Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vin. 975 Vin. viser sig lios røde Vine, men oftere nos hvide, især ikke fuldstændig udgjærede Vine, og dette baade i Fade og paa godt lukkede Flasker, er at Vinen bliver slimet og uklar, saa at der svømmer ligesom en Taage om- kring deri, hvorved den antager en æghvide- agtig Consistents; man siger da om Vinen, at den er bleven lang. Sædvanlig trækker den sig ligesom i Traade, naar man lader den falde draabevis ud af et Glas, perler kun lidt og lydløst, og Blærerne blive længe hængende ved Banden af Glasset. Denne Sygdom hidrører stedse fra, at Vinen inde- holder for lidt Garvesyre; ved kraftige Vine, som indeholde endel Alkohol og Vinsyre, forsvinder Ondet ofte af sig selv; ligeledes vil man, naar Sygdommen ikke er for langt fremskreden, kunne hjælpe derpaa ved at be- fæste Brusen af en Vandkande til Afløbs- hanen paa Fadet, idet Vinen ved at strømme ud igjennem de mange smaa Huller igjen kan blive tyndtflydende. Er Sygdommen der- imod skreden længere fremad, vil dette Mid- del ikke forslaa, og man maa da tilsætte Vinen det, som den mangler, nemlig Garve- syre eller Tannin i Forhold af 15 Gram til 230 Liter Vin, og efter otte Dages Forløb vil den i Regelen atter vise sig klar. Skulde dette endnu ikke være Tilfældet, saa hidrører den endnu tilstedeværende Uklarhed fra Stof- fer, som ikke forbinde sig med Garvesyren, og disse maa da bundfældes ved en svag Klaring med Husblas, Gelatine eller Æghvide. — Indeholder en Vin kun lidet Alkohol, men derimod meget Gjæringsstof og slimede Stof- fer, saa har den paa Grund af denne urigtige Sammensætning stor Tilbøielighed til at blive muggen. Ved denne Sygdom forvandler Vinen sig tilsidst til et stinkende Fluidum, som er aldeles værdiløst. Tidligere forsøgte man at hjælpe derpaa ved Tilsætning afVin- aand, stærk Svovling, Omtapning og gjen- tagen Klaring under Tilsætning af Vinsyre; men det simpleste og paalideligste Middel fil at helbrede saadanne syge Vine er at Undersøge dem med Hensyn til deres Ind- hold af Alkohol og Syre, og dernæst give dem den fornødne Tilsætning af Sukkervand, saaledes som ovenfor omtalt ved Galliserin- gen, og derpaa endnu tilsætte lidt Presgjær, for at en ny Gjæring kan blive indledet; ; uaar denne er tilendebragt, gives Vinen den sædvanlige Kjælderbehandling. En Omgjæ- ring er overhovedet i mange Tilfælde et for- trinligt Middel til at helbrede syge Vine. — Naar Vinfade ikke ere godt tilspundsede, vil midel af den i Vinen indeholdte Alkohol for- dampe, og Vinen bliver da mat og doven og jaar den saakaldte Luftsmag. I Tyskland kaldes denne Sygdom »Schaalwerden«, i Frank- rig »Gout de vent«, og i England »Twang«. Dersom Sygdommen endnu ikke har gjort store Fremskridt og Vinen har nogenlunde Korpus og Kraft, kan den forbedres ved Om- stikning i et frisk tømt, stærkt svovlet Fad, hvori der er fyldt lidt god Vinaand; Fadet imidlertid fyldes helt og tilspundses omhyggeligt. Er Vinens Mathed og Luft- smag tiltagen meget, gjør man bedst i at forskære den med det dobbelte Kvantum af en ung, fyrig Vin af samme Slags. Undertiden kan Vin have en eiendommelig, ubehagelig Grundsmag, som hidrører fra, at den er voxet paa lerede eller frisk og stærkt gjødede Vinbjerge; den taber sig sædvanlig af sig selv ved en længere Lagring, og der- som man ikke vil afvente denne, vil engjen- tagen Klaring kunne fjerne Smagen i nogle Maaneder. — Den saakaldte Fadsmag udvik- ler sig kun i Fade, som ikke ere bievne til- børlig rensede og tørrede eller som ere for- færdigede af beskadiget Træ. Et saadant beskadiget Fad kan næsten altid betages Fadsmagen ved Behandling med Svovlsyre og paafølgende Udskylning med Vand eller Kalkmelk. Dersom en Vin allerede har an- taget denne Fadsmag, saa er ren Olivenolie et Middel til at fjerne den. Man bringer omtrent 1 Pund Olivenolie i Vinen, tilspund- ser Fadet og ruller det dygtigt; Olien op- løser da de ildesmagende Stoffer. Man bort- tager derpaa Olien, som da vil have fjernet den ubehagelige Bismag, men Vinen mister altid noget i Godhed, idet Olien samtidig ogsaa har udskilt endel af Vinens aromatiske Bestanddele. — Böckser kalder man i Tysk- land en Sygdom, der yttrer sig ved en stærk Lugt af Gedebukke eller af raadne Æg; den fremtræder efter Gjæringen, især hos Mosel- vine, og hidrører fra Svovlbrinte, der udvikles ved Sønderdeling af svovlsure Salte, som let kunne findes i Druesaften, naar Jordbunden har været for stærkt gjødet. Den taber sig imidlertid af sig selv i det første eller andet Aar uden at have skadet Vinen. — Naar Vin, som allerede er ffaskenioden, bliver liggende i længere Tid paa Fadet, hændes det under- tiden, at den ved Omstikningen paa et andet Fad efter nogle Dages Forløb antager en sortagtig Farve, som enten kan hidrøre fra, at et Overskud af Garvestof ved at komme i Berøring med Luften har modificeret Vinens egentlige Farvestof, eller fra et i Vinen op- løst Jernsalt, der kan være fremkommet ved Vinens Berøring med Fadets Jernskruer; i begge Tilfælde vil en stærk Klaring med Husblas eller Gelatine fjerne den sorte Farve. En af de farligste af alle Vinens Syg- domme er det saakaldte Eddikestik, som be- staar i, at Vinen bliver sur; dette hænder navnlig alkoholfattige Vine. Den atmosphæ- riske Luft virker, især ved høiere Temperatur, skadeligt paa Vin ved to Factorer, nemlig den deri indeholdte Ilt og de i Luften svæ- vende Sporesvampe ; naar nu begge disse Fac- torer gives Adgang til Vinen, fremkalde de i dens Indre et nyt Planteliv, som har en Eddikegjæring tilfølge. Aarsagen til denne er derfor som oftest en forsømmelig og ufor- sigtig Behandling ved at lade Vinen henstaa for længe i aabne eller anbrudte Fade og ved at undlade at svovle de sidste, ligesom ogsaa lange Transporter i stærk Varme kunne fremkalde den. En omhyggelig Afspærring af Vinen imod den atmosphæriske Luft og