Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 108 - danne Ting, som kan være nyttige og vejledende for den menige Mand i det daglige Liv. Endelig bestemmes der, at der skal være Samarbejde mellem Skolerne, det vil sige, at Begynderne samledes i nogle Skoler, de viderekomne i andre, altsaa det, som vi nu opnaar ved Klassedeling indenfor den enkelte store Skole. Det synes som om Fattigbestyrelsen i Begyndelsen stræbte efter at gennemføre de vigtigste Bestemmelser i Planen, baade i Retning af at skaffe saa mange Børn som muligt Undervisning, og ved at indføre Geografi, Naturhistorie, Fædrelandshistorie og Gymnastik som Fag i Skolerne, men om den fuldstændige Gennemførelse skriver Joakim Larsen: «De sørgelige Tidsforhold ved Begyndelsen af Aarhundredet forhindrede ikke blot Rege- ringen i at fortsætte Organisationen af Hovedstadens Skolevæsen, men synes ogsaa at have stanset Fattigskolernes Udvikling i Retning af at naa det i Planen opstillede Maal. Der blev derfor en betydelig Forskel paa Fattigskolernes virkelige Tilstand og de Bestemmel- ser, der var givet for dem. Undervisningen naaede aldrig det foreskrevne Omfang; Arbejds- beskæftigelsen var endnu længere fra Planens Fordringer.... Den foreskrevne Samvirken mellem Fattigskolernes og de andre Friskolers Bestyrelser fandt aldrig Sted, og endelig foretoges det største Brud paa Planens Bestemmelser ved at gøre Skolerne udelukkende til Skoler for Almissebørn.“ Da saa tilmed Ulykken 1807 væltede ind over Byen, gik det ogsaa stærkt ud over Skolerne. Et enkelt Tal, som Joakim Larsen anfører fra Slutningen af 1808, er talende. Af 34,365 Mennesker under 20 Aar fandtes i Byens samtlige Skoler kun 5603, og at det var den fattige Befolknings Børn, der ikke fandtes i Skolerne, er en Selvfølge. Som bekendt udstedte Kong Frederik den Sjette 1814 en Skolelov for hele Landet. ^mbiiiiig for ^Imueffolevtf fente paaganbet i ©anmatf. Ml Slette ‘n&x^ af ©uHSlaabe greberifeberg, ben oste 3ulii 1814. Ätobenfjavn. Stpft Jo« Directeur S oJ a ti greberil Schuft;, Äon^clij oj llntv«rßtcte»©09trvH«r. Stanze til ©anmart, be ætnbers og ^otberé, Hertug til ©feSVig, Golften, Stor« marn, ©itmarfFen og ©Ibenborg; @i»re vitterligt: ilt, (om bet flébfe bleo en vigtig ®ienflnnp for æor lanbsfaberlige Omjn, at Statens tilvopenbe Ungbom betimeligen leertes at fienbe, Joah gnaver Afvis ber ©ub, fig ©elv, og Knbre,vog Jborlebe« ^an, veb retteligen at bruge fine ©aner, lunte-blive gavnlig for IBorgetfamfunbet ; fan Jane æi, meb lige Ølibfierjeb fom ©anmarf« fremfarne Songer, befirabt 0« fer, ae 7U> mue, og ISorgewSlolevotfenet, itfe minbre enb bet larbe Stokvirfen, maatte bringet.til mueligfle gulbtommenjeb. , gn Çlan er faalebe« forlangt bleven (agt, til en Jenfigtfvarenbe 3nbbe* ling af- ©folebifiritterne paa Sanbet, og tit Oe faße ©foler« gormerelfe og gorbebringî be æiiblep ere nole granbfFebe, veb Joilfe Habig Stolegang og b berige Opfon meb bet Jele Xlmue»©tolevafeii tunbe frehime«; at buelige Stetere hertil funbe banne«, var Ølemeoet meb be flere ©fole . Seminarier« Øprettelfe; og paa bet, at Ungbommen« troe CBeitebere tunbe orbribe meb Spil, bleve bere« Saar beftemte, og Silber til bere« poflenb« Senning ont- Jpggrligen opfogte. K> Kenne Frederik den Sjettes Anordning om Skolevæsenet. Titel og første Side (Rigsarkivet).