Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vin. 978 Vin. Bouket, som man ønsker, og forbedrer derved deres Kvalitet; til Fremstilling af disse Es- sentser etc. findes der store Fabriker i Frank- rig, Tyskland, Kordamerika etc. I Ungarn og Frankrig, Jordens største Yinlande, vil man i Hotellerne kun sjelden kunne er- holde et Glas virkelig Naturvin; i Kegelen vil Yinen i det mindste være forskaaren. Størst er Fabrikationen af røde Yine, af hvilke mange ere kunstig tilberedte, vistnok med langt mindre Besvær, end der udfordres til en omhyggelig og langvarig Forædling i Kjælderen, men derfor ogsaa meget hurtigere og med en større Gevinst. Af 100 Flasker Rødvin, som drikkes i de ikke vinproducerende Lande, kan man antage, at kun 20 ere virkelig Naturvin, imedens 80 ere mere eller mindre til- beredte ved Kunst. Den største Yinfabrik i Ver- den er vistnok Byen Cette i det sydlige Frank- rig; den ligger omgiven af meget vinrige Egne, og af Vinene fra disse tilberedes der her ved kunstige Tilsætninger alle mulige Yine, som forsendes over hele Verden. Men ligesaa godt som dette sker i Cette, kan det ske i ethvert andet vinproducerende Land, og det finder ogsaa nu Sted overalt. Om ogsaa Størstedelen af den Vin, som comsumeres, er behandlet som ovenfor omtalt, vil den dog ikke med Rette kunne kaldes »forfalsket Yin«, idet den kun bestaar af virkelig Vin, som enten er blandet med andre virkelige Vine eller givet i Regelen uskade- lige Tilsætninger, der have bidraget til at forbedre dens Kvalitet. Med samme Ret vilde man ialfald ogsaa kunne beskylde Likør- fabrikanten for Falskneri, naar han giver Vinaand, som i sig selv ikke er nogen god Drik, Tilsætninger, der meddele den en be- hagelig Smag og Lugt. Ganske anderledes forholder Sagen sig derimod i flere af de Lande, som ikke selv drive Vinavl; i disse fabrikeres der hyppig alle mulige Sorter saa- kaldet Vin, uden at man ofte dertil anvender en eneste Draabe virkelig Vin. Meget store Fabriker af denne Slags findes der i Nord- tyskland, navnlig i Berlin, og endnu større og fiere i Nordamerika. Vi have liggende for os en stor Mængde Recepter, hvorefter man skal kunne eftergjøre enhver Slags Vin uden mindste Anvendelse af virkelig Vin; men vi skulle ikke her gaa ind paa nøiere at omtale denne Slags Fabrikation, som ikke kan undgaa at falde ind under Begrebet »Forfalskning«. I Praxis prøver man Vin ved Hjælp af Synet, Lugten og Smagen, navnlig de tvende sidste, og man bør ikke kort iforveien have røget Tobak eller spist eller drukket søde, sure eller bittre Sager, thi isaafald ere Smags- og Lugtenerverne allerede paavirkede og kunne let vildlede eller være ude af Stand til at skjelne Nuancerne. Skal man prøve flere Vine efter hverandre, er det nødvendigt hver Gang at skylle Munden med frisk Vand og derefter før den nye Prøve tygge noget tørt Brød, helst halvt Hvede- og halvt Rug- brød, for ganske at borttage den sidst prø- vede Vins Smag. Man maa dernæst lægge Mærke til, fra hvilken Del af Fadet Vin- prøven udtages; foroven er Vinen svagere og mildere, forneden mere streng og bitter, og det er egentlig kun i Midten af Fadet at Vinen repræsenterer sin virkelige Charaktér. Man bør derfor stedse lade Prøven udtage fra Fadets Midte. Vinen maa ikke være for kold, naar den prøves, men heller ikke lun- ken; 8—10° R. er den bedste Temperatur. De Vinprøver, som forsendes langveis eller som frembydes af Agenter paa smaa Flasker, ere derfor ikke til at stole paa ved Indkjøb af Vin paa Fade; saavidt muligt bør man stedse prøve Vinen lige fra Fadet, og man maa da drage Omsorg for, at de Hæverter eller Kautschukrør, hvormed Prøverne ud- tages, renses omhyggelig lxvergang de be- nyttes. Endvidere bør man tage Hensyn til Aarstiden, naar Vinen prøves; i Marts og April, da Vinstokkene skyde, og paa den Tid, da Druerne modnes, foregaar der ofte i Vinen Bevægelser og chemiske Omsætninger, som kunne give den en meget forskjellig Smag og forbigaaende gjøre den noget mere skarp og haard; det Samme kan ogsaa ind- træffe i Tordenveir og med voldsomme nord- lige eller sydlige Storme. Yed Undersøgel- sen fylder man et klart Glas og sér igjennem det fra Siden, om Vinen er fuldkommen gjen- nemsigtig eller om der viser sig smaa Skyer, Fnug, Straaler, Traade etc. deri, om den har Speilglans, om den ved Iskænkningen i lange Straaler ikke bliver traadet, om den sætter Perler eller om den skummer, og paa hvilken Maade dette sker; ældre Vin sætter smukke Perler, imedens yngre Vin skummer mere, fordi den indeholder mere Kulsyre end den første. Man holder Glasset hurtigt under Næsen for at erfare, om Perlerne have en frisk og behagelig Lugt, og gnider derpaa lidt Vin i den hule Haand og lugter dertil; dette er især væsentligt for at opdage en ved Kunst tilsat Bouket. Den naturlige Bou- ket er en fuldkommen Lugtliarmoni, hvor ingen enkelt Bestanddel trænger igjennem: ved den kunstige Bouket vil derimod en fin, ved Øvelse skærpet Lugt i Forbindelse med Kjendskab til de f'orskjellige Æthere ogEssent- ser stedse kunne mærke en eller anden Be- standdel som særlig fremtrædende, og en dygtig Vinkjender vil saaledes derved øie- blikkelig kunne skjelne imellem den kunstige og don naturlige Bouket. Tilsidst bringer man Vinen paa Tungen, lader den blive der lidt og trykker da med Tungespidsen, som har de fineste Smagsnerver, imod Ganen, saa at den flygtige Dunst kan trænge bagud ind i Næseaabningen, og naar man har sunket Vinen, lægger man dernæst Mærke til, hvor- længe Lugten og Eftersmagen holder sig ren og behagelig. — En god Vin skal have føl- gende Egenskaber: den maa være gjennem- sigtig, klar, blank, glinsende, ikke for bleg og have en behagelig Lugt og Smag; dens Eftervirkning paa Tungen maa vaie længere Tid; den maa ikke være syrlig og heller ikke hurtig berusende; af dens Bouket forlanger man Flygtighed, og den skal perle smukt ved Iskænkning; den maa ikke have nogen slappende Virkning eller fremkalde Hoved-