Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

FREDERIKSBERG SKOLEVÆSEN. Fra gamle Dage. Jesu Navn. Amen. Anno 1677 den 7de Januar var den første, jeg sang i vor Kirke og samme Dag blev antagen at betjene Kirken og Skolen. Qud give Lykke og Velsignelse! Amen.“ Saaledes begynder Frederiksbergs ældste Kirkebog, ført af Peder Andersen, den første „Degn og Skolemester“ paa Frederiksberg, hvis Navn kendes. I den af Frederik III 1651 paa Ladegaardens Marker, hvor Allégade nu er, grundlagte Landsby (Ny Hollænderby, Ny Amager, Vester Amager eller Prinsens Amager) var der en Trækirke, som laa, hvor Havesel- skabet nu har sin Have, og ved denne Kirke var ansat en Degn, der ligesom hans Kalds- fæller i andre Landsbyer gav Børnene en tarvelig Religionsundervisning, dog næppe paa Plattysk, som brugtes ved Qudstjenesten, saalænge de hollandske Bønder fra Store Magleby paa Amager udgjorde Hovedparten af Beboerne. Oprindelig lønnedes Degnen med 1 Skp. Korn, 1 Læs Tørv og 2 Mk. af hver af de 20 Gaarde i Byen samt Græsning til 2 Køer. Men da Byen brændte 1697, og Jorderne derefter udlagdes til Græsning, fik han 20 Rd. aarlig i Erstatning for disse Indtægter. Efter Slottets Opførelse, der tilførte Byen nye Befolkningselementer, tabte den sit hollandske Præg, men Landsbykarakteren bevarede den langt ind i det 19de Aarhundrede. Da Frederik IV 1721 oprettede 240 Landsbyskoler i Rytterdistrikterne, deriblandt Københavns Amt, blev Frederiksberg henlagt til Valby, hvor der byggedes en grundmuret Skole af den bekendte Type med Inskription over Indgangsdøren. Den staar endnu, rigtignok i en meget forandret Skikkelse, og bruges som Brandstation. Søren Ingvorsen blev ansat som Skoleholder her; men det blev næppe til ret meget med de frederiksbergske Børns Skole- gang i Valby; thi da Kristian VI, medens Københavns Slot opførtes, boede paa Frederiksberg, og Byen derfor blev forsynet med nye, offentlige Bygninger, fik den ikke blot ny Kirke med Præstegaard og Degnebolig, men tillige sin egen Skole. Kirken opførtes 1734, de tre