ForsideBøgerDansk Portrætgalleri : Fj…ind. Danmarks Hovedstad

Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

År: 1908

Sted: København

Sider: 542

UDK: 515

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
Et Værk som Nyrops Raadhus bliver kun til ved et intimt Samarbejde 'mellem mange forskellige Kræfter. Nærmest Nyrop maa nævnes hans Konduktør, Emil Jørgensen, der ved sin rolige Personlighed, sin store praktiske Dygtighed og udmærkede Eorstaaelse af Opgavens kunstneriske Side, har bidraget væsentligt til at forene de spredte Kræfter og faa dem til at virke sammen i Nyrops Aand. Det er derfor et rigtigt Træk, at, da man ønskede et monumentalt Billede af Raadhusets Bygmester, til Ophængning i selve Bygningen, han da af Krøyer blev fremstillet i fordybet Betragtning af en Tegning, med Emil Jørgensen ved sin Side og Murerformanden Fagerlund-Krone, en Mand, paa hvem ligeledes et betydeligt Arbejde og Ansvar har hvilet, i Baggrunden. Billedet, der forøvrigt, særlig hvad Portræt- ligheden af de to Hovedfigurer angaar, langtfra hører til Krøyers bedste Arbejder, hænger i Raadhusets Bibliothek. En Stab af yngre Arkitekter, blandt hvilke særlig maa nævnes Vald. Schmidt og Vilh. Fischer, har her faaet en grundig Uddannelse, og en lang Række af ældre og yngre Haandværkere, Mestre og Svende, er her blevne henholdsvis konfirmerede eller døbte i Skønvirkets Tjeneste. Afdelingsingeniør Karsten har ledet de betydelige Ingeniørarbejder. Det siger sig selv, at en Bygning som denne har været dyr efter danske Forhold. Regnet med Udlandets Maalestok er det dog meget beskedne Midler her er anvendt. Som Bygning611 nu staar, fuldt monteret, har den kostet cirka 5 Millioner Kroner. Men- allerede nu er saa at sige hvert Rum optaget og Byen og dens Administration udvider sig stadigt. Om det saa er Tagetagen, er den benyttet. Paa Loftet har Raadhusforvalte- ren, Nyrop-Larsen, paa eget Initiativ anlagt en Art Museum: Her findes forskellige Modeller til Springvand, offentlige Bygninger, Broer etc., en Række Modeller til Enkeltheder i Raadhuset og de gamle, præmierede Konkurrenceprojekter. Endvidere er her paabegyndt en Samling af enkelte, spredte Stykker fra gamle, nedrevne Bygninger. Det kan med Tiden blive en højst værdifuld og seværdig Samling. Et „Bymuseum" er iøvrigt anlagt og ordnes af Peter Købke, der, med sit store Kendskab til Byens Historie, sikkert vil kunne skabe noget betydningsfuldt. Det var ikke blot selve Raadhuset, det gjaldt, da man valgte Bygmesteren. Han skulde ifølge Programmet ogsaa ordne dets Omgivelser. Disse har da ogsaa fuldstændig skiftet Karakter. Raadhuspladsen er blevet Byens Centrum. Lige foran Bygningen har Nyrop omdannet Terrainet, idet han her har sænket det og dannet den i sin Tid stærkt om- debatterede „Muslingeskal". Nogle har ønsket den fjernet, andre vilde have den fyldt med Vand og — Ænder! Den faar vist helst blive som den er. Den er noget andet og mere end et kunstnerisk Lune. Den højner Bygningen paa en ejendommelig Maade, gør den levende, løfter og sænker den paa samme Tid og giver den en fornem Beliggenhed. Ved sin mangekantede Begrænsning og sin smukt behandlede Bundflade holder den den store Færdsel 3 Skridt fra Livet. Tilhøjre for denne er opstillet et Springvand af Joachim Skovgaard og Bindesbøll. Det var tænkt som et monumentalt Arbejde med en vældig Tyr i Kamp med en Drage som Midtfigur. Det er ret ubegribeligt, at Kunstnerne er gaaet ind paa at kappe denne Midtergruppe bort. Som det staar nu, ganske morsomt placeret, men noget stivt og ma- niereret i Udførelsen af Enkelthederne, er Monumentaliteten borte. Tilbage bliver et Arbejde, i hvilket vel kan spores den originale Begavelse, disse to Kunstnere er i Besiddelse af, men GRUNDSTENEN TIL KØBENHAVNS RAADHUS NEDLÆGGES 1894. RAADHUSET FULDFØRT 1905.