Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 107 - oprette en Skole, maa vi have i Erindring, at der ikke saaledes som nu derved forstaas at J. F. Struensee. opføre en Bygning til flere hundrede tusinde Kroner, begynde med over 1000 Børn og en Snes Lærere: Nej, her lejes et Lokale, som kan rumme ca. 60 Børn, helst saaledes be- liggende, at det staar i Forbindelse med en Lejlighed, der saa overlades som Fribolig til Læreren, der foruden med denne Fribolig lønnes med 3 Mark Kvartalet for hvert Barn. Udgiften til de 5 Skoler beløber sig til 3000 Rbd. om Aaret, heraf anvendes 1000 Rbd. til Klæder og Præmier, og 500 Rbd. til Inspektøren. Skolerne var Heldagsskoler, i hvilke der om Formiddagen gaves Undervisning i de elementære Skolefag, om Eftermiddagen i Haandgerning. Skolernes Øjemed angives saaledes: „At oplære fattige og forladte Børn i den sande Quds Kundskab, borgerlige Dyder, Skrivning og Regning saavel som og til Arbejdsvirksomhed." Undervisningen var bestemt for alle uformuende Forældres Børn, ikke alene for Almisselemmernes. Da der oprettes Arbejdsanstalter i de forskellige Sogne, henflyttes disse Skoler til Arbejdshusene og bliver rene Fattigskoler. Tidens Interesse for Skolen gav sig ikke alene Udslag i Oprettelsen af de her nævnte Skoler, men førte til, at der 1789 nedsattes en „Kommission for de danske Skolers bedre Indretning", denne Kommission, som iøvrigt skulde undersøge hele Landets Skolevæsen, afæsker saavel Magistraten som Sjæl- lands Biskop Erklæringer angaaende Skolevæsenets Tilstand og gennem disse Indberetninger faar vi et Billede af det køben- havnske Skolevæsens Tilstand paa den Tid. I Biskop Balles Ind- beretning fremhæves stærkt Trangen til flere Skoler, idet mange skolepligtige Børn gaar om uden Undervisning. Kommissionen paaviser Trangen til en særlig Uddannelse for Lærere og 1791 oprettes Statsseminariet paa Blaagaard. Vi ser ogsaa Resultatet af Kommissionens Arbejde i den Plan for Skolevæsenet for fattige Børn, der 1799 udarbejdes som et Afsnit af en stor Plan for Fattigvæsenets hele Ordning. Det er interessant at gøre sig nærmere bekendt med denne Skoleplan og mindes, at den er over 100 Aar gammel. Der bestemmes blandt andet, at alle Børn skal have Undervisning og der skal skaffes de fornødne Lokaler. Undervisningen skal være delt mellem Videnskab, Haandarbejde og nyttige Legemsøvelser. Ved Videnskab skal ikke forstaas det, som henhører til blot Lær- dom eller blot spekulativ Kundskab, men det som for den menige Almue er fornødent, fatteligt og brugbart, saasom Læsning, Skrivning, Regning, Religion og Moral, almindelig Kundskab om Naturen og dens Indretninger og Virkninger, om borgerlige Indretninger og Pligter, om de vigtigste Sundhedsregler, om Fædrelandets og andre Landes Forfatning og Beliggenhed. Desuden skal der undervises i Sang og Haandarbejde af den Art, som passer for Børn og kan være dem nyttigt i Livet. Man lægger Mærke til den Orden, i hvilken Fagene nævnes: Læsning, Skrivning og Regning er her stillet i Spidsen. Endvidere ser man, at her kræves Undervisning i Naturfagene, Sundhedslære, Samfundslære, alt sammen meget moderne Krav, som vi saa- ledes allerede træffer 1799. Ogsaa Fortsættelsesundervisning finder vi Spor af i denne Plan, idet der bestemmes, at den konfirmerede Ungdom om Søndagen kan samles i Skolerne til Foredrag om Religion, Moral, de borgerlige Loves Grundregler og over saa-