ForsideBøgerDansk Portrætgalleri : Fj…ind. Danmarks Hovedstad

Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

År: 1908

Sted: København

Sider: 542

UDK: 515

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
som langtfra hører til det bedste, dette Samarbejde har frembragt. Bag Springvandet og paa Siden af Raadhuset ligger Raadhushaven, etVærk afNyrop og Landskabsgartner Glæsel. Arkitekten ønskede Haven vær- net af en fast lav Mnr, men han stred forgæves mod en Majoritet, der vilde, at Haven overalt skulde kunne ses udefra. Den smukt anlagte Have er stærkt benyttet af Børn og Spad- serende, der her slaar sig ned en kort Stund, men som, om man havde fulgt Arkitektens Raad, her vilde have havt et roligere Tilholdssted og været fri for den ubehagelige Træk, som er en meget kedelig Ejen- dommelighed ved vor By. Bagved Raadhuset, mel- lem dette og Brandstationen, er en hegnet Plads, kun til Brug for Gaaende og for Brand- væsenet under Udrykning. Raadhuset har sat sit Præg paa alle disse Omgivelser. Fischer, bygget Hotel „Bristol“, Den aabne üaard. Ikke alene har en af Nyrops dygtige Assistenter, Vil/i. i hvis Arkitektur der er taget tilbørligt Hensyn til den store Qenbo, men et broget Folkeliv, med livlig Sporvogns-, Bil- og Droskekørsel, stadig Ud- og Indkrydsen af Fodgængere og Cyclister, Avissælgere og Bananvogne og den om Raadhuset svævende Sværm af Duer giver Pladsen et ægte Storstadspræg. Den Bygningsperiode, hvori vi befinder os, vil sikkert engang blive betegnet som en Art Renæssance. Ligesom Renæssancen i det 15de og 16de Aarhundrede havde sin „Prærenæssance", har denne Periode sine Forløbere. Og ligesom Prærenæssancen havde sine Fortrin i sin Bundethed og Renæssancen sine i den større Frihed og Friskhed i Be- handlingen af Motiverne, saaledes er det ogsaa her. Der er en Friskhed over dette Nyrops Arbejde, som mangler i vor tidligere hjem- lige Bygningskunst, men det mangler vel nok noget i fornem Ro og klassisk Simpelhed, som i større Orad præger Herholdts og Storchs bedste Arbejder. Kunde Nyrops Efterfølgere være i Besiddelse af en lignende frodig Skaberevne og kunde de skole den og genvinde noget af den store Simpelhed, da kunde der skabes Bygningskunst af ypperste Rang. FØDES, GRÆDES, SVØBES, AMMES, VUGGES, TUMLES, BÆRES, GAAE, TUGTES OG I TVANG ANNAMMES, LEGE, VOXE, TANKER FAAE,