Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vin. 971 Vin. ville forskære lyse, bittre Vine med Likør- vine er heller ikke muligt. SødeYine kunne kun forskæres med søde Vine eller med meget tørre hvide Yine. Eøde Yine forskærer man ofte meget fordelagtigt med hvide Yine baade for Tarvens og Kvalitetens Skyld; dersom de skulle henligge i længere Tid paa Lage- ret, maa de dog ikke blandes med stærke franske Yine, som dog kunne gjøre dem mere velsmagende, saafremt de skulle benyttes efter kort Tids Torløb. Tremfor Alt maa man vogte sig for at ville helbrede syge, anløbne eller eddikostukne Vine ved Torskæ- ring med sund Vin; om man ogsaa kun blander 1 Pot af saadan syg Vin med 99 Potter god, sund Vin, saa faar man dog der- ved kun 100 Potter fordærvet Vin. Man maa derfor ved Torskæring af Vine ikke glemme, at der kun behøves et meget ringe Kvantum slet Vin for at fordærve et meget stort Kvantum god Vin, og at man omvendt behøver en meget stor Mængde god Vin for dermed at gjøre et lille Kvantum slet Vin til en passabel Vinsort. Vine, som ere be- handlede ved Torskæring, maa mindst lagres en Maaned, for at deres modsatte Egenskaber ganske kunne udjevne sig, og de bør derefter klares og omtappes, førend de bringes i Han- delen. En endnu inderligere Torening finder Sted, naar man tilsætter de sammenblandede Vine noget ung Vin, som er gjort stum eller svovlet stærkt, idet denne da vil fremkalde en ny Gjæring; men isaafald maa Vinen oin- tappes to Gange og da først klares. I den nyere Tid anvender man ofte til Conservering af Vin Salicylsyre, idet denne virker som en Gift for de Organismer, der bevirke Vinens Gjæring og Sygdomme; den adskiller sig fordelagtigt fra alle andre anti- septisk virkende Midler ved tro Egenskaber: den er uden Lugt, næsten uden Smag og er i ingen Henseende skadelig for Sundheden. — En af de bedste og billigste Maader til at forbedre en forøvrigt sund Vin er at om- tappe den paa et Tad, hvoraf der kort ifor- veien er aftappet en lignende Vin af fortrin- lig Kvalitet. — Tor at give en Vin en sær- egen Smag, bliver den undertiden tilsat krydrede Plantestoffer, hvilket bedst sker, naar Gjæringen er tilendebragt og Vinen altsaa er færdig til at gaa i Handelen. Enten Pulveriserer man Kryderstoffet og lader det indbundet i en Pose hænge ned i Vinen, eller ogsaa tilsætter man denne et Udtræk heraf med Vinaand eller Vand, hvilken sidste Kremgangsmaade særlig anvendes med saa- hanne Stoffer, som indeholde mange slimede Dele o. dsl., som kunne forurense Vinen. Vin er en meget sammensat Vædske, men hens to Hovedbestanddel er dog Alkohol og »and, som findes blandede med hinanden i he mest forskjellige Torhold. Desuden inde- holder den Sukker, Vinsyre, Æblesyre, Drue- syre og Salte deraf, Tannin, Glycerin og mineralske Stoffer, samt endvidere en Mængde andre Stoffer, som kun findes deri i over- ordentlig srnaa Mængder, saa at deres che- miske Natur kun er lidet bekjendt, imedens he dog sandsynligvis bestaa af flygtige Æther- arter; men det er just disse i saa ubetydelige Torhold iblandede Stoffer, som give Vinen dens charakteristiske Smag og Bouket. Des- uden indeholder Vinen ogsaa absorberet Kul- syre. Det er Alkoholen, som giver Vinen dens berusende Egenskaber, imedens Sukkeret og Glycerinet give den søde, og Garvesyren den snærpende Smag. Vinens større eller mindre Indhold af Alkohol har i Almindelig- hed stor Betydning med Hensyn til dens Værdi, og det er derfor ofte af Vigtighed at kjende dette. Man har heitil forskjellige Methoder, af hvilke imidlertid de fleste ere mere eller mindre unøiagtige og Kesultatet derfor ikke paalideligt. I Østcrrig benyttes saaledes hyppig den saakaldte Wagnerske Vin vægt, som vel angiver en Vins større eller mindre specifisiske Vægt, men som dog er aldeles upaalidelig med Hensyn til Be- stemmelse af Vinens Alkoholindhold. Man har hertil ogsaa anvendt en Tordainpnings- methode, som imidlertid ligeledes kun giver tilnærmelsesvise Besultater. Til Undersøgelse af flere Vinsorter efter hverandre kan anbe- fales et af G. Conaty construeret Instrument, som kaldes Ebullioskop; men man maa være temmelig fortrolig med Brugen af dette In- strument for at kunne angive Alkoholind- holdet indtil 1 Procents Nøiagtighed. Det bestaar af en lille Kobberkjedel, som kan rumme 50—60 Kubikcentimeter, og som sæt- tes ned i en Messingovn, til hvis Midte den rækker og i hvilken man stiller en bræn- dende Spirituslampe. Man fylder Kjedlen næsten helt med Vin, tildækker den og Ov- nen med en rund Plade, til hvilken der er befæstet et Thermometer, og bringer Vinen til at koge. Dette Thermometer har en eiendommelig Inddeling, idet den Grad, hvor- til Kviksølvet stiger, temmelig nøiagtigt vil vise Vinens Indhold af Alkohol; stiger Kvik- sølvet t. E. til den 5te Grad, saa betyder dette, at Vinen indeholder 5 pCt. Alkohol; ved 120 indeholder den 12 pCt. Alkohol osv. Man maa nøie mærke sig det Punct, som Kviksølvet har naaet i det Øieblik, da det begynder at koge, thi kun dette er det rig- tige; ved lidt længere fortsat Kogning stiger Kviksølvet høiere og viser da et ringere Al- koholindhold. Vanskeligheden ved Brugen af dette Instrument ligger altsaa i nøie at iagttage Kogningsøieblikket og mærke sig den Grad, som Kviksølvet i dette Øieblik har naaet; thi før og efter dette Øieblik vil man stedse faa et urigtigt Eesultat. Der hører temmelig stor Øvelse til nøiagtig at bestemme Kogningsøieblikket; som et Tin- gerpeg kan tjene, at imedens Kviksølvet for- øvrigt hele Tiden er i en stadig stigende Bevægelse, bliver det ved indtrædende Kog- ning staaende stille i 8—10 Secunder paa det samme Punct. Tør enhver Undersøgelse maa man bringe destilleret Vand til at koge for ogsaa at tage Lufttrykket med i Betragt- ning. Det Punct, hvor Kviksølvet bliver staaende, er da Thermometerets Nulpunct, og den forskydelige Scala befæstes nu nøi- agtig ved dette Punct ved Hjælp af en lille Skrue. Arbeider man flere Timer efter hver-