Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad
År: 1908
Sted: København
Sider: 542
UDK: 515
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
som langtfra hører til det bedste,
dette Samarbejde har frembragt.
Bag Springvandet og
paa Siden af Raadhuset ligger
Raadhushaven, etVærk afNyrop
og Landskabsgartner Glæsel.
Arkitekten ønskede Haven vær-
net af en fast lav Mnr, men
han stred forgæves mod en
Majoritet, der vilde, at Haven
overalt skulde kunne ses udefra.
Den smukt anlagte Have er
stærkt benyttet af Børn og Spad-
serende, der her slaar sig ned
en kort Stund, men som, om
man havde fulgt Arkitektens
Raad, her vilde have havt et
roligere Tilholdssted og været
fri for den ubehagelige Træk,
som er en meget kedelig Ejen-
dommelighed ved vor By.
Bagved Raadhuset, mel-
lem dette og Brandstationen,
er en hegnet Plads, kun til Brug
for Gaaende og for Brand-
væsenet under Udrykning.
Raadhuset har sat sit
Præg paa alle disse Omgivelser.
Fischer, bygget Hotel „Bristol“,
Den aabne üaard.
Ikke alene har en af Nyrops dygtige Assistenter, Vil/i.
i hvis Arkitektur der er taget tilbørligt Hensyn til den
store Qenbo, men et broget Folkeliv, med livlig Sporvogns-, Bil- og Droskekørsel, stadig
Ud- og Indkrydsen af Fodgængere og Cyclister, Avissælgere og Bananvogne og den om
Raadhuset svævende Sværm af Duer giver Pladsen et ægte Storstadspræg.
Den Bygningsperiode, hvori vi befinder os, vil sikkert engang blive betegnet som
en Art Renæssance. Ligesom Renæssancen i det 15de og 16de Aarhundrede havde sin
„Prærenæssance", har denne Periode sine Forløbere. Og ligesom Prærenæssancen havde
sine Fortrin i sin Bundethed og Renæssancen sine i den større Frihed og Friskhed i Be-
handlingen af Motiverne, saaledes er det ogsaa her.
Der er en Friskhed over dette Nyrops Arbejde, som mangler i vor tidligere hjem-
lige Bygningskunst, men det mangler vel nok noget i fornem Ro og klassisk Simpelhed,
som i større Orad præger Herholdts og Storchs bedste Arbejder.
Kunde Nyrops Efterfølgere være i Besiddelse af en lignende frodig Skaberevne og
kunde de skole den og genvinde noget af den store Simpelhed, da kunde der skabes
Bygningskunst af ypperste Rang.
FØDES, GRÆDES, SVØBES, AMMES,
VUGGES, TUMLES, BÆRES, GAAE,
TUGTES OG I TVANG ANNAMMES,
LEGE, VOXE, TANKER FAAE,