Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 135 - andre Bygninger 1737 paa Partikulærkassens Regning. Først var der kun Tale om Præste- og Degnebolig — og den forholdsvis flotte Tegning, Kirkeinspektøren havde givet til disse, fordi, som han sagde, „denne Præstegaard og Degnebolig ikke som andre paa Landet kommer i nogen afsides Landsby at ligge, men tæt under det Kgl. Slot Frederiksberg, hvor Deres Majestæt selv tillige med den Kgl. Familie en stor Tid af Aaret allernaadigst haver behaget at tage Deres Residens, hvor forbi igennem Kongevejen saavel Deres Majestæts egne som fremmede Ministeris og andre høje Personer skal passere", maatte simplificeres, saa at Udgiften fra 2353 Rd. gik ned til 1966 Rd. - men da Johannes Kinast, den første selvstændige Sognepræst paa Frederiksberg, bad Kongen om ogsaa at bygge en Skole, „da Blindhed og Vankundighed, desværre, næsten i min kære Menighed har taget Overhaand“, blev det bestemt, at et Skolehus skulde indbygges mellem Præste- og Degneboligen og koste 407 Rd. Det hele var en sammenhængende Længe paa 40 Fag, deraf 7 til Skole (14 Alen) og 8 til Degnebolig. Præstegaarden er senere afløst af en ny Bygning, men den i 1737 opførte Skole- og Degnebolig staar endnu som Nr. 3 i PileaHeen. Skønt det var „en kongelig Skole", blev den opført af Bindingsværk og rummede kun en Skolestue samt et Kammer og et lille Køkken. Lærerens og Degnens Embeder forenedes, og 1738 blev Johan Weischer den første „Degn og Skoleholder»; men da han ikke stak dybt i Kundskaber, og tillige, efter hvad Hofpræst Bluhme erklærer, „weil er die Gabe nicht habe gründlich zu catechisiren“, maatte han holde en Student til Medhjælper i Skolen og lønne ham med 20 Rd. aarlig og 1 Rd. ved hver af de store Højtider „som en liden ekstra Kærligheds Skyldighed»; endvidere fik han Kammeret ved Skolen (som Degnen skulde forsyne med „en forsvarlig Jærnkakkelovn, et Bord, 2 à 3 Stole, en forsvarlig Seng med Sengklæder og et Spejl"), Lys og Varme samt „fri Kost ved Degnens Bord med 01 og Mad til al Fornødenhed og noget Thevand om Morgenen." Fattigt var det imidlertid for Degnen. Som Skoleholder havde han intet andet Vederlag end Børnenes Skolepenge (2, 3 eller 4 Sk. ugentlig, eftersom Undervisningen omfattede eet eller flere af Fagene Læsning, Skrivning og Regning), saa hans hele Indtægt blev kun anslaaet til hjælper. Paa lig- nende Maade ved- blev det til 1813: de forskellige Degne havde næsten til Sta- dighed en Hjælper. For Skolevæsenets Udvikling gjordes dog intet, og forskel- lige Fabrikkers An- læg demoraliserede Børnene, saa at bedre stillede Forældre satte deres Børn i Privat- skoler, medens den 100 Rd. Han blev derfor fri for Studenten og fik sin Søn til Med- Rytterskolen i Valby (ombygget). offentlige Skole næ-