Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vin. 977 Vin. dræbtes, imedens Planterne atter skød nye Rødder og Blade. Den af den franske Rege- ring i sin Tid i denne Anledning udsatte Belønning af 300,000 Francs, er imidlertid endnu ikke tilstaaet Nogen. For at forbedre en Yins Farve, Smag eller Fyrighed foretages der ikke sjelden Forfalsk- ninger dermed, som dels kunne være uskade- lige, men dels ogsaa kunne indvirke skade- ligt paa Sundheden. At opdage disse er i Regelen vanskeligt og i de fleste Tilfælde kun muligt ved en compliceret chemisk Un- dersøgelse; en øvet Vinkjender vil imidlertid næsten altid kunne opdage dem ved Smagen. Den allerede tidligere omtalte Farvning af røde Vine med Farvestoffer af lignende Farve og af hvide Vine med Caramel ere uskade- lige, men vanskelige at opdage, hvilket kun kan ske enten ved en fin Smag eller ad chemisk Yei. Tilsætning af Pære- og Æble- most eller andre søde Stoffer til Druevine forekommer hyppig i de Egne, hvor der for- uden Druer ogsaa dyrkes mange Æbler og Pærer. Naar Cideren er godt tilberedt og ordentlig klaret, saa vil man kunne tilsætte Vinen indtil 50 pCt. deraf, uden at hverken Synet, Lugten eller Smagen vil kunne ud- finde Tilsætningen, imedens man derimod vil kunne opdage den ved at inddampe Vinen, idet Naturvin ved Fordampning aldrig efter- lader saameget tørt Extract som Vin, der er forskaaren med Cider. En Tilsætning af Al- kohol til Vin kan man, naar Blandingen er foretagen for længere Tid siden, ikke chemisk paavise ; men denne Tilsætning kan man heller ikke kalde en Forfalskning, da den ofte er nødvendig for Transporten og fol- det paagjældende Marked. Potaske eller kul- sur Kali blandes undertiden i syrlig Vin for at forbedre den; dette kan kun opdages ved en chemisk Undersøgelse, hvilket ligeledes gjælder en Forfalskning med Alun, som især foretages i de større Byer i Frankrig for at give Rødvine en høirød Farve og for ved Alunets sammensnærpende, tørrende Egen- skaber at forøge Tørsten hos den, som skal drikke den. Ogsaa Marmor, Kalksten eller Kridt blandes undertiden i Yin for at dæmpe dens Syrlighed, hvilket ligeledes kun kan opdages ved en chemisk Undersøgelse af Vinen. Den skadeligste Forfalskning sker mod Sølverglød eller med Blysukker; den er kun anvendelig med hvide Vine, idet Farve- stoffet i de røde Vine derved vilde bund- fældes. Man opdager den ved at lade et til en Traad fæstet Stykke blankt Zink hænge ned i Vinen; ved Tilstedeværelse af Bly vil da dette sætte sig fast paa Zinken i smaa, blaaliggraa Blade. Findes der Blysalt i Vinen, kan det ogsaa paavises, idet man til- sætter Vinen Svovlbrintevand; dersom der da kun findes et Spor af Bly i Vinen, farves den ved denne Tilsætning brun eller sort- agtig, imedens Farven i modsat Fald for- bliver uforandret. — Et meget almindeligt Middel til ved Kunst at give hvide Vine en smuk, dyb, guldgul Farve er Anvendelsen af brændt Sukker eller Caramel; den saaledes farvede Vin vil affarves ved Tilsætning af J. Hjorth: Varelexikon. opløst Gelatine, imedens den af Naturen guld- gule Vin ved denne Tilsætning beholder sin Farve. I alle ægte Rødvine findes der efter de største Chemikeres Undersøgelser kun et eneste Farvestof, som ved Skallernes Med- gjæring uddrages af disse, og som kan ud- trækkes med Vinaand som en rød Tinetur. Som tidligere omtalt forholde alle de Farve- stoffer, hvormed røde Vine farves kunstigt, sig anderledes end Vinens Farvestof, og disse kunne paavises ved Hjælp af Reagentser. En Undersøgelse med Hensyn til Farven er et af de bedste Midler til at skjelne den ægte Rødvin fra den fabrikerede; men i det Hele taget er Undersøgelsen af Vin en vanskelig Sag, selv for en øvet Chemiker. Et væsent- ligt Hjælpemiddel dertil er, naar man har en ægte Vin af samme Sort ved Haanden; ved da først at undersøge denne og dernæst den anden, og derpaa sammenholde Resul- taterne, vil man ofte først kunne komme til positiv Vished. Næsten enhver større Vinforretning har sine Kjælderhemmeligheder, som fortrinsvis gaa ud paa ved en ved mange Aars Erfaring til- lært Forskæring af forskjellige Vinsorter at fremstille en bedre, constant Vinsort. Den ægte Vin, som produceres af de mest søgte Sorter, vilde langtfra kunne tilfredsstille For- brugets Fordringer, og den maa derfor blan- des med andre Vinsorter, for at det fornødne Kvantum Vin kan komme paa Markedet., om ogsaa af ringere Kvalitet end den ægte Na- turvin. Dernæst kommer det ogsaa an paa at give unge Vine de samme Egenskaber, som udmærke de i lang Tid lagrede Vine. De røde Bordeauxvine ere saaledes som unge bittre, haarde og langtfra velsmagende, og de tabe først disse Egenskaber ved at ældes. Med de virkelig ædle og fine Vine lader man Tiden alene bevirke denne Forandring; men de ordinaire og Mellemsorterne blive som oftest ældede ved Kunst. Sædvanlig sker dette ved før den 2den og ligeledes før den 4de Omtapning at give Vinen en Klaring med Gelatine, fylde den paa Fade og lagre disse nogle Uger i et Rum, som har en Tem- peratur af 36° R. Eller ogsaa aftapper man Vinen paa Flasker, som kun fyldes indtil 3/4 af deres Rumfang, og som efter at være til- proppede stilles i en stor Kjedel med varmt Vand, der stadig holdes i en Temperatur af 60 0 R. I denne Varme vil Vinen ældes; Flaskerne fyldes derpaa helt, tilproppes og henstilles derpaa endnu en Maa ned i et varmt Rum. Saasnart Vinen, saavel i Fade som paa Flasker, har tilbragt den behørige Tid i Varmen, bringes den igjen i et meget koldt Kjælderrum med en Temperatur af 3—5 0 R., hvorved den vil blive ældet med Hensyn til Finhed og blive istand til at taale enhver med stor Klimaforandring forbunden Trans- port. Denne Fremgangsmaade anvendes hyp- pig, navnlig i Portugal og Spanien til Ma- deira, Portvin, Sherry etc. — Ved Tilsætning af forskjellige Essentser, Extracter og Æther- sorter, saasom Ønantliæther, Eddikeæther, Salt- Pære- Ananas- Hindbær- Jordbæræther etc., giver man dernæst Vinene enhver Slags 62