Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vin. 973 Vin. Alderen. Saasnart Vinen er flaskemoden, bør den — navnlig naar det er en ædel Vin — aftappes paa Flasker, hvor dens Egenskaber da udvikle sig fordelagtigt i Løbet af ét eller to Aar. I Almindelighed ansér man en Vin for at være flaskemoden, naar den bibeholder sin Klarhed efter at være fyldt paa Flasker; men det er dog ikke alle Vine, som forædle sig yderligere efter at være bouteillerede. Ikke alle Vinsorter modnes lige hurtigt; nogle behøve 4—6 Aar, førend de ere flaske- modne, og de maa da endnu henligge om- trent 2 Aar paa Flasker, førend de have ud- viklet deres liøieste Egenskaber, imedens andre Vinsorter allerede blive flaskemodne efter 1—2 Aars Forløb. Man antager i Al- mindelighed, at jo langsommere en Vin bli- ver flaskemoden, desto fortrinligere er den, navnlig hvad dens Bouket angaar; jo hur- tigere Vinen derimod bliver flaskemoden, desto ringere er dens Bouket. Ved Vi- nens Bouteillering maa ligeledes dens Be- røring med Luften saavidt muligt undgaas, og det er derfor uhensigtsmæssigt at lade den flyde fra Hanen i Flaskerne ved Hjælp af en almindelig Tragt. Man har derfor op- fundet forskjellige forbedrede Haner og Tragte til dette Brug, ligesom man ogsaa ofte hertil benytter en Hævert, hvorved dog Bærmen let bliver oprørt i Vinen. Flaskerne maa fremfor Alt være fuldstændig rene og derfor omhyggelig skylles og derefter stilles med Halsen nedad for at løbe fuldstændig af. Til Flaskernes Rensning bør man aldrig anvende Blyhagel; dels vil det Bundfald, hvormed brugte Flasker ofte indvendig ere belagte, ikke paa denne Maade kunne fjer- nes, og dels ville ét eller flere af Haglene let blive hængende deri, og da Vinen op- løser Bly, vil den derved kunne blive skade- lig for Sundheden. Man bør derfor hellere benytte grovt Sand, smaa Kiselsten o. dsl. til Rensningen, som dog bedst foretages med ■dertil construerede Flaskebørster, der dreies rundt ved Hjælp af et Haandtag. Til Fla- skernes Lukning bør man tage de fineste og bedste Korkpropper, som trods deres høiere Pris dog ville vise sig at være de billigste paa Grund af deres Varighed, ligesom de ogsaa afgive det bedste Lukke for Vinen. De maa være større end Flaskemundingen og gjøres bløde og elastiske ved at lægges gjentagne Gange i varmt Vand; endnu bedre er det at lade dem svulme op og blødgjøres i varm Vin. Da man med Flaskernes Luk- ning tilsigter at afspærre Vinen hermetisk tra Luften, bør der imellem Vinens Overflade og Proppen kun lades et lille Rum aabent, ha den deri indeholdte Luft kan udøve en skadelig Indflydelse paa Vinen. Den præpa- rerede Prop bør derfor næsten naa helt ned til Vinen, saa at ethvert Spor af Luft saa- vidt muligt uddrives af Flasken, og ved Af- tapning af fine Vine benytter man derfor undertiden en saakaldet Fyldenaal af Sølv, 's°ni paalangs har en Fordybning eller Rende og som man stikker ned imellem Proppen °g Flaskehalsens Væg med Renden vendt imod denne sidste; idet Proppen da drives ind i Halsen, hvilket sædvanlig sker ved Hjælp af en forskjelligt construeret Proppe- maskine, undslipper Luften igjennem Renden tilligemed lidt Vin, og naar man derefter trækker Fyldenaalen ud, vil det lille Rum, som den indtog, strax lukkes igjen af den elastiske Prop. Efter Propningen lægger man ved Hjælp af et særegent Apparat en af rent, blødt Tin bestaaende Kapsel over Proppen og endel af Flaskehalsen, eller og- saa dypper man den øverste Del af denne i Flaskelak eller i Galipot eller Fyrreharpix, som er smeltet sammen med lidt Beg, Vox eller Linolie og som man ved Tilsætning af Cinnober, Mönnie, brændt Okker, brændt Elfenben, Berlinerblaat, Bjerggrønt etc. kan farve. Herved forhindres Luften yderligere fra at trænge ind i Flasken, ligesom ogsaa Proppen derved conserveres. De fyldte Fla- sker lægges derefter i Kjælderen ovenpaa hverandre paa Hylder og altid i horizontal Stilling, saa at Vinen stedse er i Berøring med Proppen. Flaskelageret bør have en saavidt muligt constant Temperatur af c. 14 0 R. og ligeledes noget Dagslys, idet begge disse Forhold have en meget gunstig Ind- virkning paa den bouteillerede Vins yder- ligere Udvikling, og det er derfor urigtigt at henlægge Flaskerne i den koldeste og mørkeste Del afKjælderen. Søde Vine kunne dog lagres i et varmere Locale, idet de i Regelen stedse forbedres ved at henligge i længere Tid i Varmen. Da Vin er sammensat af saamange for- skjellige Bestanddele, som stadig indvirke paa hverandre, er den selvfølgelig under- kastet mange Forandringer. Under gunstige Forhold ville disse Forandringer i Regelen forbedre Vinen, men undertiden kunne de ogsaa være af skadelig Natur og fremkalde forskjellige Sygdomme, der ofte ende med Vinens fuldstændige Fordærvelse, og det er derfor af Vigtighed at lejende disse Syg- domme, Grundene til deres Fremkomst og de rette Midler til enten at forebygge eller helbrede dem; thi at prøve sig frem paa Lykke og Fromme i denne Henseende vil som oftest kun bidrage til at fordærve Vinen endnu mere. En mindre omhyggelig Be- handling under Lagringen eller Vinens Hen- liggen i uhensigtsmæssige Kjældere eller paa daarlige Fade er ofte Grunden til, at dens Kvalitet forringes, og til Opbevaring af Vin udfordres der derfor fremfor Alt en god Kjælder, som hverken er for varm eller for kold, for tør eller for fugtig, og som dertil er rummelig, bekvem og tilbørlig ventileret, samt ikke beliggende i Nærheden af Mød- dinger, Afløbsrender o. dsl., der kunne for- dærve Luften. Den hensigtsmæssigste Kjæl- der-Temperatur er 80 R. eller ialfald imellem 7 og 9 Grader; i de koldere Lande kan den dog gjerne være 1 eller 2 Grader høiere, navnlig naar Vinene endnu ikke ere fuldt udviklede, imedens en noget koldere Varme- grad egner sig bedst for færdige Vine; men under 7° R, bør Temperaturen dog aldrig