fortjenesten i Departementet er henholdsvis 5, 3 og 1 Fr. Værdien af de Vifter, som forfærdiges i Frankrig, anslaas til 10 Mill. Fr. aarlig, hvoraf der udføres for c. 8 Mill. Fr., mest til Spanien, Italien og Amerika. — I Eng- land forfærdiges der Vifter navnlig i London og Birmingham, hvorfra der forsendes mange til Ostindien, som dog faar sin Hovedfor- syning fra China. Ogsaa i Tyskland og Ita- lien forfærdiges der endel Vilter i flere af de større Byer. Vignot er en god rød Lothringervin fra Omegnen af Commercy i Dep. Maas. Vigognia kalder man i England en Blanding af fin Faareuld og Ulden af for- skj ellige Planter; den spindes mest til Strømpegarn. Viklte, Fodervikke (Vicia sativd) er en dels som forvildet voxende, men mest dyrket Plante med 30—60 Ctm. høie, klattrende eller liggende Stengier, purpurrøde eller violette Blomster, brunt eller gult behaa- rede, runde, noget sammentrykte, glatte, graabrune, sædvanlig mangefrøede Bælge, som ved Modenheden springe op, idet Klap- perne rulle sig sammen i Form af en Prop- trækker. Man skj elner navnlig imellem 3 Arter, nemlig 1) Vintervikke (F. s. hiberna), en ved Dyrkning frembragt toaarig Sort, der saas om Efteraaret, 2) Hvidfrøet Fodervikke (P. s. leucosperma), der udmærker sig ved sine hvide Frø, er i Fyen bekjendt under Navn af »Linser« og anvendes undertiden ligesom Ærter til Menneskeføde, og 3) Glat Fodervikke (F. s. glabra), med glatte Blade og Bælge. I Danmark har Fodervikken tid- ligere været dyrket i langt større Udstræk- •T. Hjortli: Varelexikon. ning end nutildags; den dyrkes dels ublandet og dels som Blandsæd, især blandet ligelig med Havre og kaldes da Vikkeliavre, under- tiden ogsaa blandet med Ærter, Byg eller Bug, med hvilken sidste Kornsort Vinter- vikken afgiver et tidligt Grønfoder om For- aaret; hos os taaler den dog ikke godt Vin- terkulden, hvorimod den oftere anvendes i England og Sydeuropa. Fodervikken dyrkes næsten udelukkende som Foderplante, sjelden som Grøngjødning, og den benyttes mest som Grønfoder, i hvilket Øiemed den slaas, naar den blomstrer eller har begyndt at sætte Bælge, det Første, naar den anvendes til Køer, det Sidste til Heste. Den staar imid- lertid langt tilbage for Kløver baade med Hensyn til Udbytte og Foderværdi, hvorimod den bidrager til at rense Jordon for Ukrudt, naar den afhugges grøn. Den trives bedst i noget fugtig, leret Jord; i sandet Jord be- taler det sig ikke at dyrke den og i tørre Aar trives den ikke, imedens den letraadner i fed og stærkt gjødet Jord. Den blomstrer i Juli—August og giver modne Frø i Sep- tember. Vikkefrø er ikke altid let at erholde i godeVarer; da det modnes sent, bliver det ofte udsat for kunstig Tørring, naar det skal bruges som Handelsvare, og det kan derved næsten ganske miste sin Spireevne; godt opbevarede Frø kunne holde sig ret godt spiredygtige i tre Aar. Frøenes Vægt er c. 237 Pd. pr. Td., og man regner 4—6 Skjæp- per Udsæd pr. Td. Land. Fodervikken er meget udsat for at angribes af Bladlus, som undertiden ganske kunne tilintetgjøre Ud- byttet, især naar den dyrkes ublandet; den angribes ogsaa hyppig af Kust og Bladskim- mel. — Foruden den egentlige Fodervikke findes der her i Landet omtrent en halv Snes andre Vikkearter dels vildvoxende og dels dyrkede enten som Foder- eller Prydplanter, saasom Bønne-V. (F. Faba), Laadden V. (F. hirsuta), Skov-V. (F. silvatica), Gjærde- V. (F. sepinm), Muse-V. eller Fugle-V. (F. Cracca) etc.; de ædes næsten alle med stor Begjærlighed af Kvæget. — Danmarks Om- sætning af Vikkefrø med Udlandet er ikke stor; i Femaaret 1877—1881 var den aarlige Gjennemsnitsindførsel 2,140 Tdr. og Udfør- selen 1,390 Tdr. I Aaret 1881 indførtes der kun 215 Tdr. og udførtes 2,619 Tdr. Vikker, hvoraf 1,420 Tdr. til England, 851 til Norge og 250 til Sverig. — Indførselen af Vikker til Sverig udgjorde i 1880 c. 968 Centner og Udførselen i samme Aar 5,400 Centner. Viidgæssene (Anser) ere ansélige Svømmefugle med et kort, afrundet Næb og middelhøie Ben, der sidde næsten midt under Kroppen; deres Gang er derfor langt bedre end baade Svanernes og Ændernes. Af de hos os forekommende 7 Arter er Graagaasen (A. cinereus) den største og almindeligste og den eneste vilde Gaas, som yngler her i Landet; den har et rødgult Næb uden sort Tegning, men med hvid Negl, og dens Vinge- I spidser naa ikke Halespidsen. Den forekom- mer om Sommeren overalt, hvor der findes større Indsøer. En anden Art er Sædgaasen I (A. segetum), som navnlig under Trækket 61