Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Vin. 979 Vin. pine'; den maa ikke liave nogen paafaldende eller unaturlig Farve og maalt med Aero- meteret maa den i Regelen ikke være tungere end Vand. Med Hensyn til den specifiske Vægt gjøre dog nogle enkelte Vine en Und- tagelse paa Grund af deres store Indhold af Extractivstoffer ; iblandt de ungarske Vine har saaledes den ægte Tokaier en Vægtfylde 1,019 til 1,102, hvorved den med Lethed kan skjelnes fra den eftergjorto. Vi skulle endnu kun anføre et mechanisk, men for enhver Vinkjender paalideligt Middel til at skjelne den fabrikerede Vin fra den ægte. Man hælder om Aftenen 6—10 Draaber af Vinen i et Glas, fylder derpaa dette med frisk Drikkevand og lader det staa utildækket Natten over. Den næste Morgen smager man fastende paa Vandet, og dersom da de faa Draaber Vin have givet Vandet den eien- dommelige, ubehagelige Smag af doven eller flau Vin, da er Vinen Naturvin; ved kunstig fabrikerede Vine faar Vandet ikke denne cha- rakteristiske Smag. Virkelige Forfalskninger maa udåndes paa andre Maader, navnlig ved Hjælp af chemiske Reagentser, en From- gangsinaade, som det selvfølgelig vilde blive for vidtløftigt at behandle i dette Værk. Det har ofte været omtvistet, hvilke Vine der bør betegnes som Naturvine og hvilke som fabrikerede eller kunstige Vine; ved en af Tysklands Ønologer i Aaret 1874 afholdt Congres blev det vedtaget kun at kalde de Drikke Naturvine, som fremkomme, naar man lader den naturlige Druesaft gjære og klare sig efter Videnskabens Regler, imedens alle Drikke, som tilberedes af den ugjærede eller overgjærede Druesaft eller af Drueskallerne ved Tilsætning af Vand, Sukkerarter, Gly- cerin, Sprit, Vinsyre etc., skulde betegnes som Fabrikat- eller Kunstvine. De forskjellige Vinsorter benævnes i Rege- len efter Productionsstederne, og dette enten efter de Lande, Byer eller Flækker, hvor Planterne dyrkes, eller efter en eller anden Flod, saasom Rhinskvin, Moselvin etc., eller ogsaa efter et enkelt Bjerg, t. Ex. Leisten- vin, Kosakenberger etc. Der gives dog og- saa nogle Vine, som vindes af særlige Drue- sorter eller tilberedes paa en eiendommelig Maade og derfor gives visse bestemte Navne, om de ogsaa komme fra forskjellige Lande eller Egne; hertil høre, foruden de tidligere omtalte frosne og »gefeuerte« Vine, navnlig Sect, Malvasier og Muskateller eller Mu- skatvin, som ville findes tidligere omtalte i særlige Artikler. Ligeledes ville de fleste i Handelen gaaende, efter de forskjellige Lande, Egne, Floder etc. opkaldte Vinsorter findes nærmere omhandlede i dette Værk i særegne Artikler, til hvilke vi derfor henvise. Hvilke Kræfter Vinproductionen lægger Beslag paa og hvilken Andel den har i det menneskelige Arbeide og Forbrug, sés bedst af de Penge- værdier, som Mængden af den producerede Vin repræsenterer. Efter Hausners sammen- lignende Statistik over Europa repræsenterer Vintilberedelsen i vor Verdensdel en Værdi af c. 1,653 Millioner Kroner, hvoraf der falder paa Frankrig c. 642, Spanien 297, Italien 284, Østerrig 284, Portugal 65, Tyskland 32, Grækenland 14 og Rusland 7 Mill. Kr. — Frankrig er saaledes uden Sammenligning det Land, som frembringer den meste Vin, og nogle statistiske Oplysninger om dets Pro- duction i de senere Aar turde derfor mulig- vis være af Interesse. Efter den af det franske Finansministerium offentliggjorte »Bulletin de statistique« udgjorde Landets Production af Vin i Aaret 1882 c. 30,9 Mill. Hektoliter (à 103il2 danske Potter), hvilket er en Formindskelse af 3,3 Mill. Hektol. imod 1881 og af 16 Mill. Hekt. imod Gjennem- snittet af de sidste 10 Aar. Siden Phyllox- eraen har udbredt sig i Landet, varierer Ud- byttet hvert Aar imellem 25 og 35 Mill. Hekt., Tal, der dog ere langtfra tidligere Perioders Gjennemsnitsudbytte, saaledes 54 Mill. Hektol. for Perioden 1870—78. Fra 1853 til 1856, da Vinsvampen (Oidium) rasede, var Productionen langt lavere end nu og gik ned til 22, 21, 15 og 10 Mill. Hektol. ; derefter steg Udbyttet og naaede i 1875 sit Maximum med 83 Mill. Hektol. I Aaret 1882 dyrkedes der i Frankrig 2,1 Mill. Hektarer (à 1,8 danske Tdr. Land) med Vinstokke, i Tiaaret 1872—81 gjennemsnitlig 2,3 Mill. Hektarer. Phylloxeraen er stadig vedbleven med sine Ødelæggelser, og Høsten er langt- fra stor nok til at dække Forbruget, saa at Handelen ved Indførsler fra Udlandet maa søge at dække Deficitet i den indenlandske Production, ligesom ogsaa de daarlige Vin- aar mangfoldiggjøre Forsøgene paa at erstatte den friske Druesaft, og Vintilberedning af tørrede Druer, som navnlig Grækenland og Levanten endnu formaa at levere i Mængde, drives nu efter en stor Maalestok; for Aaret 1881 ansloges saaledes denne Production til 2,3 Mill. Hektol. Man har dernæst i de senere Aar ogsaa bragt i Handelen de saa- kaldte smaa Vine, som tidligere kun anvend- tes til Spritfabrikation. Desuden tilberedes der ogsaa endel Vin af Dadler, Figener etc. Indførselen af Vin til Frankrig udgjorde i Aaret 1882 c. 6,5 Mill. Hektol. (hvaraf 5,4 M. fra Spanien), og Udførselen 2,4 M. Hektol. imod henholdsvis 2,3 og 3,2 M. H, som Gjennemsnit af Tiaaret 1872—81. — Pro- ductionen af Cider, som navnlig har udviklet sig stærkt i Bretagne og Normandiet, var i 1881 meget betydelig paa Grund af den gode Æblehøst og udgjorde over 17 Mill. Hekto- liter, imedens den det foregaaende Aar kun var e. 6 og i 1882 c. 9 Mill. Hektol. Italien, som tidligere ikke udførte meget Vin, har i de senere Aar havt en betydelig Vinexport, navnlig til Frankrig. Imedens Udførselen saaledes i 1876 kun udgjorde 352,000 Hektoliter, steg den i 1879 til over 1 Million og i 1880 til 2% Mill. Hektoliter. Aarsagen til denne stærke Stigning maa dels søges i en rigere Høst og dels i Phyllox- eraens Ødelæggelser af de franske Vinbjerge, ligesom man ogsaa nu i Italien lægger særlig Vægt paa at producere Vine, der egne sig til Export; det er navnlig fra Bari og Pa- lermo at disse Vine, der ere meget tjenlige til at iblandes de lettere franske Vine, ud- 62*