Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vin. 972 Vin. andre med Ebulliosbopet, saa maa man paa et Barometer lægge Mærke til, om Luft- trykket ikke i denne Tid har forandret sig; isaafald vil det være nødvendigt igjen at koge destilleret Yand og at regulere Scalaen efter det nye Nulpunct. Instrumentet er baseret paa den Grundsætning, at en af Al- kohol og Yand sammensat Blanding koger ved en saameget ringere Varmegrad, som der indeholdes mere Alkohol i samme. Man ar- beider meget hurtigt og bekvemt med dette Instrument, og med tilbørlig Øvelse ogsaa temmelig nøiagtigt. Da man let er udsat for, at Glasrøret brækker over lige ovenover den Cylinder, som indeholder Kviksølvet, hvorved hele Instrumentet bliver ubrugeligt, bør man ved længere Brug deraf stedse have flere Thermomètre til Kaadighed. Dersom man med Ebullioskopet skal undersøge Vine, som antages at indeholde over 12 pCt. Al- kohol, gjør man bedst i at blande Vinen med et lige Volumen destilleret Vand, undersøge denne Blandings Alkoholgrad og multiplicere den fundne Grad med 2, hvorpaa Productet vil angive det virkelige Alkoholindhold. Med Ebullioskopet vil man saaledes, som foran omtalt, kunne bestemme en Vins Al- koholindhold indtil en Grænse aflpCt.; men man vil kunne opnaa et endnu nøiagtigere Resultat ved Hjælp af det af Geissler i Bonn construerede Vaporimeter, som ogsaa er det Instrument, der nu hyppigst anvendes til dette Brug. Det er baseret paa, at Spænd- kraften af Dampen af absolut Alkohol er ved 78,3° C. lig 1 Atmosphæres Tryk, imedens Vanddamp først udøver samme Tryk ved 100 0 C. En Vædskes Alkoholindhold vil derfor kunne maales ved Høiden af en Kviksølv- søile, som ved en bestemt Temperatur hæves iveiret af de af Vædsken udviklede Dampe, i det foreliggende Tilfælde Temperaturen for Vandets Kogning. Apparatet bestaar væ- sentlig af 4 Dele, nemlig 1) en Messing- eller Kobberkjedel, halvt fyldt med Vand, der ophedes ved en under samme stillet Spirituslampe; 2) et to Gange knæbøiet Glas- rør, som er befæstet paa et Træstativ; 3) et cylinderformet Kar, fyldt med Kviksølv og den Vædske, som skal prøves, og 4) en Cy- linder af Messingblik, i hvis øverste Del der findes et nøiagtigt Thermometer. Forsøget udføres saaledes, at Glaskarret fyldes til et bestemt Mærke med Kviksølv og derpaa fuldstændig med Vinen; denne Del af Appa- ratet befæstes dernæst paa Kogekarret, Mes- singcylinderen sættes udenom, og Vandet i Kogekjedlen ophedes nu til Kogning. Dam- pene ville da stige op i Messingcylinderen og opvarme Kviksølvet og Vinen til Vandets Kogepunct, hvorved endel af Vædsken for- vandler sig til Dampe, der trykke paa Kvik- sølvet og bringe dette til at stige op i Stige- røret, og dette desto høiere, jo mere Alkohol der indeholdes i Vædsken. Det nævnte Rør er befæstet til en Scala, som er indrettet saaledes, at Kviksølvsøilens Høide angiver, hvormange Vægt- og Volumenprocenter Al- kohol der findes i Vinen. De ikke flygtige Bestanddele (Extractivstoffer og Sukker) i denne udøve ingen skadelig Indflydelse paa Resultatet, imedens derimod de flygtige Æther- arter kunne influere noget i denne Hen- seende; men den fri Kulsyre maa før For- søget fjernes ved Røstning med brændt Kalk og paafølgende Filtrering. Imedens man saaledes ved Hjælp af et af de ovenfor beskrevne Instrumenter vil kunne bestemme en Vædskes Alkoholindhold med en til almindeligt Brug tilstrækkelig høi Grad af Nøiagtighed, vil man dog kunne komme til et endnu nøiagtigere Resultat ved at afdestillere Alkoholen fra Vinen. Man har hertil et andet Instrument, det saakaldte Alambic Salleron, med hvilket Destillationen kan foretages med et lille Kvantum Vin. Fremgangsmaaden dermed er saa simpel, at den med Lethed kan læres, og man vil med dette Instrument kunne undersøge Vin med indtil Vi o Grads Nøiagtighed. Apparatet bestaar af et som Retort tjenende Glaskar, der ved et Kautschukrør er sat i Forbindelse med et i det med koldt Vand fyldte Kølekar anbragt Slangerør, under hvis nederste Mun- ding der stilles et graderet Cylinderglas. Man fylder Vinen i Retorten og opheder den for at uddrive Alkoholen, som da afkøles i Slangerøret og samles i det graderede Cy- linderglas, der fyldes indtil samme Rumfang, som den paagjældende Vinmængde indtog før Destillationens Paabegyndelse, hvorefter Indholdet graderes paa sædvanlig Maade. Dette Instrument er det paalideligste med Hensyn til Nøiagtighed og samtidig meget let at behandle. Efter mange anstillede Undersøgelser have Gjennemsnitssummerne af Alkoholindholdet i Vægtprocentforhold af de mest bekj endte Vinsorter vist sig at være følgende: Portvin 1 og Sherry /......... Madeira............. Marsala............. Tenerif............. Lunel............... Malaga.............. Tokayer ............ Andre ungarske Vine Champagne .... Sauterne Lacrymæ Christi Juraçon Burgunder...... Pfalzervine .... Græske Vine ... Constantia..... Bordeaux ...... Almindelige franske Rødvine Rhinskvine................. Moselvine.................. Tyske Landvine............. 18—21. 18—19. 14— 17. 16— 18 V»- 12—13. 12—16. 10—19. 9—11. 10—11. 12—15. 9—11. 9—10. 15— 18. 17— 19. 9—12. 7— 11. 8— 12. 8—9. 5—8. Vinen kaldes flaskemoden, naar den hat naaet en saadan Grad af Udvikling, at dea egner sig til at kunne aftappes paa Flasker- Paa Fadene forbedrer Vinen sig kun til 6,1 vis Grad; naar denne er naaet, faar Vinea paa Fadet ingen anden Egenskab mere eau