Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vildkatteskind. 962 Vin. om Efteraaret forekommer i stor Mængde flere Steder her i Landet, saasom ved Ran- ders og Ringkjøbing Ej orde, hvor den ofte gjør stor Skade paa Sædmarkerne; den har et sort Næb med en rødliggul Ring, og dens Vingespidser række ud over Halespidsen. Vildkatt eskimi erholdes af den i Skovene i Rusland, Asien, Tyrkiet, Ungarn, Sydtyskland og Frankrig levende Vildkat (Felis catus verus), som har Lighed med vore almindelige Huskatte, men er større og har næsten dobbelt saa lange Haar og en gulliggraa, overalt lige tyk Hale, der ikke ligesom Huskattens er sortstribet, men der- imod forsynet med hele sorte Ringe. Skin- dene afgive et blødt, men ikke meget hold- bart Pelsværk; de farves ofte brune og for- bruges især i Tyrkiet og i Ungarn, hvilket ligeledes er Tilfældet med Skindene af de saakaldte Lossekatte (s. Losseskind). Prisen paa disse Skind paa de tyske Messer er 1 à 2 Thaler Stykket. Skindene af de ostindiske Zibethkatte, som ere gulbrune og sortplet- tede, have kun ringe Betydning i Handelen, hvorimod Skindene af Genettekatten fore- komme hyppigere (s. Genetteskind). Vildsenclerne (Anas) udgjøre den talrigste Afdeling af Svømmefuglene; de have et næsten lige bredt eller fortil lidt bredere Næb og Benene siddende længere tilbage end hos Vildgæssene, og Hunnerne ere i Regelen meget mindre end Hannerne. Eftersom de have en Hudlap paa Bagtaaen eller ikke, skjelner man imellem Svømmeænder og Dyk- ænder; til de første høre den store, brogede Gravand (Anas tadorna), Stokanden (Anas Boschas), fra hvilken den tamme And skal nedstamme, og Krikanden (Anas crecca), som er den mindste af dem alle. Til Dykænderne henhører ogsaa Edderfuglen (s. Edderdun). De Vildænder, som i Almindelighed ere Gjen- stand for Jagt paa Indsøer, kaldes Graa- ænder; Havænderne skydes ofte om Vinteren ved Vaager i Isen eller fanges i Fiskegarn, ligesom de ogsaa kunne fiskes med Snøre og Krog, som med Madding af Indvolde o. dsl. anbringes hængende ned i Vandet fra Pæle. Ligeledes fanges der mange Vildænder i Net, som udspændes under Vandet og hvori Æn- derne da blive hængende, naar de dykke ned efter Føde ; de fleste skydes dog om Foraaret og Efteraaret, da de trække i store Flokke. ViMtlmder s. Huder. Villetlemange er Navnet paa en rød Champagnevin, som voxer paa det saakaldte »Niederberge« i Nærheden af Rheims. Villeneuve er en i Dep. Var dyrket rød Provence vin af 1ste Klasse, som vinder meget i Godhed efter 5—6 Aars Forløb. Vin er som bekjendt den gjærede Saft af Vinstokkens Frugter. Denne Plante, hvis egentlige Fædreland sandsynligvis er Mellem- asien, trives bedst imellem 32 og 50° nord- lig Bredde; den dyrkes vel ogsaa længere imod Nord, navnlig i Tyskland, men den taaler da ikke altid Vinterkulden uden at være tildækket, og den afgiver kun en ordi- nair Vin. Forøvrigt dyrkes den kun i den gamle Verden i betydelig Udstrækning og stærkest i Europa. Det høieste Punct, hvor- til Vinavlen kan gaa, er meget forskjelligt efter den geographiske Beliggenhed; i Un- garn gaar den ikke høiere end c. 1,000 Fod over Havet, i Mellemtyskland 15—1,600 Fod, paa Ætna indtil 4,300 Fod og paa Himalaia indtil 10—11,000 Fod over Havet. Hvor Middeltemperaturen gaar over 170 R., trives Vinstokken ikke saaledes, at den bærer god Frugt; det uafbrudte Solskin med dets Lys og Varme hindrer den da i at faa den Hvile, som den kræver, naar den skal kunne samle Kræfter til at bære en Afgrøde. Derfor fin- des den ogsaa kun i faa Egne af Nordafrika som frugtbærende Plante, hvorimod den dyr- kes i større Udstrækning som Skyggeplante, ganske ligesom den i de nordlige Lande dyrkes til Beklædning af Vægge, selv om der er ingen eller kun liden Udsigt til. at den vil kunne give modne Druer. Allerede paa de varmeste Puncter ved Middelhavet lide Druerne ofte af den altfor stærke Solvarme, og deres Saft egner sig da bedre til For- færdigelse af Alkohol end til Vin. For at Vinavl kan være mulig, maa imidlertid Mid- delvarmen i det mindste for én Maaned være 19° C., og da Juli Maaneds Middelvarme i Danmark kun er lidt over 170 C., se vi heri Grunden til, at vi ikke kunne drive Vinavl hos os. For Nordens Vedkommende ind- skrænker Vinstokkens Betydning sig derfor i øconomisk Henseende kun til Frembringelse af Frugt i saa moden Tilstand, som Klimaet og Kunsten i Forening ere istand til at frembringe den. Man dyrker den saaledes hos os ved Syd-Espalierer eller i Væxthuse; men kun sjelden er Sommeren her saa varm, at endog kun de tidligste Varieteter af de dyrkede Vinsorter uden kunstig Varme give velsmagende Frugter. Planten er derimod saa haardfør imod Vinterkulden, at den ved sin smukke Bladfylde benyttes til Beklæd- ning af Lysthuse, Verandaer etc. Ved Klima, Jordbund, Beliggenhed og Kultur er der fremkommet en utallig Mængde Varieteter, som navnlig adskille sig fra hver- andre ved Druernes Farve og Form, og af hvilke der sædvanlig i de enkelte Lande eller Egne fortrinsvis dyrkes specielle Sorter; en Mængde Druer benyttes ogsaa paa andre Maader end til Tilberedning af Vin, saasom til at spises friske, som Taffelfrugt, til at forsendes i frisk Tilstand eller til at tørres til Rosiner etc. I umoden Tilstand vise Druerne sig tydelig at være delte i to Rum og at bestaa indvendig af Celler, hvori Saf- ten er indesluttet, og i denne findes der sædvanlig 2 eller 4, undertiden 1, 3 eller 5 pæreformede Kjærner, imedens der ogsaa er Arter ganske uden Kjærner, saasom de Druer, der tørres til Korender (s. d.). Efter Druer- nes Farve skjelner man imellem 3 Hoved- klasser, nemlig blaa, som dog sædvanlig kaldes røde; grønlige eller hvide, og lyse- røde i forskjellige Nuancer. Farven befinder sig hovedsagelig i Bærrenes Skaller, og for derfor at erholde virkelig rød Vin, maa man ved Udpresningen lade Saften gjære_ nogen Tid paa Skallerne, for at den kan blive far-