Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

137 - Arbejde paa Klæde- og Tobaksfabrikker, men ogsaa fra Medhjælp ved Ager- og Havebrug, der endnu var Beboernes Hovednæringsvej. Idelig træffes i Skolejournalerne Forsømmelses- aarsager som disse: „kører Plov, sanker Sten, ager Gødning, river Hø, piller Aks, rusker Hør, vogter Køer, Svin, Lam eller Gæslinger, lægger, hypper eller piller Kartofler." Endnu i 1826 lagdes Halvdelen af Sommerferien hen til Efteraaret for at tjene som Kartoffelferie. Og Ligegyldigheden for stadig Skolegang fandtes langt udenfor Smaafolks Kreds. Slots- forvalteren, der var Skoleforstander, holdt ofte Børn fra Skolen for at passe hans Kartofler, og Bakkehusets Beboere synes i dette Stykke ikke at have været meget bedre; thi Professor Rahbeks holdt deres Bypige fra Skolen for at plukke Ribs eller tage Kartofler op. Først efter Midten af Tyverne blev Skolegangen bedre, samtidig med at Fattigdommen tog af, og Skolen fik en flink Lærer i P. F. Weber (1824—54). Ved Visitatserne roses nu Skolens Tilstand, ikke mindst Gymnastik og indbyrdes Undervisning. Kun ganske enkelte Forsøg blev gjort af de stedlige Myndigheder paa at udvide Undervisningen. 1842 ned- satte saaledes Forstanderskabet, der efter Anordning af 13de Aug. 1841 havde afløst Skole- kommissionen i Bestyrelsen af Skolevæsenet, et Udvalg, i hvilket bl. a. Magister D. G. Monrad, Student Fred. Barfod og Prokurator Balthasar Christensen havde Sæde, angaaende Skolens Forbedring. Man fulgte Monrads Forslag og indførte Haandarbejde for Pigerne samt Aften- og Søndagsundervisning for ældre Børn og konfirmerede. Dette varede dog kun et Par Aar; saa faldt det hen af Mangel paa Interesse. 1852 solgtes Embedsjorden, der laa omtrent, hvor Frydendalsvej nu er. For den Td. Land fik man 3000 Rd. Med den tiltagende Bebyggelse, ogsaa paa Vesterbro, der i kirkelig Henseende var en Del af Frederiksberg Sogn indtil 1880, voksede Kirkeforretningerne i en saadan Grad, at Frederiksberg havde det bedst lønnede Skolelærerembede i Danmark. Medens Kommunen ved Midten af forrige Aarhundrede kun ydede ca. 300 Rd. til Embedet, en Sum, der holdt sig temmelig uforandret til dets Nedlæggelse, var Indtægten af Offer og Accidenser ca. 1100 Rd. og steg til det tredobbelte i 1873. Den sidste Skolelærer og Kirkesanger J. F. Holm (1854—74), forøvrigt en udmærket dygtig Lærer, fik derfor i sit Kaldsbrev Paalæg om at holde en Medhjælper, der kunde overtage Undervisningen den halve Dag. Herved forberedtes den endelige Adskillelse mellem de til Embedet knyttede Virksomheder som Lærer og Kirkeembedsmand, der fuldbyrdedes 1874. 1858-1908. Kommunalloven for Frederiksberg af 29de Dec. 1857 overdrog Skolevæsenets Bestyrelse til en Skolekommission. Sognepræsten skulde være Formand, og Kommunal- bestyrelsen vælge de 4 andre Medlemmmer, deraf 2 af dens Midte. I den første Skole- kommission var fi. Schneekloth (f. 1812, d. 1882) den ledende Mand. Han var født paa Landet i Holsten, havde under smaa Kaar stridt sig frem til at komme paa Tønder Semi- narium og blev efter sin Afgang herfra 1835 Lærer ved Petri og Mariboes Skole, indtil han 1854 oprettede en Privatskole paa Vesterbro og to Aar efter flyttede den til Værnedamsvejen. Schneekloth var en udmærket Lærer og Skolebestyrer, stærkt pædagogisk interesseret og en af Førerne for Reformbevægelsen paa den elementære Undervisnings Omraade i Midten af